/transport

Superbiler ser stort på finanskrise og klimadebat

Ikke alle biler er blevet små, energioptimeret og klimavenlige. Verdens producenter af luksuriøse superbiler er ikke blege for at vise de sidste nye kreationer på verdens største biludstilling, Frankfurt Motor Show. Læs om tre af dem her.

Af Bjørn Godske, fredag 18. sep 2009 kl. 13:35

Bentley
Den stive engelske overlæber er blevet gevaldigt strammet op af tysk grundighed fra VW-koncernen. Det har skudt en hel bunke ekstra hestekræfter ind i lanceringen af Bentleys største model. Mulsanne. Helt præcis 505 hk (mod tidliger 450 hk) og et moment på 1020 Nm er den gennemarbejdet V8-motor på 6.75 liter nu i stand til at levere.

Det forhindre dog ikke Bentley i at tale om benzinøkomoni og CO2-emission. For at holde forbruget nede er der nemlig indført to nye elektrisk-mekaniske systemer. Det ene bruges til variabel løft af ventiler, mens det andet sikre at kun fire af de otte cylindre bliver tilført brændstof når bilen kører ved konstant hastighed. I alt skulle det give 15 procent mindre brændstofbrug sammenlignet med forgængeren.

Rolls Royce
BMW-ejede Rolls Royce står på ingen måde tilbage for Bentley. Selv om den nyeste model Ghost kaldes for "compact", skulle der være rigelig plads til komfortabel transport af fire velvoksne personer.

Motoren er leveret af BMW. Den har dobbelt turbo, hvilket er en af BMW's gennemprøvede specialiteter. Det giver en effekt på 563 hk og en acceleration på under fem sekunder for 0-100 km/t.

Med en miljørigtig indstillet speederfod, skulle det være muligt at flytte Ghost'en 7,3 km på en enkelt liter benzin.

Aston Martin
Hvor Bentley og Rolls Royce altid har været kendt for store biler med plads til herskabet på bagsædet og chaufføren på forsædet, så er det sjældent, at de regulære sportsmærker bygger biler med fire døre.

Men trenden er godt i gang og Aston Martin er nu klar med sin tredje version. Den hedder Rapide og blev første gang vist som et koncept i 2006.

V12-motoren er på 6 liter, og den leverer 470 hk til baghjulene. 0-100 km/t klares på 5,3 sekunder. Aston Martin oplyser ikke noget om benzinforbruget, men regn ikke med over 8 km/l.

Hvis man bliver træt af de skønne toner fra de 12 cylinder, så leveres Aston Martin med vellyd fra et indbygget B&O-anlæg.

Aston Martin bliver næppe det sidste mærke, som giver adgang til bagsæderne gemme egne døre. Det svirrer med rygter om at både Ferrari og Lambogini skulle have en firedørs sportsmodel på trapperne.



18. sep 2009 kl 17:07

Morten Packert Andersen

Porsche

Bare for at fuldende artiklens sidste sætning, så har Porsche også en firedørs Panamera på plakaten


21. sep 2009 kl 11:50

avatar

Ken Friis Hansen

Maserati

Bare for at tilføje endnu een.

Der var iøvrigt meget mere interessante "superbiler" i Frankfurt. Ovennævnte ville jeg kalde luxusbiler.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.