Naturgenopretning som ny bevaringsstrategi

Natur skal bevares, mener mange. Men genopretning vinder frem flere steder.

Af Robin Engelhardt, fredag 18. sep 2009 kl. 00:45

Naturen har længe været et begreb under forandring. Fra helt i begyndelsen at være et farligt sted, som skulle overvindes, er naturen - i hvert fald siden romantikken - blevet til noget, som man skal bevare.

I begge tilfælde anses naturen dog som noget uberørt og selvorganiseret, men selv det er under forandring med flere og flere eksempler på, at mennesket aktivt restaurerer naturen, som var det et kunstværk, der skulle en tur på værkstedet.

Efter at olietankeren Exxon Valdez spildte knap 42 millioner liter råolie i Prince Williams Sound i Alaska i 1989, gik mange gode mennesker i gang med at rydde op.

»De steder, hvor olien blev fjernet, tog det kun tre år for økosystemet at komme nogenlunde på fode igen. De steder, hvor der ikke blev ryddet op, tog det fem år eller mere,« siger Holly Jones fra Yale University til Ingeniøren og peger på, at der findes mange lignende eksempler.

Rasmus Ejrnæs fra afdeling for vildtbiologi og biodiversitet ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, er enig i at naturgenopretning er en vigtig og voksende del af naturbevarelsen.

»Jeg tror, det er nemmere for vores tilgang til verden at være i aktørens rolle end at være i tilskuerens,« siger Ejrnæs og peger på, at man også kan se tegn på det i Danmark, hvor statsskovenes rolle har ændret sig fra produktion af tømmer til produktion af 'naturlig natur'.

»Men jeg vil gerne mane til en lille smule varsomhed, for en af kvaliteterne ved naturen er, at den er spontan og uplanlagt. Og denne her restaurationsbølge kan i værste fald gå hen og blive en konstrueret natur. En natur, der mere afspejler vores billede af natur end natur i egen udfoldelse,« siger Ejrnæs.

En anden betænkelighed ved restaurationstankerne er ifølge Ejrnæs omkostningerne:

»Det er ofte en dyr og langsommelig omvej at skabe ny natur fra bunden. Til gengæld kan man så glæde sig over, at lige så snart de udryddede levesteder genopstår, så vil de gamle arter komme flyvende eller svævende igennem luften, eller de vil komme krybende eller hoppende igennem skoven.«