Swift-teleskopet har taget det hidtil bedste, ultraviolette billede af vores nabogalakse, spiralgalaksen M31 Andromeda.

Billedet af Andromeda er taget mellem den 25. maj og 26. juli sidste år i en pause for Swift-teleskopet i det jagt på fjerne kosmiske eksplosioner. Det optiske teleskop tog 330 billeder af Andromeda ved bølgelængder på 192,8; 224,6 og 260 nanometer. Disse billeder repræsenterer en samlet eksponeringstid på 24 timer.

Det tog over ti måneder at behandle de 85 gigabyte data og billedbehandle dem.

»Swift afslørede omkring 20.000 ultraviolette kilder i M31, specielt varme, unge stjerner og tætte stjernehobe. Vi har dækket galaksen med tre ultraviolette filtre. Det betyder, at vi kan undersøge stjernedannelser i M31 i mange flere detaljer end tidligere,« siger Stefan Immler, forsker på Swift fra Nasas Goddard-rumcenter.

M31 er mere end 220.000 lysår i diameter og befinder sig 2,5 millioner lysår borte. På en klar, mørk nat kan galaksen ses som en svag udtværet plet med det blotte øje.

Flere egenskaber kan ses i den nye mosaik. For det første er forskellen mellem galaksens centrale kerne og dens spiralarme udtalt.

»Den centrale del er mere jævn og mere rød, da den er fuld af ældre og koldere stjerner. Her dannes ikke ret mange nye stjerner, da materialet, hvoraf de bliver dannet, næsten er opbrugt,« siger Stefan Immler.

Uden for den centrale kerne findes klumper af varme, unge, blå stjerner.

Ligesom det er tilfældet i Mælkevejen indeholder M31's skive og spiralarme det meste materiale i form af støv og gas, hvorfra der skabes nye generationer af stjerner.

Spredt ud rundt i en ring på cirka 150.000 lysår i diameter findes en mængde stjernehobe. Her dannes usædvanligt mange kraftige stjerner på grund af tiltrækningen fra de mange satellitgalakser, der kredser rundt om M31, og som fremmer samspillet med gasskyerne.

»Swift undersøger en række nærliggende galakser som M31, så astronomerne bedre kan forstå stjernedannelse og sætte den i forhold til betingelserne i de fjerne galakser, hvor vi ser gammaudbrud,« siger chefforskeren på Swift, Neil Gehrels.

Siden opsendelsen i november 2005 har Swift fundet mere en 400 gammaudbrud, som er enorme eksplosioner, der menes at hænge sammen med skabelsen af sorte huller.