bygget af Bøje Nielsen.
Aha. Jeg har hørt om den mand, og intet dårligt, samt, jeg har hørt sjove anekdoter i Udenrigshandelsklubbens bestyrelse om besøg hos ham og hans byggeprojekt i Iran. Gæsterne fik en middag, og som væde til middagen fik hver gæst, ikke et glas vin, og heller ikke en flaske vin, men en hel flaske sprut. Derimod har jeg hørt rygter om den partner som han havde, at den partner ikke er kendt for at bygge kvalitet. Bøje Nielsen var vistnok desværre hærget af sine egne dæmoner, men var vistnok samtidig et plus for branchen, der skete noget omkring ham.
Jeg har derfor den opfattelse at den rigtige koncern ville til enhver tid, kunne bygge billigere end traditionelt byggeri.
Enig. Forudsat at kvaliteten i to byggerier er den samme, og forudsat at en dansk fabrik ikke skal konkurrere imod dygtige bygningsarbejdere fra fx Portugal.
Ørestaden er da såvidt jeg ved modulopbygget. Der forkommer vist ikke ret meget"traditionelt" byggeri derude
Hvis du mener DR, så synes jeg ikke at Ørestaden kan tælles med som et udtryk for det typiske marked. Så snart som at byggerier er meget store, og samtidig er prestigebyggeri, da begynder arkitekter at samarbejde med igeniører om at udvikle særlige byggemetoder til lige præcis det givne byggeri, herunder måske udvikling af skræddersyede støbeforme i enhver art af størrelse og facon, inden for rammerne af arkitektens design.
Dette kan vi sammenligne med, at producenter af byggevarer samtidig også deltager i at pristilbyde små bygherrer at levere en portion vægge til et lille parcelhus. Iblandt disse tilbudsgivere, er der sælgere der tilbyder at lade væggene blive bygget af små standardblokke af gasbeton, og som velbeskrevet i tilbud kan blive kaldt for byggeelementer, med elegant påstand om, mundtligt, at væggene bliver akkurat lige så gode som en skræddersyet armeret betonmur fra en fabrik, og som kun dumme bygherrer kan tro på, men der er en del af den slags bygherrer i markedet, især i mindre byer af den slags hvor graden af uddannelse er lav.
I store tætte parcelhuskvarterer, af den slags hvor nogle af husene er af høj kvalitet, er det vanskeligere at narre en bygherre, men selv i sådanne situationer forsøger sælgere at kringle en ekstra god pris, ved at behandle sandheden en smule skødesløst. Sælgerne, som oftest befinder sig i en salgsafdeling og samtidig har nogle sælgere i marken, arbejder som et ulvekobbel, de ved præcis af erfaring om hvilke konkurrenter de vil være oppe imod i en tilbudsgivning, og de har et godt indtryk af hvor dum kunden sandsynligvis er, før de affyrer et skriftligt beregnet tilbud. En køber, der intet ved, har ikke mange chancer for at gøre en rimelig handel, fordi leverandørerne af byggevarer typisk har forskellige konkurrencedygtigheder afhængig af arten af det byggeri som en køber ønsker sig, nogle er gode til typiske billige standardhuse, andre er bedst til de lidt mere avancerede huse, og midt i mellem, når huse hverken er helt det ene eller det andet, da slås konkurrenter imod hinanden om at score kontrakten.
En godt trick for en bygherre er at ønske sig to helt forskellige huse, et simpelt hus, og et avanceret hus, og efterspørge så elegant at tilbudsgiverne ikke opdager at tilbuddene bliver sendt til den samme køber. Og så, Wow, der er forskel i de tilbudte priser på præcis de samme byggeelementer.
Dette skyldes, at hver leverandør ved, at hvis han ikke er konkurrencedygtig, da giver han et lavt tilbud, og omvendt. Min erfaring stammer desuden fra et område hvor konkurrence over grænsen til Tyskland var intens, og omvendt indad i Danmark, og det slog mig hvor tåbeligt det var, at danske producenter kunne score salg temmeligt langt nede i Tyskland, altså lange transportveje. Men, naturligvis, forklaringen er, at danske sælgere ikke gider at røre ved danske kundebehov som er besværlige i forhold til en konkret konkurrenceevne, og tilsvarende tænker de tyske sælgere om tyske kunder, og omvendt i hinandens markeder hvor man søger at gå på hugst. Der er således særdeles megen margin at score som køber, hvis altså at man har fantasi og viden nok til at kunne indhente tilbud fra vidt forskellige potentielle leverandører og uden at de fatter mistanke, for de har indrammet deres markeder særdeles effektivt, med alle involverede parter med på vognen. Markedspriserne svinger i hvert fald 50 procent, afhængig af hvem man spørger og hvordan man spørger, og i hvilken grad at sælgere mistænker at en kunde er dum eller klog, samt selvfølgelig hvor intelligent en køber er til at gøre det let for en sælger at udregne et tilbud. Samt, en sidste detalje, om en fabrik netop for tiden kører på max-kapacitet i produktionen, for da vil sælgere altid nægte at give rabatter.
