Ingen ved, hvor mange mennesker, der bliver syge af drikkevand. Men flere mennesker bliver syge af diaré i områder med forurenet vand end andre steder, viser en rapport, som By- og Landskabsstyrelsen har udgivet tidligere i år.

»Det indikerer sammenhængen mellem mikrobiologisk forurening af drikkevand og sygdomstilfælde,« siger professor på DTU Miljø, Hans-Jørgen Albrechtsen, der er medforfatter af rapporten.

I mere end halvdelen af de 35 undersøgte forureningstilfælde viser data fra Tarmbakteriologisk Register sammenkørt med den geografiske udbredelse af forurenede vandforsyningsområder netop denne sammenhæng.

Seniorforsker og epidemiolog på Statens Serum Institut, Steen Ethelberg, peger på, at der er tale om et lille datagrundlag, men at man generelt kun ser toppen af pyramiden.

»Der er et stort mørketal, når der er tale om ikke-alvorlige sygdomme - som jo kan være slemme nok. De registreres ikke i samme grad som for eksempel cancer,« siger han.

Når et større udbrud af for eksempel diaré registreres, ved man med andre ord ikke, om årsagen er fødevarer eller drikkevand. Men samlet set opererer Statens Serum Institut med et mørketal, der betyder, at man regner med 10-20 gange så mange sygdomstilfælde inden for de ikke-alvorlige sygdomme, som det tal man kender for sygdommene.

»Det vil være relevant at finde ud af, hvor ofte drikkevandet er kilde til sygdom, så man kan gøre noget ved det,« siger seniorforskeren.

Den hyppigste konsekvens af at drikke forurenet vand er mave-tarminfektioner, der kan skyldes både virus, bakterier og parasitter med akut diaré som vigtigste symptom. Men de tilfælde af diaré, der registreres, fortæller ikke noget om smittekilden.

»Man ved, at bakterier som for eksempel salmonella primært skyldes madvarer. Campylobakter kan derimod stamme fra både fødevarer og drikkevand, og det er svært at spore kilden,« siger Steen Ethelberg.

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen savner værktøjer til at fange sygdom fra drikkevandet.

»I Danmark har man meget stor tillid til vandet, så hvis familielægen ikke mistænker drikkevandet, er det ikke sikkert, at sammenhængen fanges,« siger han og peger på værktøjer som for eksempel en årlig vurdering af mikrobiologiske forureninger samkørt med sygdomstilfælde.

Tune-sagen er et eksempel på, hvor lang tid der kan gå, fra de første diarétilfælde opstår i en by, til vandforsyningen mistænkes. De første syge borgere kontaktede lægehuset i Tune om mandagen, men først fredag, da antallet af sygdomstilfælde nåede op på 30, og to borgere blev indlagt på hospitalet, blev vandet mistænkt og embedslægen tilkaldt af sygeplejerske Lone Mortensen.

»Man tænker altid på fødevarer først,« forklarer hun.

Den ny viden om vandet i Tune har dog gjort hende skeptisk.

»Set i bakspejlet synes jeg, at vi har mange mavetilfælde her i lægehuset i forhold til andre steder i kommunen,« siger hun.

Allerede inden lægen får mulighed for at tage stilling til årsagen til diaré, er der et svagt led i kæden af årsagssammenhænge. Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut minder om, at der skal meget til, før folk går til lægen med diaré.

»Man ved per erfaring, at man bliver rask igen efter et par dage, så man springer lægen over,« siger han.

Ledende embedslæge i Sundhedsstyrelsen Henrik L. Hansen er enig i, at hovedparten af de sygdomstilfælde, som er forårsaget af forurenet vand, formentlig ikke kommer til lægernes kendskab.

»Vi ved i sagens natur ikke, hvor stor underrapporteringen er, for det kræver, at der bliver taget en prøve, og det gør man ikke så tit. Så man kan ikke udelukke, at der er noget, der bliver overset,« siger Henrik L. Hansen.

Han vil dog ikke generalisere omkring mørketallet og heller ikke vurdere, om der mangler redskaber for lægerne og embedslægerne. Men han fortæller, at styrelsen i øjeblikket arbejder på at kunne identificere ophobning af sygdom i afgrænsede områder ved hjælp af det geografiske informationssystem.

»Det løser dog ikke akutte problemstillinger,« siger han.