Den europæiske rumfartsorganisation ESA er klar til et nyt forsøg på at sende en satellit i kredsløb, der skal måle verdens isområder – ikke mindst havisens udbredelse og tykkelse.

Flaskehalsproblemer på den russiske kosmodrom i Baikonur i Kasakhstan betyder dog, at opsendelsen af Cryosat 2 tidligst kan findes sted den 28. februar 2010, oplyser direktøren for ESA’s jordobservationsprogrammer, Volker Liebig, i går i Ottobrun ved München.

Opsendelsen sker med en Dnepr-raket, som er baseret på et SS-18 interkontinentalt ballistisk missil.

Det betyder, at Cryosat 2 bliver den tredje af ESA’s jordobservationssatellitter efter Goce, der skal kortlægge Jordens tyngdefelt, og Smos, der skal måle verdenshavenes saltindhold og jordens fugtighed. Goce blev opsendt den 20. marts 2009 fra Plesetsk-kosmodromen i det nordlige Rusland med en Rockot-raket, og SMOS skal opsendes samme sted og med samme rakettype den 2. november 2009.

En tro kopi med enkelte ændringer
Cryosat 2 er stort set en kopi af Cryosat, der på grund af en fejl ved den russiske Rockot-raket endte på bunden af Ishavet kort efter opsendelsen den 8. oktober 2005. Med ekstraordinær hast besluttede ESA allerede efter fire måneder at bygge en afløser til en pris af 520 millioner kroner.

Enkelte ændringer er dog foretaget i den nye satellit. Nogle komponenter var simpelthen udgået og måtte erstattes. Den største ændring er dog, at hele elektronikken bag det avancerede radarsystem nu er blevet dubleret.

Nasa har satellitten Icesat i kredsløb, der foretager en række tilsvarende målinger. Men hvor Icesat bruger lasere til sine målinger, vil Cryosat 2 anvende en radar.

»Ideelt set vil man gerne have både lasere og radar på samme satellit,« siger professor Duncan Wingham fra University College i London. Han står bag det oprindelige forslag fra 1998 om at bygge Cryosat og er missionens 'Lead Investigator'.

»Lasere måler sne. Det kan en radar ikke,« forklarer Duncan Wingham.

»Til gengæld giver radarsignaler en meget bedre kontrast mellem is og vand. Og vi har et bedre radarsystem om bord på Cryosat, end der nogensinde før er fløjet på en satellit,« siger han.
De europæiske og amerikanske forskere har allerede diskuteret, hvordan man bedst muligt kan kombinere målinger med Icesat og Cryosat.

»Vi har haft utrolig ringe viden om, hvordan havisen driver rundt med vinden, og vi er også først i disse år ved at forstå, at havis ikke opfører sig som en fluidt medium, men mere som fast medium, hvor brudflader er helt afgørende for isens bevægelser,« siger Duncan Wingham.

Den ringe viden er en af forklaringerne på, at forskerne har haft vanskeligt ved at forudsige havisens udbredelse gennem de seneste år. Det skal den forbedrede teoretiske forståelse råde bod på sammenholdt med Cryosat 2’s målinger.

»Derfor er Cryosat 2 faktisk endnu mere vigtig for os, end da vi oprindeligt forslog en sådan satellit for mere end 10 år siden,« siger Duncan Wingham.

Danske stjernekameraer
Cryosat 2 er bygget af Astrium. Terma i Lystrup har leveret tre stjernekameraer, der skal sørge for at holde satellitten korrekt orienteret i rummet.

For et år siden ankom Cryosat 2 til IABG i Ottorbun ved München, hvor den er blevet gennemtestet, og nu er erklæret flyveklar. Her vil den inden for de næste par uge blive pakket ned i en container og stillet i en korridor. Først en gang i december vil den bliver fløjet direkte til Baikonur, oplyser Richard Francis, der ESA’s projektchef for Cryosat 2.

Satellitten vejer 720 kg og måler 4,6 x 2,4 x 2,2 meter. Den er forsynet med GaAs-solceller, der leverer 850 W, og et lithium-ion-batteri på 78 Ah. Den gennemsnitlige flyvehøjde vil være 717 km. Data nedtages via ESA's jordstation i Kiruna i Sverige.

Den samlede pris for missionen på tre et halvt år inklusive satellit, opsendelse og drift er lige over en milliard kroner. Satellitten er designet, så missionen i givet fald kan udvides med to år yderligere.