søren Lund:
Nej, vi er ikke helt enige. Energibehovet vil ikke være stigende, snarere faldende, men meget lægges over på el, så elforbruget vil stige omkring 20%, ligesom det forventes i DK.
Okay, vi er ihvertfald enige om at elforbruget vil stige.
At der investeres i kulkraft betyder ikke at der bruges mere kul.
På 20 år udfases måske al KK. Vindkraft når 20% i 2020, og muligvis 30-40% i 2030.
Solkraft er også i kraftig vækst, og kan muligvis nå 10-15% i 2030, og bio skulle gerne være 15% også.
Biomasse kan jeg acceptere som en kilde der øger energitilgængeligheden, men ikke de andre. De massive investeringer i ny kulkraft lægger under alle omstændigheder beslag på energiinvesteringer der kunne være anvendt på forureningslet teknologi.
Altså investering i VE -> Investering i Kulkraft.
Reinhard Loske fra de grønne har udtalt at Tyskland ikke når deres klimamål, hvis de her kulkraftværker installeres. Han deler mange holdninger med Wolfgang Tiefensee på energiområdet mht. kernekraft. Det eneste der kan redde emissionerne i kulkraftsboomet er CCS, hvilket er et utroligt spinkelt håb.
Altså Investering i Kulkraft -> uopnålige klimamål.
Dermed vil kulkraft og gas udgøre mindre end idag. Men kapaciteten er nødt til at være større, da det skal være regulerebart i forhold til den store andel af VE, så mindre kapacitet udnyttes.
Hvilket kræver en høj kapacitetsfaktor og en spredning på VEen så det udligner intermittens, døgnvariationer og sæsonvariationer. Det tror jeg ikke på når over halvdelen af de 23.000 MW opstilles geografisk tæt i Nord- og Østersøen. Det skal erstatte ca. 20.000MW kernekraft med høj kapacitetsfaktor og energitilgængelighed. med den lave VE-penetrationsgrad, ender det med en masse kulkraft.
Samtidig vil det være mere effektivt, og dermed udsende mindre CO2. Til reduktionen af CO2 fra kul- og gaskraft, skal så lægges reduktionen af al det opvermning og landtransport, som blev lagt over på el.
Det forudsætter at CCS bliver en succes. Skal vi ikek være realistiske og kalde det "usikkert"?
Prøv at regne resten af EU og Schweiz med også.
Jeg kiggede på lande i umiddelbar nærhed med en høj energitilgængelighed de kunne sælge ud af. Kan du finde andre end Norge i umiddelbar nærhed, hvor der er planlagt transmissionkapacitet?
HVDC er ikke en win-win. Det er intet andet end en dyr investering i et gøre energitilgængeligheden i Europa til et Common-pool resource.
Ja, sikkert omkring et trilliard eller to, for hele EU, Norge og Schweiz. Det er kapitalomkostninger for 1-2 øre/kWh for al strøm i hele området.
Det er lige meget hvilket (urealistisk) overslag på kapitalomkostningerne du når frem til. Driftsomkostningerne fra kendte transmissionslinier er langt højere, så det tror jeg ikke på.
Det er slet ikke prisen på selve nettet jeg diskuterer. Det er omkostningen ved at den energitilgængelighed du vil høste fra nettet er en common-pool resource.
Hvordan er det lige markeder reagerer på common-pool resources? Det er nærmest en naturlov at alle investerer aggresivt for der er ingen gevinst veden defensiv startegi.
Gode eksempler er kvotefri fiskeri og sportsklubber. Alle kender historien med overfiskeri, fordi fiskerne har investeret aggressivt for at få en størst mulig bid af fiskene, men der er ikke fisk nok til at finansere alle bådene. De dårligste knækker halsen og skal have ophugningsstøtte.
Sportsklubber budgetterer kun meget sjældent med nedrykning. Klubber der fejlinvesterer ender med nedrykning, uanset hvor dyrt de har investeret.
Sådan kan et elmarked aldrig fungere, for det første fordi det er afgørende at investeringerne ikke spildes, da de er så store og langsigtede. For det andet fordi det er et krav at udbuddet kan dække efterspørgslen af hensyn til forsyningssikkerheden. Lagring er dyrt og meget svært.
Vi ender i en situation, hvor vi ikke kan få en garanti på at høste af den norske energitilgængelighed, fordi Tysklands eller Norges kommende møller ligeså vel kan høste den før os.
