Et afgørende skridt i jagten på nye biomarkører, der f.eks. kan afsløre kræft i blodprøver, hvilken medicin man vil reagere på, eller hvordan kræften vil udvikle sig, bliver netop nu taget på de danske hospitaler.

Prøver af væv og blod fra alle danske kræftpatienter bliver nemlig nu indsamlet efter særlige retningslinjer i Dansk CancerBiobank, hvorfra de vha. CPR-nummer kan kobles med kliniske data og patologibanken, der indeholder diagnoser fra alle undersøgelser af vævs- og celleprøver.

»Det er helt exceptionelt og unikt på verdensplan, at et helt land er tiltrådt de samme retningslinjer for indsamling, og at væv og blod plus alle de patientdata kan kobles, så vi får megen opmærksomhed i verden,« siger ledende overlæge på Herlev Hospitals patologiafdeling, Beth Bjerregaard, som er en af initiativtagerne.

Biomarkører kan også gøre en stor forskel. F.eks. er det ved at undersøge prøver fra patienter med tyktarms-kræft blevet afsløret, at en markør i form af en genmutation kan fortælle, om en patient vil reagere gunstigt på en bestemt behandling. De 38 pct. af patienterne, som alligevel ikke ville reagere, slipper derfor i dag for bivirkningerne og får anden behandling.

»Derfor er det så fantastisk vigtigt at kunne subgruppere patienter, så man kan give dem personaliseret behandling,« siger Estrid Høgdall, projektleder for Dansk CancerBiobank. Og Danmark får verdens bedste materiale at lede efter biomarkører i.

»Forudsætningen for at få nogle gode konklusioner på biomarkører er, at man har et optimalt materiale at studere, derfor er det meget vigtigt, at det hele indsamles standardiseret,« siger Estrid Høgdall.

Ud over offentlige forskere er der også stor interesse fra medicinalvirksomheder. F.eks. er administrerende direktør i det danske biotekselskab Exiqon, Lars Kongsbak, overbevist om, at selskabet også vil gøre brug af den nye bank i jagten på biomarkører.

»Det er et rigtig godt initiativ, for det er nødvendigt med godt og ensartet materiale for at finde biomarkører, og det danske system med den homogene behandling og personnumrene, der gør det muligt at få followup-information, gør, at undersøgelser i sådan en biobank har langt højere kvalitet end man f.eks. kan få i USA,« siger Lars Kongsbak.

Banken kan også give større viden om sygdomme, så der kan udvikles bedre medicin. Prøverne gemmes dog først og fremmest, så de kan bruges, hvis patienterne vender tilbage med kræft, men da mange forskningsprojekter kun har behov for fem nanogram DNA, vil der ofte være nok også til det.

På landsplan vil der være ca. 15.000 kræftpatienter om året, hvorfra der kan indsamles blod og væv. For alt nedfrosset væv verificerer en patolog diagnosen for det væv, der gemmes i fryseren.

Retningslinjerne gør bl.a. også, at vævet fryses hurtigst muligt, da det ellers nedbrydes. Det registreres derfor, hvornår vævet tages ud og hvornår det kommer i fryseren. Men det har været et stort arbejde at få retningslinjerne ind i hverdagen på hospitalerne, for det kræver at alle forstår, det er vigtigt at få vævet videre.

Materialet bliver samlet på fem centre, der hver vil fylde ca. 15-20 frysere om året. De mange prøver registreres i et webmodul, hvor forskerne kan få oplyst, hvor mange blod- og vævsprøver, der er af bestemte typer, præcis hvor i hvilke frysere prøverne er, og om de er blevet brugt før.

Indsamlingen er i gang, og selvom registreringen indtil nu kun er sket på papir, er man på Herlev Hospital gået i gang med projekter om bl.a. kræft i bryst, bugspytkirtel og blære.

Midlerne til etablering kommer fra en pulje til styrkelse af kræftforskning fra det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium.