/energi

Amerikansk kulværk lagrer CO2 i mini-sprækker i klippegrunden

Et stort amerikansk kulkraftværk begynder i denne uge forsøg med at lagre CO2 fra et pilotanlæg i to geologiske formationer 2.400 meter nede i undergrunden.

Af Sanne Wittrup, onsdag 23. sep 2009 kl. 12:41

Bittesmå porer i geologiske formationer skal i fremtiden agere lager for flydende CO2, der bliver renset ud af kulrøgen på kæmpe-kraftværket Mountaineer i West Virginia. Værket har en effekt på 1.300 MW el.

Værket, som ejes af American Electric Power, starter i denne uge et pilotanlæg, som skal vaske CO2 ud af en lille del af røggassen – svarende til to procent af værkets totale CO2-udledning.

CO2’en komprimeres kraftigt, så den bliver flydende, hvorefter den pumpes 2.400 meter ned i særlige porøse klippe-formationer, bestående af sandsten og dolomit-kalk. Her skal den efter teorierne langsomt sprede sig ud i formationernes små revner og sprækker.

»Her bruger vi ikke salt-kaverner eller underjordiske flod-lejer; vi bruger simpelthen de bittesmå porer, som er i sandsten og dolomit-kalken. Hvis man regner videre på det, vil man se, at lagerpotentialet er rigtig stort,« siger geolog Susan Havorka fra Austin Universitet i Texas til Scientific American.

Leder af American Electric Powers satsning på CO2-rensning og -lagring, Gary Spitznogle, forklarer, at en del af projektet er at teste, hvor meget CO2 de små porer kan indeholde. Det skal ske gennem tre særlige boringer.

Lagringen sker i to geologiske formationer, som er dækket af relativt uigennemtrængelige klippe-arter, som skulle kunne forhindre CO2 i at diffundere op i atmosfæren igen.

Ifølge Scientific American betaler American Electric Power omkring 400 millioner kroner for selve renseanlægget, og selskabet har ansøgt om yderligere 2,5 milliarder kroner til at opskalere anlægget, så det kan fjerne 20 procent af værkets CO2-udledning. De 2,5 mia. kroner svarer til halvdelen af omkostningen til det nye anlæg.

American Electric Power regner med at have det første fuldskala CO2-renseanlæg i kommercielt drift på Mountineer-værket i 2015.



23. sep 2009 kl 12:55

Anders Jakobsen

Fedt

at der faktisk opføres forsøgsanlæg, selv om det kun er 2% af CO2 der testes med og et 20% anlæg koster det samme som det halve af kraftværket. Så mangler vi bare et tal på hvor meget mere energi der skal bruges for at køre processen. Man må håbe at det er under 2%...


23. sep 2009 kl 13:13

carsten nielsen

2400 kilometer

Det er godt nok dybt


23. sep 2009 kl 13:14

carsten nielsen

Okay

Nu er det rettet


23. sep 2009 kl 15:37

Jens-otto Andersen

Overfedt

"...selskabet har ansøgt om yderligere 2,5 milliarder kroner til at opskalere anlægget, så det kan fjerne 20 procent af værkets CO2-udledning. De 2,5 mia. kroner svarer til halvdelen af omkostningen til det nye anlæg."

Dvs. 5 milliarder kr for at fjerne CO2 svarende til 260MW kulkraft. Det får jeg til godt 19.000kr/kW - og så skal man lige have værket oveni.

Det kan man da kalde et tilbud!


23. sep 2009 kl 15:40

avatar

Jan Petersen

Og hvad koster det lige...

at gøre Co2 "flydende" ?


13. nov 2009 kl 15:33

Michael Gertz Nielsen

Re: Og hvad koster det lige...

Det afhænger af hvordan det gøres; men mellem 140-160 kW/CO2 er et lavt bud, men stadig realistisk.
Et kulkraftværk skal fyre ca. 25% mere for at få energi nok til smide den flydende CO2 i jorden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk