Lovmisbrug
Nogle love er simpelthen så uklart formuleret, at de uden videre misbruges til andre formål end de tilsigtede.
Som f.eks. terrorlovgivningen.
Qua udleveringen af en danske statsborger til retsforfølgelse for en ren kriminalsag.
Det er trist at måtte sige det, men hvis Folketinget var et ingeniørfirma, var det gået fallit for længe siden. Tingets 'produkter' lever nu om dage simpelthen ikke ikke op til de mest elementære krav til forholdet mellem pris og kvalitet, som kunderne med rette kan forlange.
I hvert fald ikke når det gælder straffelovgivningen, og hvorfor skulle det være bedre på nogle af de andre lovområder? Lige så lidt som de senere års kriminallovgivning har virket dæmpende på kriminaliteten, lige så lidt har f.eks. miljølovgivningen virket dæmpende på landbrugets pesticidforurening.
Nogle love er simpelthen så uklart formuleret, at de uden videre misbruges til andre formål end de tilsigtede. Det seneste eksempel på lovsjusk er som bekendt, at uskyldige borgere sættes i fængsel for elementære forglemmelser, mens forbryderne fortsat stikker løs med deres ulovlige knive og bandekrigene raser.
Her er det den indledningsvise - noget anstødelige, indrømmet! – sammenligning af Folketinget med et hvilket som helst andet firma kommer ind i billedet. Follow the money!
Forretningen går ud på, at de politiske partier får en årlig indtægt på 26,50 kr. for hver stemme, de opnår ved et folketingsvalg (og 6 kr. pr. stemme ved kommunalvalg og 3,75 kr. pr. stemme ved regionalrådsvalg). De penge udbetales af staten, dvs. skatteborgerne, altså dig og mig – så lad os bare kalde os for 'kunderne' i denne forbindelse. Det har partierne selv vedtaget.
Det er ikke småpenge. F.eks. fik Socialdemokraterne 881.037 stemmer ved folketingsvalget i november 2007, altså en indtægt på godt og vel 23 mill. kr. pr. år lige ned i partikassen. Venstre fik lidt flere stemmer, 908.472, og scorede herfor lige godt 24 mill. kr., mens Det Konservative Folkeparti fik 359.404 stemmer og det gav en indtægt på 9,5 mill. kr. Alene på den konto koster alle valgtets 3.459.420 afgivne stemmer os hvert år godt 90 mill. kr. til nogle partier, som ikke engang er nævnt i Grundloven.
Det forklarer jo nogle ting. Også hvorfor et parti som Det Konservative Folkeparti – i øvrigt under anførsel af en tidligere og en nuværende justistminister – nu er begyndt at fremsætte lovforslag for åben skærm, som er i elementær modstrid med vort lands grundlov. Hvilket enhver 2. års jurastuderende åbenbart kunne have gennemskuet.
De konservative har i deres uskønne stemmeræs glemt alt om gamle dages 'borgerlig anstændighed' - et begreb, der engang kunne få alle os almindelige borgerdyr i Gl. Holte at stemme på liste C. Hvor skal vi nu gå hen?
I dag er idépolitik forældet. Man deler sig ikke længere efter anskuelser i Tinget. Alle partier forsøger grådigt at gramse stemmer til sig ved her og nu at gribe flygtige folkestemninger med letkøbte, enfoldige snuptagsløsninger. Stemmer for enhver pris - nå nej, til 26,5o kr. pr. stk.
Rrrr!
Petersen, overingeniør
20. sep 2009 kl 18:48
Nogle love er simpelthen så uklart formuleret, at de uden videre misbruges til andre formål end de tilsigtede.
20. sep 2009 kl 18:49
Med en smule omhu kunne vi begrænse tilskuddet, ved simpelthen at halvere de afgivne stemmer.
I hver famile finder man ud af hvor få man kan sende afsted til stemmeurnerne og så er det kun dem som afgiver stemme.
Denne betaling for stemmer gør det jo næsten til en pligt at være sofavælger.
20. sep 2009 kl 22:36
Det er ikke en særlig original analyse at påstå at alle partier griber efter midtervælgerne. Den er hørt før. I virkeligheden er der vel ikke så mange "midtervælgere", da de fleste vælgere føler sig klart tilknyttet den ene eller anden fløj.
Dengang midten af dansk politik trivedes bedst havde vi RV, CD og KrF. De partier fik tilsammen max. 12 % af stemmerne. Hvoraf de 2 % til KrF ikke var egentlige midtervælgere, men det specielle kristelige segment.
Det er imidlertid helt galt når du påstår at det drejer sig om penge. De politiske partier er altså ikke kapitalistiske virksomheder. De har ikke økonomisk overskud som formål. Deres eneste formål er indflydelse og atter indflydelse. Partistøtten er kun et redskab til øget indflydelse.
Partierne fisker primært stemmer for at få mandater i folketinget, ikke for at få partistøtte.
Man burde indføre en progressivt aftrappet partistøtte, så store partier fik mindre pr. stemme. Der er jo visse grundudgifter ved at drive et parti, men når man kommer op i stordrift sparer man udgifter.
Er støtten i øvrigt kr. 26,50 pr. valg eller 26,50 pr år? Her ville det være godt med en faktuel oplysning.
