/energi

Nyt vandværk ved Roskilde ramt af bakterie-forurening

Borgerne i landsbyen Gundsømagle har fået besked på at koge vandet, efter der er fundet coliforme bakterier i en prøve fra i torsdags.

Af Magnus Bredsdorff, mandag 21. sep 2009 kl. 17:29

Så er den igen gal med drikkevandet i en by i nærheden af Roskilde.

Denne gang rammer bakterieforureningen omkring 3.000 indbyggere i landsbyen Gundsømagle, der nu er nødt til at koge vandet.

Gundsømagle Vandværk oplyser, at der i en prøve taget i torsdags er fundet coliforme bakterier i en mængde på over 200 per 100 milliliter.

De coliforme bakterier kan ifølge vandværket karakteriseres som »rådbakterier« og er almindelige i jord og organisk materiale. De er, pointerer Roskilde Kommune, ikke i sig selv sygdomsfremkaldende, men kan være tegn på, at vandet er forurenet med uønskede bakterier.

Vandværket fremhæver, at der ikke er fundet E. coli i den forurenede prøve, men efter den omfattende forurening af drikkevandet i nærliggende Tune tager Roskilde Kommune ingen chancer.

Kommunen skriver i en meddelelse, at den foruden kogepåbuddet har krævet af vandværket, at det allerede inden for 24 timer foretager »de undersøgelser, der er nødvendige for at klarlægge forureningsårsagerne«.

Prøverne vil blive taget forskellige steder på ledningsnettet og på vandværket, oplyser kommunen, som fører tilsyn med det private vandværk.

Kommunen har med det samme drøftet sagen med embedslægen og besluttet, at vandværket omgående skal orientere alle indbyggerne i Gundsømagle. Desuden skal værket holde sin hjemmeside opdateret.

Det lokale beredskab er blevet bedt om at køre ud med rent vand til byens skole, daginstitutioner og lægehus, og kommunen afventer svar fra Fødevareregion Øst på, om der også skal rekvireres vand fra Roskilde Beredskab til de to restauranter i området.



22. sep 2009 kl 13:59

Torben Sønnichsen

Ingeniørens liste over dårlige vandværker

Var dette vandværk med på Ingeniørens liste over vandværker med kritisabelt drikkevand???
Uanset om et vandværk er nyt eller gammelt vil vandledninger, der korroderer eller knækkes kunne tillade adgang af bakterier fra den omgivende jord.


23. sep 2009 kl 23:37

Peter Madsen

Utætte vandledninger

Da trykket i vandledninger er mindst 2 bar og vandtrykket i jorden højst er 0,1 bar vil vand altså løbe ud af utætte rør. Langt de fleste steder ligger vandrørene i øvrigt i den umættede jord - altså uden vandtryk. Kun i tilfælde med forsyningssvigt og vandtryk i jorden vil der kunne løbe vand ind i ledningerne - Vandværkerne gør to ting for at mindske denne forureningsrisiko:
1. De reparerer utætte rør - Disse findes ved at vandet pibler op af jorden, trykket falder hos nogle forbrugere eller natforbruget stiger - endelig laves mange steder lækagesøgning med forskellige metoder f. eks. lytning på ventiler og stophaner. I øvrigt udskiftes rør præventivt, dvs efter rørtype, dimension, trafikbelastning, alder etc.
2. Man sikrer sig mod forsyningsssvigt ved at sikre indvinding og vandværk med dubblering og nødstrøm, ligesom ledningsnettet opbygges, så man kan afskære små dele i forbindelse med reparationer.

Men at undgå lækager er umuligt. Tærede jernrør er snart en saga blot. Plastrør er dog heller ikke fri for lækager. Jeg tror en større risiko er forbrugere, der selv genererer tryk i deres installationer. Det kan være Georg Gearløs, der supplerer med tagvand eller vand fra havevandingsboring, vaskeanlæg på tankstationer eller rensningsanlæg i Køge. Der er langt fra alle steder en tilstrækkelig sikker kontraventil ved måleren.



Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk