/elektronik

Ny grafikprocessor har samme kraft som 177 Deep Blue-supercomputere

AMD er klar med et ny grafikprocessor, der yder 2,7 teraflops. Nogle af de kort, den kommer til at sidde i, kan som standard trække seks skærme på én gang.

Af Mads Ølholm, onsdag 23. sep 2009 kl. 17:14

Sunnyvale: AMD har lanceret en ny grafikprocessor, ATI, Radion HD 5800, der med en samlet ydeevne på 2,7 teraflops kan udføre lige så mange beregninger som 177 Deep Blue-supercomputere, der blev berømt for i 1990’erne at slå stormesteren Kasparov i skak.

En stor del af hemmeligheden bag chippen er understøttelse af DirectX 11, der gør det muligt for CPU’er med flere processorkerner at kommunikere mere effektivt med grafikkortet i en computer. I tidligere versioner af DirectX kan kun en enkelt processorkerne kommunikere med grafikkortet.

Understøttelsen af DirectX 11 er indbygget i Windows 7, der kommer på gaden i slutningen af næste måned, men spillefugle, der har investeret i Vista, behøver dog ikke at fortvivle. Der kommer en opdatering til Vista på lanceringsdagen for Windows 7, fortæller AMD, som derimod ikke giver support for Windows XP.

Grafikkortenes pris kommer til at ligge under 400 dollar, hvilket svarer til cirka 2.000 danske kroner.

Yderlige er det også værd at notere sig effektforbruget, da det maksimalt ligger på 188 watt, mens det i tomgang er reduceret til 27 W.

Processoren er fremstillet i 40-nm-procesteknologi, og AMD er stadig den eneste leverandør, der anvender GDDR5, der sænker effektforbruget og øger ydeevnen. Clockfrekvensen er 850 MHz.

Der kommer versioner på markedet, hvor det er muligt at tilslutte op til seks monitorer til et enkelt kort, hvilket giver et helt fantastisk synsfelt, når man spiller – eller mulighed for at afvikle og se flere forskellige programmer på samme tid.

Til en lidt lavere pris på omkring 1-500 kroner kommer ATI Radeon HD 5850, der er droslet ned til 725 MHz, hvilket giver en ydeevne på 2,1 teraflops.



23. sep 2009 kl 18:40

avatar

Jesper Storinggaard

Deep Blues eller...

Sweeeet! Bliver man så også god til skak?


23. sep 2009 kl 20:09

Dennis Schafroth

Kun 48 gange hurtigere end Deep Blue...

Fra Wikipedia:

"In June 1997, Deep Blue was the 259th most powerful supercomputer according to the TOP500 list, achieving 11.38 GFLOPS on the High-Performance LINPACK benchmark."

Kortet yder "kun" 544 GFLOPS i dobbelt præcision, hvilket må være det rigtige at sammenligne med.

... hvilket ville have givet en 2-3 plads på TOP 500 i 1997...

Ikke ringe..


23. sep 2009 kl 20:10

Michael Møllegaard

Forkert pris

Kortet som der beskriver er ikke et men to, på nuværende tidspunkt: 5870 og 5850.

5870 som der snakkes om her kommer til at koste 2600kr de billigste steder og 2900kr er normen. Kortene er allede til salg div. steder men med levering noget senere.


23. sep 2009 kl 21:31

Jens Madsen

Parallelisme?

Kortet har en klokfrekvens på 850 megahertz. Med en ydeevne på 2.7 teraflops, må det være 3200 flops per klokcycle. Betyder det, at chippen indeholder 3.200 floating point processors?

Selvom vi antager den kun yder 544 gigaflops i dobbelt præcision, så er det alligevel 640 floating point operations på en klokcycle.

Hvordan opnås det? Indeholder chippen en klokdobler, så den interne klokfrekvens er 100 gange højere (85 gigahertz)?

Eller har den virkelig et sted mellem 640 og 3.200 floating point processors?

