Eksplosiv stigning i resistente bakterier
Læger støder oftere og oftere på klebsiella-bakterier, som er resistente over for antibiotika hos patienter med blodforgiftning. Siden 2006 er andelen vokset fra 4,4 procent til 10,8 procent, viser ny kortlægning.
Fakta: Klebsiellabakterier
Infektioner med klebsiella-bakterier opstår ofte hos patienter, der er blevet opereret eller er syge af en anden sygdom.
Dødeligheden er op til 40-50% ved blodforgiftning forårsaget af resistente klebsiella-bakterier.
Klebsiella-bakterier kan dog også give sygdomme som blærebetændelse, lungebetændelse, infektioner i sår og i værste fald blodforgiftning. Klebsiella-bakterier er blandt de bakterietyper, der ofte giver blodforgiftning.
Læs også
-
Nyt it-system er lægerne overlegne når der skal vælges behandling
-
Lav profit bremser udvikling af nye antibiotika mod livsfarlige bakterier
Dokumentation
Patienter med blodforgiftning bliver sværere og sværere at hjælpe. Flere og flere patienter, der er blevet syge af en infektion af de colibakterie-lignende klebsiella-bakterier, viser sig nemlig at være resistente over for de ellers meget effektive bredspektrede antibiotika, der er virksomme over for flere typer infektioner.
Det bekymrer overlæge Niels Frimodt-Møller, fra Statens Serum Institut, der har været med til at kortlægge antibiotikaresistensen i Danmark.
»Niveauet af resistens over for flere af de antibiotika, der er vigtige til behandling af en række alvorlige infektionssygdomme, er nu på højde med visse sydeuropæiske lande,« forklarer han.
Forskerne har blandt andet målt på resistensen over for antibiotika af typen cefalosporiner og fluorkinoloner. Resistensen over for cefalosporiner, som udgør 20 procent af antibiotikaforbruget på hospitaler, er steget fra 4,4 procent til 10,8 procent fra 2006 til 2008. Og resistensen for de knap så ofte anvendte fluorkinoloner er steget endnu mere fra 8,4 procent vi 2006 til 18,2 procent i 2008.
Stigningen i resistensen følger meget præcist stigningen i forbruget af bredspektret antibiotika, der er vokset med 17 procent fra 2007 til 2008.
»Der er sket et skred i den måde man behandler infektioner på hospitalerne,« forklarer Niels Frimodt-Møller.
»En række undersøgelser har vist, at det er vigtigt for patientens overlevelseschancer, at man begynder behandlingen af en infektion tidligt. Det betyder, at man med det samme ordinerer bredspektrede antibiotika i stedet for at starte med penicillin, som vi gjorde tidligere. Men det er faktisk ikke nødvendigt, for de farligste typer infektioner kan faktisk stadig helbredes med penicillin i Danmark, og vi er blevet meget hurtigere til at få svar på prøver, så man allerede efter et eller to døgn kan se, hvilken bakterie, der er årsag til infektionen, og så kan man eventuelt skifte til en anden type antibiotika,« siger han.
»Hvor vi tidligere startede behandlingen med en pistol og så gik over til en bombe, hvis det ikke virkede, så kaster man nu bomben med det samme.«
Problemet med at bombe er bare, at man øger risikoen for at skabe panresistente bakterier, som man allerede i dag ser på sydeuropæiske hospitaler.
»Fortsætter udviklingen, kan lignende situationer også forekomme i Danmark. For at komme de resistente bakterier til livs er der behov for kun at bruge de bredspektrede antibiotika til de allermest nødvendige behandlinger. Så vidt muligt bør smalspektrede eller kombinationer af smalspektrede antibiotika bruges i stedet,« påpeger Niels Frimodt-Møller.
Han opfordrer også hospitalerne til flere gange om året at undersøge, om al den antibiotika de udskriver nu også er nødvendig.
»Den mest effektive måde at bekæmpe multiresistens er ved at mindske brugen af antibiotika. Vi har både herhjemme og i udlandet set, at hvis man fjerner stimulationstrykket, så falder resistensen altså også meget kraftigt.«






