/rumfart

Raketten på billedet er 47 meter lang. (Foto: Gene Blevins/LA Daily News)

Raketten på billedet er 47 meter lang. (Foto: Gene Blevins/LA Daily News)

Nasa afprøver ny raket i inferno af ild og røg

En 47 meter lang raket, der skal bruges til at løfte rumfærgernes afløser, blev i sidste uge testet for første gang. 635.000 kg brændstof blev fyret af på to minutter og leverede, hvad der svarer til 22 millioner hestekræfter.

Klik for at se billedet i stort

Ares-1-raketten før afprøvningen. (Foto: Nasa)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 14. sep 2009 kl. 14:24

Nasa og rumfirmaet Alliant Techsystems prøveaffyrede torsdag det store femsegments første trin til raketten Ares-1.

Den 47 meter lange faststofraket med fem segmenter producerede en kraft svarende til 22 millioner hestekræfter under prøveaffyringen i Utah. Affyringen skabte en kæmpe flamme og en enorm sky af mørk udstødning, og blot to minutter senere var alle 635.000 kilo fast brændstof opbrugt.

»Det er en ydmyg oplevelse, når man tænker på den slags energier, som vi udnytter. Vi har lige frigivet 16.000 kilo Newton. Vores ingeniører er euforiske, og de foreløbige resultater ser fantastiske ud,« sagde Charles Precourt, leder af Alliant Techsystems’ rumdivision.

Ares-1 er en af de to Ares-raketter, som Nasa er ved at udvikle som afløser for rumfærgerne, men som de seneste undersøgelser har vist, at organisationen ikke har råd til at bygge og benytte. På Ares-1 udgør faststofdelen første trin, mens andet trin er udstyret med en motor med flydende ilt og brint, der kan genstartes.

Ares-1 skal benyttes til opsendelse af de nye, bemandede Orion-kapsler til rumstationen og senere til månemissioner.

Den kraftigere version, kaldet Ares-5, skal benyttes til at opsende forsyninger og månelandingsfartøjet Altair. Ares-5 benytter to fem-segments-faststofraketter til opsendelsen af Altair. Efter at Altair er tilkoblet Orion, vil det øverste Ares-5 trin sende de to fartøjer mod Månen.

Præsident Barack Obama har nedsat et undersøgelsespanel, som skal foreslå planer for Nasas fremtidige bemandede programmer. Den foreløbige rapport konkluderer, at Nasa ikke har råd til at betale for Constellation-programmet med Orion, Altair og Ares-1 og -5.

Indtil det Hvide Hus og Office of Science and Technology Policy tager beslutning om, hvordan Nasas fremtidige bemandede rumprogram skal se ud, forsætter Nasa udviklingen af Ares-raketterne.

En Ares-1X-testraket med en firesegments faststofraket som første trin er nu samlet i VAB-samlehallen på Kennedy-rumcenteret. Dens prøveopsendelse er planlagt til den 31. oktober i år.



14. sep 2009 kl 15:19

Jonas Iversen

Weber

Sådan én må jeg ha' til at tænde om i Weber'en :o)


14. sep 2009 kl 15:24

Jan Christensen

nasa

nasa ares-1 ser ud til at blive en fantaskis raket, så mangler man bare at pengene kommer på boret !! det koster jo !! mvh jan


14. sep 2009 kl 15:24

Hans Peter Haastrup-nielsen

Bål og brand

det midner mig om den her:
http://ing.dk/artikel/93846-ve...roer
som også er ret imponerende!


14. sep 2009 kl 15:34

avatar

Simon Gjerløv


14. sep 2009 kl 15:38

John Johansen

Fatsvag?

NASA skrives stadig med store bogstaver!


14. sep 2009 kl 15:45

Ivar Nielsen

Miljørigtige NASA . . .

Hvad mon den brune røg består af?

Udslippes der CO2 eller anden forurening?

Har NASA ikke hørt om energispareplaner?

Hvad dælen er formålet egentlig?

Er det hele ikke bare drengelegetøj og urealistiske drømme?


