Terma: 112-tjenester tidligst på det digitale nødnet næste sommer
Styringssoftware fra Terma til Danmarks nye digitale nødnet meldes nu officielt halvandet år forsinket. Falck har travlt med at implementere nødløsninger for ikke at være ringere stillet end før.
Et ambitiøst projekt om at etablere et nyt nationalt og 3 milliarder kroner dyrt beredskabsnet kommer skidt fra start på grund af forsinkelser på nettets centrale styringsværktøj.
»Hen over sommeren til næste år har vi leveret det meste af kontrakten. Så vil Sine kunne bruges rigtig meget og alle 112-tjenesterne være i gang,« vurderer Peter Deichmann, direktør for den danske elektronik- og forsvarsvirksomhed Terma, der leverer styringssoftware til Sikkerhedsnettet (Sine).
Vurderingen kommer efter lange og seje forhandlinger med sekretariatet for Sikkerhedsnettet, Økonomistyrelsen som opdragsgiver og PA Consult.
Oveni kommer den periode, hvor Termas løsning, ifølge Sine-sekretariatets projektchef Lars Bo Kjær, skal testes og godkendes efter en driftsprøve, før den endelig kan implementeres.
Men levering hen over sommeren 2010 er en forsinkelse på halvandet år, så mens politi, brandvæsen og Falck i hele landet netop nu køber i tusindvis af nye radioer til Sine, og radionettets mange master og basestationer, der bygger på Tetra-standarden, fint følger tidsplanen, mangler systemets kontrolrum.
Formålet med det nye beredskabsnet var at skabe en fælles kommunikationsplatform, men i stedet er nettet ved at blive opbygget af alternative og vidt forskellige, egenudviklede nødløsninger til politi, brandvæsen og Falck.
»Vi er i gang med at implementere et alternativ til Termas kontrolrum. Det er ikke en optimal løsning, men med den bliver vi i stand til at kommunikere lige så godt som på det gamle analoge radiosystem,« siger Claus Canzella, afdelingsleder i Falck.
»Vi gør det, fordi mange kommuner efterhånden har investeret i Sine-terminaler og gerne vil i drift,« siger Claus Canzella, der tvivler på, at Sikkerhedsnettet nogensinde bliver det, som Falck, politi og brandvæsen var stillet i udsigt.
»Jeg håber, det vil lykkes, for ambitionen om at lave et fælles kommunikationssystem er fornuftig nok. På grundlag af Sikkerhedsnettets turbulente historie indtil nu, kan man dog have sin tvivl,« siger Claus Canzella.
Men selv om han er skuffet over den forsinkede implementering af noget, der skulle have været en forbedring, er han ikke overrasket.
»Det nye kommunikationssystem har været en for stor mundfuld. Man skulle have sænket ambitionsniveauet og indført det efterhånden ved at tage meget mindre skridt,« mener Claus Canzella.
På beredskabschefernes årsmøde for nylig opfordrede Lars Bo Kjær beredskabscheferne til kreativitet og egenudviklede løsninger:
»Flere beredskaber har været kreative og udviklet egne forslag til løsninger, som er enkle og hurtigt kunne bringes til at fungere. Det giver ikke fuld udnyttelse af Sine, men det giver nogle nye muligheder,« sagde han
Som tidligere beskrevet i Ingeniøren har også Københavns Politi og Brandvæsen videreudviklet på deres eksisterende system, der kan koble sig direkte på nødradionettet uden om Termas software.
Mellem Terma og Sine-sekretariatet fortsætter forhandlingerne, der for længst skulle have været afsluttet, og den reviderede tidsplan ligger, ifølge Peter Deichmann, endnu ikke fast:
»Vi er blevet enige om en overordnet model for planen,« vurderer Peter Deichmann.
Hvad har I så ikke nået?
»En række tekniske krav, dybt nede i kontrakten, som er blevet nedprioriteret,« siger Peter Deichmann, der er fåmælt, fordi der fortsat bliver arbejdet med at udarbejde en ny kontrakt mellem parterne.
Indtil marts i år lød Termas vurdering på et års forsinkelse i forhold til tidsplanen, men siden har der, ifølge en tidligere melding fra Terma, været 'en masse dialog med brugerne og en generel teknologisk udvikling'. Og dialogen med brugerne, dvs. regioner, politi, Falck osv. har ført til en række forbedringer og opgraderinger af systemet, siger Peter Deichmann:
»Brugerne bliver klogere på mulighederne for at tilføje og forbedre, så nu vil der ske en række finjusteringer hen ad vejen. Det er bestemt ikke usædvanligt, at så store projekter ikke kan gennemspecificeres fra starten,« fastslår Peter Deichmann, som sideløbende med de danske kontraktforhandlinger bearbejder parallelle markeder i Tyskland, Holland og England.





