/transport

Overkørsler er det næstfarligste sted på jernbanen

28 ulykker er sket i overkørsler mellem 2000 og 2007. 18 af dem medførte alvorlig personskade. Kun personer, der ulovligt opholder sig på banelegemet, er mere udsatte end bilister.

Klik for at se billedet i stort

Banedanmark jager for tiden jernbanens sorte pletter - de tusind overkørsler på nettet bliver sikkerhedsvurderet, for det er her mange ulykker sker. Det viste weekendens ulykke, hvor et IC3-tog kolliderede med en lastbil i en overkørsel på Nordvestbanen. (Foto: René Strandbygaard /DSB)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Ulrik Andersen, mandag 21. sep 2009 kl. 14:56

Landets cirka 1.000 overkørsler er nogle de farligste steder på jernbanen. Det viser ulykken i weekenden, hvor en lastbilchauffør og en lokomotivførerelev blev dræbt, da et IC3-tog kolliderede med en lastbil i en overkørsel ved Tølløse på Nordvestbanen.

Det samme viser rapporten Trafikstyrelsens strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen, der udkom i februar. 79 procent af personulykkerne sker ved personpåkørsel - det vil sige folk der af den ene eller anden grund opholder sig ulovligt på skinnerne bliver ramt. Men 12 procent af de alvorlige personulykker sker i overkørslerne, selv om de mest trafikerede som regel både har bomme og advarselslamper.

Lørdagens ulykke fik formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salomensen, til at kræve alle overkørsler sløjfet.

»Den dag, hvor katastrofen den sker, hvor et tog med høj hastighed bralrer ind i en lastbil eller en mejetærsker eller en traktor, og der ligger 500 passagerer ude på marken spredt rundt som tændstikker, da er det for sent at diskutere det spørgsmål,« sagde han til DR's TV-avis søndag.

Ulykkerne sker oftest på lokal- og privatbaner, for det er på de strækninger, der er flest overkørsler. Overkørslerne er et af de tre områder, som Trafikstyrelsen, der overvåger sikkerheden på det danske banenet, sætter ekstra fokus på i de kommende år.

Det samme gør Banedanmark, der er i gang med at screene alle landets baner for at finde strækninger, hvor overkørslerne udgør den største risiko. Banedanmark har en pulje på 36 millioner kroner hvert år til at forbedre og nedlægge overkørsler.

»Vi skal forsøge at finde de steder, hvor vi kan få mest sikkerhed for pengene – enten ved at nedlægge overkørslerne eller forbedre dem,« siger områdechef for Teknisk Drift Kim Andersen.

Banedanmark er mest fokuseret på de godt 500 overkørsler, hvor der hverken er bomme eller blink, og har allerede besluttet fjerne alle usikrede overkørsler på strækningerne Aalborg-Frederikshavn, Herning-Kibæk, Skanderborg-Silkeborg og Køge-Næstved. Arbejdet skal være overstået i 2010.

Hele screeningsprocessen skal være overstået i 2011.



21. sep 2009 kl 15:57

avatar

Christian Munch-Petersen

Nedlæg overkørsler

Man skal tænke på, at nedlæggelse af en overkørsel betyder, at vejen lukkes!

Det er næppe banen, der lukkes.

Så det er billigt for Banedanmark og godt for sikkerheden, at nedlægge overkørsler.

Til gengæld skal bilerne ud på omveje af variende længder.

Man kan også lave niveaufrie skæringer - altså føre vejen over banen på en bro.

Det betyder imidlertid, at vejoverføringens overside skal op i ca. 7 meters højde over sporet, hvilket betyder ganske lange jorddæmninger (ca 250 meter) på begge sider af sporet. Tættest ved banen vil bredden af dæmningen være næste 40 meter.

Så måske er nedlæggelsen af overkørslen det smarteste i mange tilfælde?


21. sep 2009 kl 16:05

Niels Hansen

Re: Nedlæg overkørsler

Det bliver aldrig til noget. Ting går alt for langsomt herhjemme - det bliver ved snakken, så dør et par til, så snakker vi lige lidt mere. Hey - måske nedsætter vi et udvalg og tænker lidt over det. Men der sker ikke noget, da der ikke er råd - Danmark er jo et fattigt land! Imens dør der nogle flere. Til sidst er der global opvarmning og vandstanden stiger, så til den tid er der ikke brug for jernbaner, men flere færger. Så lad os bare vente og dø i mellemtiden - langt billigere!


