Sådan overlever energirenoveringen sparerunderne
37 virksomheder, rådgivere og kommuner vil over 3,5 år udvikle nye teknologier til energirenovering og nye beregningsværktøjer til kommunerne, så energibesparende tiltag kan komme sejrrigt ud af budgetkampene.
37 kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner er gået sammen om at udvikle nye måder at planlægge, budgetterer, gennemføre og betale for energirenoveringer. Blandt deltagerne er mange vestegnskommuner, der som her i Albertslund har store almene boligkvarterer, der trænger voldsomt til at blive renoveret. Projektet, Plan C, tager 3,5 år og koster 40 mio. kr.
Læs også
-
For første gang får et nedslidt parcelhus den helt store energi-renovering
-
Trænger dit hus til isolering? Ny hjemmeside giver dig svaret
Dokumentation
Økonomiske problemer er oftere end teknologiske årsag til, at energirenoveringer ikke bliver til noget. Når et byggebudget skal skæres til, så er det nemlig ofte anlægsomkostninger der fokuseres på i stedet for totalomkostninger, men det skal et nyt projekt ændre.
»Mange kommuner og boligselskaber vil meget gerne energirenovere lige for tiden. Men energibesparende tiltag er ikke særligt godt integreret i beslutningsprocessen i kommunerne. Boligselskaberne er bundet af, at Landsbyggefonden kun må støtte renoveringer, der lige lever op til bygningsreglementets krav. De barrierer vil vi gøre noget ved i vores projekt,« fortæller Jacob Lundgaard, der er chef for centret Gate 21, der organiserer det nye projekt.
Plan C hedder projektet, som 37 kommuner, boligselskaber, virksomheder og forskningsinstitutter står bag. Vækstforum Hovedstaden har netop besluttet at give ti millioner kroner til projektet samt prioriteret yderligere 19 mio. kr. fra EU's Regionale Strukturfond. Projektet løber over 3,5 år og har et samlet budget på 40 mio. kr.
Et af tiltagene, der er rettet mod kommuner, er udviklingen af et nyt beregningsværktøj, som gør det tydeligere at se betydningen af energibesparende tiltag.
»Hvis en kommune vil renovere en skole, men mangler penge, så er det ofte de energibesparende tiltag, der ryger, selv om man egentlig godt ved, at det på langt sigt er bedre at energirenoverer ordentligt. Derfor skal vi udvikle en ny beslutningsmodel, som kommunerne kan bruge,« forklarer Jacob Lundgaard.
Behovet for en ny beslutningsmodel er en af de barrierer, som de mange forskellige projektdeltagere har identificeret under deres møder.
»Det mest interessante ved vores projekt er, at vi ophæver den kunde-leverandør-relation, der er mellem kommunerne og boligselskaberne på den ene side og producenterne på den anden. Når de sidder sammen omkring et bord, finder de hurtigt ud af, hvad de mangler for at komme i gang med at energirenovere.«
Deltagerne i projektet spænder lige fra Københavns og Albertslund Kommune over Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S til Henning Larsen Architects, Cowi, esco-specialisterne TAC og VKR Gruppen, der både laver vinduer, ventilation og solvarme.






