Da von Bengtson og vores projekt blev omtalt første gang på Ing.dk var der mange af de 43 debatindlæg til artiklen der var yderst kritiske og b.l.a. hævdede at det bare var et medie-stunt. Der ville aldrig komme nogen substans ud af det.

Jeg elsker den slags fordi jeg netop arbejder med substans - projekter i stål og jern - ikke løs snak og luftkasteller i computergrafik.

I denne uge skærer en af vores utrættelige sponsorer mere stål op til HEAT. Nogle af delene ligner noget af slagskibet Bismarck - det er de strukturer der skal fastholde raketten under statisk test. De er følger denne blog vil vide at HEAT er vores store løfteraket – den maskine der med en effekt svarende til H. C. Ørsted værket skal sende en 300 kg bemandet rumkapsel op over de 100 km som regnes som den officielle grænse til rummet.

Lige nu ligger de basale dele til den første HEAT i en 12 meter lang rettebænk – og så snart stålet fra CONPARTS lander vil jeg angribe med alt hvad jeg har i mig og få samlet herligheden. 96 kg grafit venter på at blive maskin bearbejdet til dysen – og på mit tegnebord står den temmelig enorme ventil som skal regulere den flydende ilt til brændkammeret.

Vores “lille” raket HATV er gennemtestet – og kan flyves efter en genoptankning med drivmiddel. Vi har syv gange testet mindre versioner af HEAT med paraffin og LOX, og vi gør det igen i oktober – men foreløbigt ser det fornuftigt nok ud.

Substansløst...ja...vi mangler stadig meget - men det er kun et år siden
artiklen startede projektets liv her på ing.dk

von Bengtson bygger sammen med sin arbejdsgruppe på prototype rumskibet – som set med mine øjne har udviklet sig langt ud over den tromle med et vindue jeg måske egentligt troede det ville være – det er en mini Mercury kapsel i en lidt andet form – men med mange - faktisk de fleste af Mercury kapslens funktioner.

For nylig tilbragte jeg halvanden time i en helvedesmaskine - som igen og igen udsatte mig for 5.2 g i bursts af 20 sekunder - værre end raketten. Jeg kan kun sige at det afsluttede mine tvivl om hvorvidt man kan klare den g-belastning som turen vil give personen ombord. Man er ikke upåvirket bagefter - men det er ikke et større problem.

Men til sagen:

Vi er på vej mod det forjættede øjeblik hvor alt dette hardware skal ud og flyve.

Sidste sommer stod det klart at hvis vi kunne opsende fra vandet – nærmere bestemt fra en position uden for det nationale luftrum ville vi med et minimum af juridiske udfordringer kunne gennemføre en opsendelse. Meget enklere end alle de problemer med told, logistik og lokale godkendelser en konventionel opsendelse fra land ville give os.

Jeg bryder i disse dage mit hoved med nøjagtigt hvordan vi skal lave denne Sea Launch. Oprindeligt var planen kun at gennemføre en eller to opsendelser af HATV raketten i 2010, men de
heldige statiske test har åbnet den mulighed at vi laver en stor Sea Launch Campaign til sommer. For at sige det som det er - det er gået så meget bedre med raketmotorafprøvningerne at vi måske kan springe ca. et år over og gå direkte til HEAT flyvning.

En super Sea Launch Campaign 2010 ville omfatte to de to HATV, eventuelt en LOX -HATV som testes her i oktober alligevel – samt en første flyvning af HEAT med MSC rumskibet på.

HEAT stiller – primært pga. sin størrelse og brug af LOX meget større krav til platformen end HATV – som med sit opbevarlige drivmiddel stort set kan hales ud bag en trawler og kan tåle vand og skumsprøjt. Det går ikke med en LOX raket.

Derfor ville det også kræve vi kunne rejse en del penge...

"Default" ligetil løsningen er at ringe til Per Aaslev og leje en stor pram, derefter til P.U. Sørensen´s bugserselskab - begge er professionelle aktører på vandet og kan give os et 20 x 10 meter stor stykke rimeligt stabilt “land” på Nordsøen engang i juni 2009. Dette stykke “land” kan lastes med raketrampe og diverse grej i København – og forlægge derud, gøre jobbet og returnere.

Jeg har pt. ikke et nøjagtigt budget for dette – men prammen koster 2500 pr dag, og slæbebåden – ja også en god slup. Lad mig sige det sådan at dette grej nok ville lande på et par hundrede tusind kroner før vi igen var i land. Prøv at overbevise mig om at det totalt set ville være meget billigere at operere fra Gørnland eller Island – med alle de logiske, praktiske og toldtekniske problemer det i sig selv ville indebære. Vi skulle i givet fald opsende i juni 2009 hvor vejret på Nordsøen er aller bedst.

Jeg har også et alternativ til Per Aaslev prammen – og det er Illutron – prammen hvor det hele startede forrige år. Komplet med alle sine værksteder, sine kraner, radiorum og store lækre fordæk.

Det er selvfølgelig en hel del billigere og noget mere praktisk - eller sagt på en anden måde - det giver flere midler til slæbebådsassistance - og dermed længere tid onsite -

Kunstnerne fra Illutron har givet os grønt lys for at bruge prammen. Som Sea Launch fartøj skulle hun være næsten ubemandet – man kan godt være ombord under opsendelse – men man kan ikke se det ret godt – og der er ikke nogen grund til at være ombord i startøjeblikket. Raketterne kunne lastes og klargøres ved kaj, så et minimum af tid og arbejde var nødvendigt onsite.

Hurdlen – for at vi i løbet af en meget kort og intens Sea Launch Campaign I sommeren 2010 kan rykke helt vildt – er søtransporten. Nu venter jeg og ser hvad P.U. Sørensen siger til os – men hvis der er nogle læserne har der har gode ideer – eller sidder et sted hvor de har en slæbebåd til overs – så må man gerne sige til.

Jeg vil påstå at det vi har gang i her en er den absolut billigste og smarteste løsning.

Jeg vil ikke lægge skjul på vi selvfølgelig gerne vil finde sponsorer til dette projekt - som vi kan indrage gennem besøg, foredrag og for de aller heldigste - overværelse af afprøvninger.

I sommer stampede vi 100 K op til etablering af HAB. Kan vi stampe 200 K op til en Sea Launch Campaign ? - som i alt beskedenhed er en generalprøve på en bemandet dansk rumflyvning...

Det afgør I - det danske folk - sådan set...



Peter Madsen