21. sep 2009 kl 16:40

Michael Eriksen

Re: Re: Nedlæg overkørsler

Så lad os bare vente og dø i mellemtiden - langt billigere!

Lad der gå lidt Lomborg i det: hvor bruges pengene til trafiksikkerhed bedst? Kollision mellem tog og anden trafik med dødelig udgang er trods alt ret sjældent.


21. sep 2009 kl 16:58

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Nedlæg overkørsler

i overskriften står der:
""Overkørsler er det næstfarligste sted på jernbanen""

Hvor er så det farligste sted :-)


21. sep 2009 kl 17:02

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Nedlæg overkørsler

Hvor er så det farligste sted :-)

Øh - som der står i toppen:
Overkørsler er det næstfarligste sted på jernbanen

28 ulykker er sket i overkørsler mellem 2000 og 2007. 18 af dem medførte alvorlig personskade. Kun personer, der ulovligt opholder sig på banelegemet, er mere udsatte end bilister.


21. sep 2009 kl 17:30

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Nedlæg overkørsler

Touche!
Men banelegemet er ikke et "sted" i min optik så den detalje "fes ikke ind" :-)

Tak Michael E.


21. sep 2009 kl 17:33

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Nedlæg overkørsler

Touche!
Men banelegemet er ikke et "sted" i min optik så den detalje "fes ikke ind" :-)

Tak Michael E.

Fornøjelsen er min. Det er sjældent man fanger dig sådan :-)


21. sep 2009 kl 19:47

avatar

Steffen Frøkjær

At nedlægge overkørsel.

Desværre lider Danmark af mangel på fremtidsvision hvorfor at mange af de steder man i dag nedlægger overkørsler, OG har planer fremmen om at udbygger fra enkeltspor drift til dobbelt spor, bygger man gang på gang broer der IKKE har plads til spor nummer 2...

Typisk dansk. :-(


21. sep 2009 kl 20:07

avatar

Vagn Kjær-Hansen

Re: At nedlægge overkørsel.

Desværre lider Danmark af mangel på fremtidsvision hvorfor at mange af de steder man i dag nedlægger overkørsler, OG har planer fremmen om at udbygger fra enkeltspor drift til dobbelt spor, bygger man gang på gang broer der IKKE har plads til spor nummer 2...

Ja, eller også bygger man en bred bro, som aldrig bliver udnyttet. Sådan nogle er der for eksempel ude ved DTU, hvor det engang var planen at rette Nærumbanen ud og lægge den langs motorvejen forbi DTU. Det er der stadig gjort plads til, hvis nogen er interesseret ... ;-)

Begge eksempler viser, at det er svært at spå om fremtiden.


21. sep 2009 kl 20:44

Olav Balle -petersen

Trafik regler!

Det er nok urealistisk at nedlægge alle overkørsler.
Men - Er det muligt for realistiske omkostninger at justere vejanlæggene så sikkerheden øges?

F.eks. større afstand fra signaler og bomme til bane således at man, hvis man overser bommene kan nå at standse inden banen.
Hvad med kraftigt blitz lys der aktiveres hvis man passerer en særlig grænse når bommene er nede?
Ubevogtede overførsler uden bomme må sløjfes eller ændres.
I Japan skal man udføre fuldt stop før overkørsel. Altid.
Jeg aner ikke om det har nogen gavnlig effekt - men det er da anderledes?


21. sep 2009 kl 20:51

Baldur Norddahl

Re: Nedlæg overkørsler

Det betyder imidlertid, at vejoverføringens overside skal op i ca. 7 meters højde over sporet, hvilket betyder ganske lange jorddæmninger (ca 250 meter) på begge sider af sporet. Tættest ved banen vil bredden af dæmningen være næste 40 meter.

Vi kan da finde ud af at køre ind i parkeringshuse og ind i færger uden 250 meter ramper.
Så kan det være at lastbilerne må finde en anden vej, men det er da bedre end at nedlægge vejen.


21. sep 2009 kl 20:55

Bjarke Mønnike

Re: Re: Nedlæg overkørsler

Jeg har i paraleltråden foreflået at man laver nogle bomme der kan standse et hvert køretøj der kunnebtænkes at ville passere skinnerne i det tidsrum toget har brug for fri bane.

