Tabuer
Der er mange tabuer i vores verden. Sommetider beskytter de os mod at idioti, andre gange beskytter de os mod fornuft. Set ud fra et primitivt evolutionært "fornuft" synspunkt, er der en sand kaskade af "hygiejnisk/økonomisk" betragtninger, der hurtigt kan få ryddet op blandt fattige, handicappede og så videre - der er milliarder af individer der ikke er istand til at leve uden hjælp. Vi kæmper for at holde ældgamle mennesker i live bare lidt længere, selvom de ikke har været fødedygtige i 50 år. Og så videre, find selv på flere eksempler. En åben diskussion om dette er umuligt, for set ud fra et rent darwin synspunkt, med hånden på tegnebogen, kan Packhams budskab hurtigt blive til et blodbad i milliardklassen.
Spørgsmålet er om vi stadig kan kalde os mennesker hvis vi lader cost-benefit analyser styre alle vores beslutninger. Det er netop fordi vi er programmeret til at synes at "nej, hvor er den nuttet og sød" at spædbørn overlever de første år, hvor de er alt andet end nuttede og søde. Vi er mennesker og vi kæmper for alt muligt liv, omend det er håbløst.
Jeg tror at dette er er en slags "meta-evolutionær" - en slags højt niveau af overlevelsesinstinkt. Hvis vi holder op med at beskytte de svage, hjælpe de hjælpeløse og stoppe bilerne så ænderne kan komme over, tror jeg (har absolut intet belæg) at vi risikerer menneskehedens overlevelse som helhed.
At vi kan ser det som vigtigt at beskytte pandaer må ses som noget unikt i dyreriget. Ikke engang pandaer (tror jeg) mener at pandaer skal bevares som race. Det må anses for at være en sjov sideeffekt af vores menneskelighed, som det nok vil være klogt at opgive.
Lidt ligesom at et kvarter hvor naboer hjælper hinanden og holder øje med de *andres* huse, er mindre udsat for tyveri.
Man kan konkludere at jeg er en jubel tosset humanist, og det står jeg gerne ved.
Så nej, lad os for guds skyld passe på de dejlige nuttede pandaer, og alle andre truede dyrearter (mennesker inklusive)
89