P.S. Du påstår meget selvsikkert at burkaforbud er "i elementær modstrid med vort lands grundlov. Hvilket enhver 2. års jurastuderende åbenbart kunne have gennemskuet." Jeg vil gerne vide hvilken paragraf du henviser til. Der er mig bekendt ikke noget som helst problem i grundloven (som jo er ret minimalistisk), men derimod muligvis med menneskerettighedsdomstolen, der jo er uforudsigelig. Flere lande har imidlertid burkaforbud (Tunesien, Tyrkiet m.fl.), Frankrig har det i skoler, visse belgiske kommuner har lavet lokale forbud. Så mon ikke bare det drejer sig om intern uenighed i det Konservative Folkeparti.
http://en.wikipedia.org/wiki/H...ntry
Deres eneste formål er indflydelse og atter indflydelse. Partistøtten er kun et redskab til øget indflydelse.
Partierne fisker primært stemmer for at få mandater i folketinget, ikke for at få partistøtte.
Er støtten i øvrigt kr. 26,50 pr. valg eller 26,50 pr år? Her ville det være godt med en faktuel oplysning.
P.S. Du påstår meget selvsikkert at burkaforbud er "i elementær modstrid med vort lands grundlov...
Overingeniør Petersen,
Lige så lidt som de senere års kriminallovgivning har virket dæmpende på kriminaliteten, lige så lidt har f.eks. miljølovgivningen virket dæmpende på landbrugets pesticidforurening.
Nogle love er simpelthen så uklart formuleret, at de uden videre misbruges til andre formål end de tilsigtede.
Som f.eks. terrorlovgivningen.
Qua udleveringen af en danske statsborger til retsforfølgelse for en ren kriminalsag.
21. sep 2009 kl 12:21
Konsekvensen af tilskudet til partierne er vel at du ikke stemmer (eller stemmer blankt) hvis intet parti repræsenterer dig.
21. sep 2009 kl 12:32
Nogle love er simpelthen så uklart formuleret, at de uden videre misbruges til andre formål end de tilsigtede.
Som f.eks. terrorlovgivningen.
Qua udleveringen af en danske statsborger til retsforfølgelse for en ren kriminalsag.
Mener du virkelig at samfund ikke skal retsforfølge kriminalitet bare fordi den er begået i udlandet? Selvfølgelig skal vi udlevere vores borgere til andre retsstater og selv bede om at få anklagede udleverede.
En ankaget i en banal kriminalsag skal ikke kunne udleveres med henvisning til terrorisme, som der er sket i den aktuelle sag. Det er banal kriminalitet og skal behandles som sådan efter gældende dansk lovning - ikke særlove om statssikkerhed.
At kalde USA for en "retsstat" er iøvrigt at strække elastikken temmelig langt.
21. sep 2009 kl 22:53
Lad mig f.eks. citere: "De konservatives forslag om et generelt forbud mod burkaer i det offentlige rum kommer aldrig til behandling i folketingssalen, for det strider mod grundlovens paragraffer om personlig frihed og religionsfrihed, vurderer Venstres Søren Pind. - Det siger jeg ikke kun som medlem af Folketinget, det siger jeg også som ekstern lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Det er for mig utvetydigt, at man ikke bare generelt kan lovgive om, at folk ikke må bære bestemte beklædningsgenstande i deres personlige, frie liv, siger Søren Pind. "
Den lader vi lige stå et øjeblik.
21. sep 2009 kl 22:59
§ 67: "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."
Det vil sige at man kan foretage indgreb i religionsfriheden med den simple begrundelse at religionens dogmer strider mod "den offentlige orden" eller "sædeligheden" - hvilket ikke kun betyder kønsmoral, men god moral i bred forstand.
Spørgsmålet er hvor langt højesteret vil bakke fortolkningen af loven fra 1849 op i dag. Det er et helt åben spørgsmål.
Det er vel ikke den store hemmelighed at partierne gør sit for at få fat i pengene, det er en del af cirklen, flere penge, mere reklame, mere synlighed for partiet, giver flere stemmer, større indflydelse og flere penge......
Kort og godt, fjern alt med penge for stemmer.
Og mens vi er ved det, så lad tingets medlemmer selv bidrage til pensionen, som resten af arbejdsmarkedet, istedet for at give dem op til 26.418 kr. om måneden for 20 års politik (mere til ministre) fra de fylder 60.
22. sep 2009 kl 16:13
Det er vel ikke den store hemmelighed at partierne gør sit for at få fat i pengene, det er en del af cirklen, flere penge, mere reklame, mere synlighed for partiet, giver flere stemmer, større indflydelse og flere penge......
Kort og godt, fjern alt med penge for stemmer.
Det der så sker er at der hurtigt kun vil eksistere to partier, der ligeså godt kunne skifte navn til Fagforeningspartiet og Arbejdsgiver/AP Møllerpartiet, da det alligevel vil vil være dem der bestemmer...
22. sep 2009 kl 17:08
Jeg tror du misforstår.
Fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne er det eneste med store pengekasser der kan bruges til politisk virksomhed. Uden en form for partistøtte så vil det kun være de to interesser der ville have noget at skulle have sagt.
Jo du har ret, jeg fangede ikke lige din pointe, men kan der laves en løsning hvor politik ikke styres af ensidige økonomiske interesser? Dvs. at partiet ikke får penge på baggrund af stemmer eller andre organisationer, men baserer politik på hvad der reelt er gavnligt for folket og landet?
20. nov 2009 kl 23:53
ja vi er gået fallit.. :)