Jeg var især involveret i markedet fordi jeg havde til opgave at konstruere en metode til på lynhurtig måde at beregne statik på et tiltænkt hus, som var temmelig rystende, at branchens filosofi er at sælge et hus der akkurat ikke vil skvatte sammen i en storm. Parametre så som lyddæmning, og lydisolation, og designmæssige glæder for en ejer af en bygning, og omkostningsgraden i den fremtidige vedligeholdelse, bliver overhovedet ikke overvejet i langt de fleste tilbudssager, bortset lige fra den udvendige facade, for den kan omgivelserne jo se, derfor lægger bygherrer ofte vægt på dette, i form af en falsk udvendig mur der ingen bæreevne har, mens alt andet i huset bliver lemfældigt besluttet. I hvert fald: Tilbudsgiverne bruger nul tid på at bekymre sig om at give en køber en fornuftig rådgivning, allerhøjest ønsker de at ligne at de gør. Man påstår desuden at tilbuddene er beregnede at ingeniører, men det er oftest løgn, snarere er det en banke teknikere af en slags, som man har ansat til at sidde med CAD-software. Man laver noget hurtigt biks, og som kun går godt fordi en salgsafdeling typisk har masser af praktisk erfaring, og er ferm til at omdanne en udtænkt løsning til et standardtilbud, straksaffyret til en potentiel kunde. Antallet af udsendte tilbud, for hver gang at man scorer et salg, kan svinge op til vistnok cirka tyve, men hvis, så bremser man op, for der er en overgrænse, for hvis man kyler om sig med tilbud, uden at opnå salg, spilder man jo en masse tid, og desuden kan man ødelægge sin fremtid, fordi en masse nej'er risikerer at blive kendt i markedet iblandt fremtidens bygherrer. Dette spild, på tilbud som ikke afkaster et salg, er i øvrigt en medårsag til at priserne skrues op, for i gennemsnit at kunne dække alle salgsomkostninger, og den margin bør enhver klog bygherre sørge for at skære af, som minimum, før en underskrift.
Naturligvis er der også kloge bygherrer, og dygtige leverandører, men det er relativt set sjældent at se et optimalt designet hus anbragt på optimal måde på en grund. En sådan arkitektonisk glæde, og glæde over byggekvalitet, skal man typisk til velhavende områder i udlandet for at se, eller i hvert fald skal man drage til udprægede velhaverområder i Danmark, og især til områder hvor beboere har adskillige generationer bag sig med stor erfaring.
Virkeligt klogt udtænkte boliger, skal man til fortideni Danmark for at se, fx Amaliegade nær dronningens slot, eller til Strandvejen i Hellerup, nogle af de gamle bygninger midt i byen dér, for alle disse steder er bygget for negerslavepenge fra Vestindien, penge som blev kylet i grams af danske plantageejere, for de havde råd til virkelig at købe sig rådgivning, før de byggede. Det var så slemt, om man så kan sige, at de også opfandt livgarden og dens mildt sagt besynderlige påklædning og det som vi nu kalder for Amalienborg, et sted bygget for negerslavepenge, siden overtaget af kongefamilien, vistnok fordi familien fik lov til at flytte ind på grund af midlertidig bolignød, og som sidenhen ikke ønskede at fraflytte, som er indlysende, fordi familien da boede i en udpræget gennemtænkt bolig i forhold til hvor familien forinden havde levet, formodentligt Christiansborg, der brændte, alt dette skrevet med en vis grad af usikkerhed, jeg har ikke på mine hylder de værker som jeg har læst derom. Selv statsministerens bolig er bygget for negerslavepenge, så vidt som at jeg husker. Der er også lejligheder på Grønningen som er fantastisk utænkte, har jeg oplevet som gæst, samt nogle af lejlighederne i sidegader til Købmagergade, meget gamle.