Det ville tage mindre end ti minutter at konstruere en sådan bom


21. sep 2009 kl 21:03

Torben Sønnichsen

Åndssvag front på toget

Da man kun kan nedlægge 30 overkørsler per år må man finde på noget andet.
Hvad koster det at ændre togvognene så de får en større snude, så sparer man da et par lokoførere for at blive kvast.


21. sep 2009 kl 21:33

Frits Knudsen

Re: Re: Re: Nedlæg overkørsler

Jeg har i paraleltråden foreflået at man laver nogle bomme der kan standse et hvert køretøj der kunnebtænkes at ville passere skinnerne i det tidsrum toget har brug for fri bane.

Det ville tage mindre end ti minutter at konstruere en sådan bom

Måske kan en dygtig ingeniør beregne og tegne sådan en bom i disse it-tider, men jeg tror da, en over- eller underkørsel vil være billigere i materialer og arbejdsløn!


21. sep 2009 kl 21:44

Casper Udemark

Bedre sikkerhed for små penge

Man kan sandsynligvis få bedre sikkerhed for små penge hvis man tænker lidt nyt.

- Nyt design af overkørsler (den rigtige hældning, bump, rumlestriber)
- Større skilte
- Fuldt stop ved jernbaneoverskæringer
- Lyssignaler over kørebanen
- Meget kraftigere lyssignaler (der sker igen og igen ulykker i tåge eller ved lav sol)
- Kampagner på f.eks. regional-tv om sikker kørsel ved overskæringer.

Et simpelt diodelyssignal er blevet indført bl.a. i Finland. Det kan sikre en overskæring for en brøkdel af den pris som standardsignalet vil koste.

Eksempel: http://www.youtube.com/watch?v...mWTc

Der har også været idéer fremme om at bruge et grønt/gult/rødt signal ligesom i lyskryds, fordi bilisterne kender og respekterer den type signaler.

De danske overkørselssignaler/skilte stammer fra engang i perioden 1930-1950 og har stort set ikke været redesignet siden!

Men som sædvanlig lægges der op til en alt eller intet-løsning. Det vil betyde at vi får intet, da det er helt urealistisk at fjerne alle overskæringer. Tænk på at antallet af ulykker er lavt sammenlignet med færdselsuheld i øvrigt.

På nettet har jeg også set en skitse over en ny type aktivering af overskæringer, der vil betyde at den tidsmæssigt er tilpasset togets fart. Det er nemlig et almindeligt problem når der kører tog af forskellig hastighed på en strækning. Overkørslen aktiveres for tidligt ved langsomme tog, hvilket betyder at bilisterne (de dumme af bilisterne) mister respekten og vænner sig til at køre over.

Noget så simpelt som faste regler om beskæring af beplantning og udsyn vil også kunne give bedre sikkerhed. På Thybanen ved Ydby skete der for ca. to år siden en dødsulykke. Bane Danmarks egen kabelboks spærrede for udsynet fra vejen. Beboerne havde i årevis prøvet at få Bane Danmark til at flytte skabet.

Jeg tror en del af problemet skyldes den dårlige danske adfærd i trafikken. Folk kører betydeligt rådnere her i landet (og har mere travlt) end i Sverige, Norge og Finland.

Endelig burde man konstruere lokomotiver og motorvogne/styrevogne så de kan tåle enhver påkørsel. Indførelse af en dobbeltskinne ved overskæringer, ligesom på broer, kan sikre mod afsporing. Det skal i hvert fald ikke gå ud over lokoføreren og passagererne at bilisterne kvajer sig (for det er altovervejende bilisterne der er skyld i ulykkerne).


21. sep 2009 kl 21:45

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Nedlæg overkørsler

Du har vist aldrig skulle bygge broer og underkørsler for DSB.

Her i Allerød har vi haft en tunnel fra 1933 under jernbanen der for over 30 år siden blev en flaskehals for kommunens færdsel og man ønskede at fordoble røret. Først her i 2006 lykkedes det at få fordoblet underføringen.

DSB er ikke kun verdensmestre i forsinkede tog.


21. sep 2009 kl 21:50

Thomas Vesth

Re: Bedre sikkerhed for små penge

Sådan. Enkelt og rigtigt, hvorfor BANEDANMARK IKKE KAN SE DET virker mystisk. Billigt og enkelt.