Et eller andet siger mig, at der er noget snyd med, og at floating point beregningerne ikke kan være selvstændige og uafhængige floating point operations.

I så fald, er de pågældende tal måske mere reklame end facts, og at sammenligne med "Deep Blue" urealistisk i langt de fleste tilfælde, og til de jobs som Deep Blue blev brugt til.

Hvis nogen kan fortælle hvordan de mange flops opnås - f.eks. om det er matrix operationer, og hvori at begrænsningerne ligger, så det ikke reelt er "rigtige flops", så synes jeg det kunne være spændende at få lidt større indblik i sagen.

Kan en sådan processor, f.eks. reelt bruges til et skak program? Vil den kunne vinde over Deep Blue i skak?


23. sep 2009 kl 22:00

Dennis Schafroth

Re: Parallelisme?



Eller har den virkelig et sted mellem 640 og 3.200 floating point processors?

Den har 1600 streaming processors.

Men helt rigtig, jeg tvivler på at man har lavet en LINPACK på GPU'en der giver disse resultater. Så sammenligningen er helt sikker uretfærdig.


23. sep 2009 kl 22:28

Alex Birklykke

Re: Parallelisme?

Du er inde på noget af det rigtige...

Én floating point operation er ikke ensbetydende med én processor. Inden for computerevidenskaben benytter man noget der hedder Flyns taxonomi til at beskrive forskellige computer arkitekture. Den folk sammenligner med er hvad der beskrives som en SISD (single instruction, single data), hvilket er en arkitektur der kan udføre en instruktion på et stykke data per klokcyklus. En anden arkitektur er SIMD hvor den samme instruktion udføres på multiple data. Dvs at man for hver klokcyklus udføre flere, men de samme operationer på dataen, i parallel. Dette er rigtig smart i forbindelse med matrixberegninger herunder billedbehandling, hvor de fleste problemer kan reduceres til produktsummer.

Vedr. sammenligningen med Blue Gene, så kan man ikke sammenligne performance af et skakprogram ud fra flops'ne. Dette afhænger af en række parametre. Først og fremmest så skal skakprogrammet kunne vektoriseres (gøres egent til en SIMD) for at AMD kortet kan udnytte alle sine hestekræfter - hvilket jeg ikke tror er muligt, uden en masse headroom i overskud.
Blue Gene derimod har en fordel i at den netop har mange kerner og dermed kan teste rigtig mange forskellige træk på en gang.


23. sep 2009 kl 23:32

Elias Holm

C

Med Nvidia kan man skrive til grafikkortet og få det til at lave beregninger for en. Sådan et grafikkort har en ret vild ydelse og hvis jeg ikke tager fejl kan man skrive programmer i c der kan køres på grafikkortet.


24. sep 2009 kl 07:01

Tomas Kjersgaard

Ikke særligt stabilt

Dem af os, som har prøvet at bruge skærmkort til beregninger, ved at det ikke er særligt stabilt. Prøv f.eks. at omkode videofilm med Badaboom på et GeForce GTX260 kort. Hvis der er en enkelt fejl i videofilen, så låser hele maskinen indtil skærmdriveren genstarter. BSOD's kan også forekomme.
Åbenbart har skærmkort hidtil kun skullet outputte til skærmen og det er taknemmeligt, fordi fejl gerne må forekomme i begrænset omfang.
EPIC's Tim Sweeney mener dog alligevel, at fremtidens spil udelukkende vil blive skrevet i C inklusiv rendermotoren. Det vil kræve fuld programmerbarhed af skærmkortet efter OpenCL eller CUDA standarden. Det vil tage flere år, at nå dertil og i mellemtiden kan Nvidia, AMD og Intel arbejde på stabiliteten.


24. sep 2009 kl 13:53

Jesper Poulsen

Re: Ikke særligt stabilt

Nu er nVidia's Windows-drivere heller ikke blandt de mest stabile.
Prøv CUDA i sit rette element, nemlig på en Unix-kompatbel platform - det er der de virkelige værktøjer befinder sig.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.