Risø: Ingen vej uden om at rense kraftværkernes røg for CO2
Forskerne på en international eEnergikonference på Risø DTU konkluderer, at vi får brug for at trække CO2 ud af atmosfæren efter 2050, og at vi skal skynde os at udvikle rensningsteknologier til vores kraftværker.
Læs også
-
Vattenfall dropper Nordjylland som forsøgskanin for CO2-rensning
-
Norsk-britisk studie: Nordsøen har plads til hele Europas CO2-udledning
Læs mere om
Dokumentation
120 danske og udenlandske energieksperter konkluderer, at CO2 udledningerne skal reduceres så kraftigt, at vi ikke kommer uden om at skulle fjerne CO2 fra atmosfæren - også efter 2050.
Ifølge forskerne er det nødvendigt at satse CO2-rensnings- og lagringsteknologier (CCS), som kan skabe minus på CO2-balancen ved for eksempel at trække kulstof ud af røggassen fra et biomasse-fyret kraftværk.
I de nærmeste år kommer vi ikke uden om kulkraft, vurderer forskerne. Derfor vil der være behov for kulfyrede kraftværker med opsamling og lagring af CO2 i de kommende år, indtil de nye teknologier kan tage over.
Konklusionerne kommer ovenpå to dages international energikonference på Risø DTU, som sluttede onsdag.
»Før har man måske i højere grad betragtet CCS som en overgangsteknologi, der var nødvendig i forhold til de fossile brændsler. Men nu bliver der også brug for den efter 2050, når CO2 udslippet skal holdes nede,« siger Hans Larsen, chef for Afdelingen for Systemanalyse på Risø DTU.
Han tilføjer, at konferencen ikke tog konkret stilling til, hvilke rensnings- og lagrings-teknologier man skal satse på. Men forskerne er fuldt ud klar over, at teknologien langt fra er færdigudviklet:
»CCS-teknologien endnu ikke er klar til at hjælpe os med at knække kurven for CO2-udslip inden 2020, men at det er vigtigt at få den til at virke så hurtigt som muligt,« mener Hans Larsen.
Konference-deltagerne konkluderer videre, at det er nødvendigt at fastsætte en international pris på CO2 for at nå de nødvendige reduktioner på mindst 80 pct. i 2050. Og at det bliver nødvendigt med enorme omlægninger i de globale energisystemer, hvis klimaændringerne skal begrænses.
Deltagerne var også enige om, at vi skal lære at betragte energieffektivisering som den største og mest ligeligt fordelte energiressource i verden. Effektivitetsforbedringer i alle dele af energisystemet batter virkelig noget, og i de fleste tilfælde vil pengene til energieffektivisering tjene sig selv hjem igen – ud over den sparede CO2 udledning.
Forskerne var optimistiske, når det gælder muligheden for at dække 50 procent af verdens energiforsyning med vedvarende kilder. De konkluderede, at det er nødvendigt at udnytte alle bæredygtige energiteknologier for at opfylde fremtidens behov.
Også nye intelligente energisystemer er nødvendige for at kunne rumme så store andele af vedvarende energikilder. Herunder er det vigtigt, at energiforbruget i bygninger og til transport bliver integreret i det samlede energisystem.