21. sep 2009 kl 21:53

Casper Udemark

Bomstærke bomme

Jeg har i paraleltråden foreflået at man laver nogle bomme der kan standse et hvert køretøj der kunnebtænkes at ville passere skinnerne i det tidsrum toget har brug for fri bane.
Det ville tage mindre end ti minutter at konstruere en sådan bom

Forslaget er rigtig dårligt af den simple grund at alle bomme er konstrueret til at knække. For en bil kan jo blive fanget mellem bommene. Desværre er mange ikke klar over det,så de bliver holdende og lader sig påkøre af toget. I Sverige har man lavet kampagnefilm der informerer om at man bare skal køre frem og knække bommen af.


21. sep 2009 kl 22:07

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Bomstærke bomme

Som en anden æret læser skrev

28 ulykker hvoraf 18 med alvorlig personskade 2000-2007.

sat i relation til det slagterhus der har været i trafikken de seneste dage...


21. sep 2009 kl 22:13

Casper Udemark

Re: Re: Bedre sikkerhed for små penge

Sådan. Enkelt og rigtigt, hvorfor BANEDANMARK IKKE KAN SE DET virker mystisk. Billigt og enkelt.

Ja, men det sker ikke. F.eks. var der en dødsulykke den 18.11.2005 ved en af de tre små overkørsler i den vestlige del af Thisted. De er egentlig overflødige, da der er en sikret overkørsel ved Kappelstensvej i nærheden. Jeg har set overkørslerne, og der er en høj og tæt beplantning, nærmest som en bred hæk, på begge sider af sporet.

Bane Danmark har ikke tænkt på at beskære hækkene bedre siden ulykken.

Togene er i øvrigt for nylig også holdt op med at fløjte ved indkørslen mod Thisted... nu sker det kun i tåget vejr (skiltet "giv agt" med streg over).

Bane Danmarks logik er svær at få øje på.

Vejen til overkørslerne hælder kraftigt mod syd.

Vejens hældning og beplantningen betyder tilsammen at man som bilist ikke kan følge den gyldne regel STANDS OG SE TIL BEGGE SIDER i overkørslen - man er simpelt hen nødt til at køre lige over.

Jeg har tænkt over hvorfor man så ofte hører om biler der går i stå i en overkørsel.

Da jernbanen typisk ligger højere end vejen, vil vejbanen i en overkørsel ofte stige opad mod skinnerne. Bilisten må geare ned og køre langsomt for at orientere sig, måske kobler han ud eller stopper han helt op. Derfor kan det ske at bilen går i stå. Hvis man bliver nervøs kan det være svært at starte igen.

Derfor burde det være en grundregel at vejen skal være helt plan, eller endnu bedre: hælde NEDAD mod overskæringen, så bilen let kan starte. Hvis vejbanen ligger højere end jernbane har bilisterne også bedre udsyn.

Der burde naturligvis heller ikke være ubevogtede overskæringer lige ved en kurve.

A propos Thybanen. Der sker en dødsulykke næsten hvert år. Thisted Dagblad skriver om det.

Når det sker på Sjælland (ret sjældent) kommer det i landsaviserne. Den store mediedækning af ulykken ved Tølløse i lørdags skyldes især at det var tæt på København.


21. sep 2009 kl 22:14

Bjarke Mønnike

Re: Bomstærke bomme

Herregud det er jo stadigt et simpelt problem og den løsning jeg hele tiden har tænkt på spærrer ikke nogen inde. Den virker i princippet som en smæklås spærrer den enevej og tillader passage den anden vej.

Skal I have mere hjælp koster det altså penge :-)


22. sep 2009 kl 07:16

Casper Udemark

Re: Re: Bomstærke bomme

Der er opfundet en vippe-vejspærre i Rusland (eller Uzbekistan) - i princippet samme type som findes foran de amerikanske og britiske ambassader i Kbh.

Med billede og tekst i engelsk oversættelse: http://translate.google.com/tr...te0=

Dims i funktion - synes at være en simpel vippeplade med kontravægt:: http://74.125.77.132/search?q=...l=dk

Mange af de andre muligheder, som vi har snakket om her, er allerede tage i brug i udlandet. I Sverige, Tyskland og Holland bruges frirumsdetektorer, der sikrer at overskæringen er tom (findes de slet ikke i Danmark?) Der findes både modeller med radar, infrarød sensor og induktionsføler i vejbanen. Samt en løsning med kameraovervågning.