14. sep 2009 kl 15:54

Hans-åge Nielsen

Re: Miljørigtige NASA . . .


Er det hele ikke bare drengelegetøj og urealistiske drømme?

Jo! Men det er jo også det livet handler om. :)


14. sep 2009 kl 15:55

avatar

Lars Lundin

Saturn V

Mens Ares-1 opgives at have 16MN løftekraft, så havde den gode, gamle Saturn V ifølge wikipedia en løftekraft paa 5MN.


14. sep 2009 kl 16:39

Thorsten Lyng Johansen

Re: Saturn V

Mens Ares-1 opgives at have 16MN løftekraft, så havde den gode, gamle Saturn V ifølge wikipedia en løftekraft paa 5MN.

Saturn V havde en løftekraft på 34MN ifølge Wikipedia (de 5MN er på trin 2)...


14. sep 2009 kl 16:50

David Christensen

Re: Miljørigtige NASA . . .

Hvad mon den brune røg består af?

Udslippes der CO2 eller anden forurening?


Røgen er støv og jord. Det kan man tydeligt se, hvis man ser videoen på NASA's hjemmeside. Raketbrændstoffet har vist noget nær en perfekt forbrændningsevne, så det giver ikke røg og skadelige partikler - men CO2 kan man nok ikke komme udenom..


14. sep 2009 kl 18:08

avatar

Simon Gjerløv

Re: Re: Miljørigtige NASA . . .

[...] så det giver ikke røg [...]

Dog uden at kende opskriften på blanding af kemikalier i netop denne raket, så formoder jeg at der er tilsat findelt aluminiumspulver for at forøge varmeudviklingen, ligesom i boosterraketterne på rumfærgen. Aluminiumspulver i raketbrændstof giver en kraftig hvid røg.


14. sep 2009 kl 19:20

Aksel Jensen

Re: Re: Miljørigtige NASA . . .

Hvad mon den brune røg består af?

Udslippes der CO2 eller anden forurening?


Røgen er støv og jord. Det kan man tydeligt se, hvis man ser videoen på NASA's hjemmeside. Raketbrændstoffet har vist noget nær en perfekt forbrændningsevne, så det giver ikke røg og skadelige partikler - men CO2 kan man nok ikke komme udenom..

Og kommentatoren nævnte at ildslukkeren smider 30.000 pund (15 ton) CO2.


14. sep 2009 kl 20:09

avatar

Ruben Hansen

Re: Re: Re: Miljørigtige NASA . . .

635.000kg? Bliver det ikke en MEGET tung raket, når dette kun er trin 1?


14. sep 2009 kl 21:08

Henrik Carlsen

Re: Re: Re: Re: Miljørigtige NASA . . .

635.000kg? Bliver det ikke en MEGET tung raket, når dette kun er trin 1?
. Det må da være en slåfejl. I øvrigt var raketten udstyret med 650 sensorer. Søgte en del, men fandt aldrig ud af hvad tingesten vejede


14. sep 2009 kl 21:14

Henrik Carlsen


14. sep 2009 kl 22:14

avatar

Ruben Hansen

Re: Lidt mere baggrundsinformation

Så vi er oppe i Saturn V størrelse? Den var vist på lidt over 3000 ton. Imponerende størrelser,når man tænker på at princippet er det samme som de første kinesiske fyrværkeri raketter. Skal vi ikke snart se en ny måde at løfte os fra jordens overflade?


15. sep 2009 kl 12:31

Leif Neland

sammensatteordtak

[citat]Vi har lige frigivet 16.000 kilo Newton.[/citat]
Det må svare til 16 Tons Newton...


15. sep 2009 kl 12:51

Jørgen Henningsen

Re: sammensatteordtak

[citat]Vi har lige frigivet 16.000 kilo Newton.[/citat]
Det må svare til 16 Tons Newton...

Næ nej tons svarer til 1000Kg. Det er en sammetrækning af præfix og enhed. 16000 kilo Newton kan du omskrive til 16 mega Newton (16MN).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.