Speciale: Femern-broen er vildt underbudgetteret
Et nyt speciale fra Københavns Universitet konkluderer, at der er over 50 procents sandsynlighed for, at Femern-broen vil sprænge budgettet. Ekstraregningen kan lande på 10 milliarder kroner. Særligt landanlæggene er underfinansierede.
Tema
Læs også
-
Hollændere starter 100 meter dybe prøveboringer til Femern-forbindelse
-
Undervurderede omkostninger + overvurderede indtægter = vedtagelse
Læs mere om
Transportministeriet har med vilje undladt at benytte de nyeste metoder til risikovurderingen af Femern-forbindelsen. Derfor er der meget høj sandsynlighed for, at budgettet på 40 milliarder kroner bliver markant overskredet.
Det konkluderer et nyt speciale skrevet på Institut for statskundskab på Københavns Universitet ifølge Dagbladet Information. Specialet er skrevet Søren K. Villemoes, der har fået lov til at kigge i Transportministeriets budgetter for projektet, og ifølge ham løber ministeriet med fuldt overlæg en meget stor risiko.
»Man har indregnet en overskridelse af budgettet på 16 procent. Men det er slet ikke nok,« siger han til avisen.
»Hvis man vil være bare nogenlunde sikker, så burde man have afsat mindst det dobbelte. Erfaringerne viser, at broprojekter af den størrelsesorden i gennemsnit overskrider budgettet med 34 procent,« siger Søren K. Villemoes.
Brobyggerierne på Storebælt og Øresund overskred begge de oprindelige budgetter markant. Og der er stor sandsynlighed for at Femern Bælt-forbindelsen vil blive endnu en skandalesag. Søren K. Willemoes vurderer, at byggeriet let kan blive 10 mia. kr. dyrere end antaget.
En af de ting, der burde have fået alle alarmklokker til at bimle hos regnedrengene i Transportministeriet, er, at det ikke lykkes at få en eneste privat investor med i projektet, selv om Danmark efter tysk pres havde forsøgt at finde nogen, der ville skyde penge i en bro eller tunnel.
På trods af de private investorers afvisning har Transportministeriet valgt en meget usikker risikovurderingsmetode, der gennemgår projektet, udregner sandsynligheden for at en masse ting kan gå galt, og lægger risikotillæggene for de enkelte faktorer sammen.
Men der findes nyere og mere præcise metoder udviklet af professor Bent Flyvbjerg, der i dag er tilknyttet Oxford Universitet efter mange år ved Aalborg Universitet. Hans metode bygger på erfaringstal fra tilsvarende internationale megaprojekter, og metoden er taget i brug i Storbritannien, der ligesom Danmark har døjet med massive overskridelser af budgetterne for offentlige gigantbyggerier.
»Storbritannien har skiftet praksis. Man har haft virkelig mange projekter, der har kostet meget mere end budgetteret, og det har betydet, at man er gået over til at bruge Flyvbjergs metode som standard. Man laver et budget, og så putter man et standardbeløb oveni, alt efter om det er en motorvej eller en bro. Fremover vil det formentlig også blive sådan mange andre steder,« forklarer Søren K. Willemoes til Information.