I Holland findes der nu ikke mere overskæringer kun med lys og klokke. De er alle suppleret med en bom pr. 2007. Desuden har hollænderne nogle iøjnefaldende markører på hver side af vejen - sikkert en god sikkerhed for få penge.

Det danske krydsmærke stammer ifølge min research fra 1931, og de trekantede blinkskilte stammer fra senest 1959.

Der er flere eksempler på katastrofer af typen "tog kolliderer med lastbil tanket med benzin", ofte med snesevis af dræbte.


22. sep 2009 kl 07:26

Casper Udemark


22. sep 2009 kl 07:45

Bjarke Mønnike

Re: Russisk løsning

Der er netop i den retning det jeg har forestillet mig skulle være løsningen. Simpelt og enkelt


22. sep 2009 kl 09:16

Rasmus Jensen

Mange nedlægninger uden betydning.

Jeg tror at rigtig mange overskæringer kunne nedlægges uden vej lukninger og kun med begrænset øget besvær. For der findes mange overskæringer af den hel gamle type med manuelle bomme og låger der helt klart er de farligste.
Mellem Bjerringbro og tange er der en over kørsel og en under kørsel, men alligevel 2-3 låger/bomme. Det vil kun give bondemanden lidt ekstra kørsel få gange om året eller en familie lidt længere kørsel af grusvej frem for asfalt at ned lægge dem. Dybest set er det vel mest vaner der gør at de forbliver brugt.


22. sep 2009 kl 09:29

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Re: Nedlæg overkørsler

Så lad os bare vente og dø i mellemtiden - langt billigere!

Lad der gå lidt Lomborg i det: hvor bruges pengene til trafiksikkerhed bedst? Kollision mellem tog og anden trafik med dødelig udgang er trods alt ret sjældent.

Bingo - hver gang, der sker en (eller et par) dødsulykker flytter al fokus hen mod at forhindre netop den type ulykker - koste hvad det vil. Et andet godt eksempel er kabelautoværnene. Så længe vi ikke har ubegrænsede midler til rådighed, bør vi bruge dem, vi har der, hvor de gavner mest. Og "18 tilfælde af alvorlig personpåkørsel 2000-2007 er altså ikke særligt meget i forhold til 400 trafikdræbte om året - eller xx antal tusinde døde som følge af partikelforurening ?


22. sep 2009 kl 15:30

Casper Udemark

Re: Mange nedlægninger uden betydning.

Jeg tror at rigtig mange overskæringer kunne nedlægges uden vej lukninger og kun med begrænset øget besvær. For der findes mange overskæringer af den hel gamle type med manuelle bomme og låger der helt klart er de farligste.

Men da de kun bruges til markkørsel, bliver de sjældent brugt, så uheldsrisikoen er tilsvarende meget lav. Det er muligt at sikre den slags overkørsler ved en regel om at man ringer op til fjernstyringscentralen - evt. fjernbetjente bomme.

Der findes sikkert flere årsager til ulykker, jeg tror nogle af de værste er:
- små, offentlige veje med dårlig oversigt og uden bomme
- fejl hos bilisten (i alle typer overkørsler)

Lad der gå lidt Lomborg i det: hvor bruges pengene til trafiksikkerhed bedst? Kollision mellem tog og anden trafik med dødelig udgang er trods alt ret sjældent.

Kollision med dødelig udgang er måske sjældent, men der sker næsten-ulykker hver dag. Regningen for en trafikdræbt person er omkring de ti mio. kr.

Det handler imidlertid også om bedre og hurtigere jernbanestrækninger. Det er også et spørgsmål om fordelingen mellem forskellige områder i Danmark. F.eks. Midt- og Vestjylland har ikke fået nogen forbedringer af jernbanerne i årtier.

Men det er urealistisk at nedlægge samtlige overkørsler, så jernbaneforbundets krav kan ikke lade sig gøre. Bane Danmark/Trafikstyrelsen/Vejdirektoratet målretter pengene til nedlæggelse af overkørsler, men de ville måske komme længere ved at se på de mange løsninger man har i udlandet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.