Insekter i vindtunnel giver ny inspiration til mikro-fly
Britiske og australske forskere har ved at sætte insekter i vindtunnel og fotografere dem med højhastighedskamera konstateret, at glatte vinger spilder masser af energi.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Et ultrahurtigt kamera og en vindtunnel. Det er, hvad forskere ved universitetet i New South Wales i Australien har brugt til at aflure, hvordan insekter bruger deres vinger så effektivt.
Det interessante var at undersøge, hvordan en flygræshoppes vinger ændrede form under selve flyvningen:
»Et insekts fint strukturerede vinger med deres vrid, kurver og bølgede overflader er noget nær det fjerneste, man kan komme fra en strømlinet vinge fra et fly,« siger dr. John Young fra det australske akademi for forsvarsteknologi til The Engineer Online. Sammen med Oxford Universitet i England, har de stået for forskningen.
Optagelserne af insekterne har gjort det muligt at opstille en computermodel, som genskaber luftstrømninger og den kraft, som insektet udøver i selve flyve-øjeblikket. Det har tidligere ikke været muligt, fordi vingerne slår så hurtigt, og fordi de er meget komplekst struktureret.
Målet med forskningen er blandt andet at skabe mikro-luftfartøjer med stor mulighed for at manøvrere. Sådanne fly kan bruges til eftersøgning og redningsopgaver, militære operationer og flyvning i farlige miljøer.
Forskerne testede blandt andet konsekvensen af at gøre vingernes overflad e meget mere simpel. Det viste sig, at de med en helt jævn overflade godt kan opnå kraft til at løfte et mekanisk insekt. Men set ud fra et energimæssigt synspunkt blev systemet mere ineffektivt.
Forskernes studier er publiceret i den seneste udgave af tidsskriftet Science.