Men ellers, i Danmark, tager jeg mig til hovedet, af skam, over uvidenheden i byggeri, og især over tåbeligheden, at ingen sørger for at efterligne de dygtigste eksempler fra fortiden, uanset fra hvornår. De gamle bedste eksempler på kloge boliger, er lavet ud fra en analyse af en families funktionsbehov, til mindste detalje, og udført i materialer der er omtrent uforgængelige, og med en måde at opvarme på som ganske enkelt ikke kan gøres mere økonomisk, en grad af omhu i tankegang før byggeri, så man tror at det er løgn når man ser det for første gang, i hvert fald hvis man er opvokset som jeg er. Men, klart, i gamle dage havde overklassen masser af råd, selvfølgelig, og de betalte desuden næppe skat i nogen nævneværdig grad.
I øvrigt, desværre, har det danske skattetryk en stor del af skylden for vor moderne misære. Vi kan sagtens bygge med fx fineste granitfliser i Danmark, men disse er en anelse dyrere end andre materialer, som moms og skat forstærker, og værre endnu: sådanne materialer behøver at blive monteret med ekstra omhu, fordi høj kvalitet i byggevarer fordrer en høj montagekvalitet, ellers ligner det perler udsmidt til svin, og dér har vi et problem, at lønninger til bygningsarbejdere og til kunsthåndværkere er skyhøje i Danmark, på grund af skatterne. Derfor er det meget billigere i Danmark at udsprede et standardiseret gitterværk af keramiske fliser limet fast på et fletværk af tråde, og gnide en cement ned imellem alle revnerne, kalde det for et gulv. Det kan sagtens være et udmærket gulv, og velsagtens er sådanne gulve meget skridsikre, men hvis man ser på, hvad man får, i forhold til at vælge kvalitet og klog arkitektur, er det bedrøveligt. Men, på grund af skatterne, koster en god rådgivning en katastrofal pris, og gode materialer gør også, og især godt håndværk, som bringer gode løsninger langt uden for rækkevidde i Danmark, for de fleste af os. Samtidig, som er et virkeligt mysterium for mig, er det et faktum i Danmark, at langt de fleste af vore bygninger har en høj holdbarhed, i forhold til de ingredienser der er puttet i, og vore installationer virker typisk også temmelig længe ad gangen, altså er vi ikke dumme. Hvad vi er dumme til, er at huske på at kopiere det klogeste fra fortiden, hver gang vi bygger. Dér fejler vi, i en grad så arkitekter kan finde på at glemme at bygge en entre i en bolig, eller glemme at bygge tagrender, eller tagudhæng, eller et bryggers, eller hulrum i mure til skabe, eller krybekældre, og selv fundamenter under huse bliver nu og da glemt, så vand flyder frit ind i huset hvis blot at det regner en smule, og måske glemmer man totalt at huske på et ventilationssystem, eller glemmer at regne på hvad temperaturen vil blive i en rumlighed når solen skinner, eller når der er overskyet og samtidig en kold blæst fra nord. Hvor skal man gøre af sig selv, når man vender hjem med pakker i hænderne og har støvler på, er der måske husket en entre med plads til en bænk hvor man kan sætte sig, uden at genere andre samtidig, og skifte til sutsko? Mit gæt er: nej. Hvor gør man af sin drivvåde tykke frakke, når man lige er vendt hjem, er der plads nok til at ophænge den, uden at en hel masse andet bliver generet derved, mit gæt er: nej. Hvis man mistænker at vandrøret med varmt vand til køkkenet er defekt, kan man besigtige røret, dvs. er der husket på at man har dette behov, min forudsigelse: nej. Hvis en heftig storm rammer, sådan en storm som vil ramme cirka hvert 30. år, vil tagsten da forblive på taget? Mit gæt er: kun måske. Hvis en indbrudstyv for den idé at ville ind mens ingen er hjemme, kan han eller hun da uden videre slå en lille rude itu ved siden af hoveddøren og dernæst åbne for sig selv? Jeg har set mange huse, der er så tåbeligt udtænkt. Hvis man køber et nyt køleskab, kan en chauffør uden videre trille køleskabet hele vejen ind til hvor køleskabet skal stå, uden at opleve besværlige bump undervejs, mit gæt er: usandsynligt. Farven på indre vægge, er de udtænkt til at formidle strålevarme hvor der typisk er behov, og forhindre strålevarme hvor der typisk er behov for at undgå det? Mit gæt er: farverne er valgt tilfældigt, eller er hvide alle sammen. Er dørene ophængt i de sider af åbningerne, der gør det mest bekvemt for husets beboere? Mit gæt: Ja, for lige netop den detalje er let at se i en stregtegning set fra oven, af bygningen, før den bygges. Det er til gengæld måske den eneste detalje, der er tænkt over.
