Nobelpristageren Aage Bohr døde den 8. september 2009 – 87 år gammel.

Aage Bohr blev i 1956 udnævnt til professor i fysik ved Københavns Universitet og efterfulgte i 1962 sin far, Niels Bohr, som leder af Niels Bohr Institutet.

Han gik officielt på pension i 1992, men mødte i lighed med mange andre af gamle medarbejdere fortsat jævnligt op på instituttet på Blegdamsvej.

Aage Bohr modtog mange hæderbevisninger gennem sit liv – med Nobelprisen i 1975 som den højeste udmærkelse. Han delte prisen med James Rainwater fra Columbia University og sin mangeårige kollega og ven Ben Motteleson fra Niels Bohr Institutet.

Nobelpris for teori om strukturen i atomkerner
Nobelprisen modtog de for opdagelsen af forbindelsen mellem kollektive bevægelser og partikelbevægelser i atomkernen og for udviklingen af teorien for strukturen for atomkerner baseret på denne forbindelse.

I de første simple modeller af atomkernen, som blev udviklet af George Gamow, John Archibald Wheeler og Niels Bohr, blev atomkernen sammenlignet med en flydende dråbe holdt sammen en stærk kernekraft. Denne simple model kunne forklare, hvorfor atomkerner er kuglerunde og kunne også bruges til at forudsige bindingsenergier.

Men det viste sig hurtigt, at den simple model langt fra kunne forklare alt. Den gav f.eks. ingen som helst begrundelse for de magiske tal: 2, 8, 20, 50, 82 og 126. Når antallet at protoner eller neutroner i kernen er et af de magiske tal, er kernen særligt stabil.

De magiske tal leder direkte hen mod en skal-model, som blev udviklet af først og fremmest amerikaneren Maria Goeppert-Mayer og tyskeren Hans Jensen – først uafhængigt af hinanden og senere i samarbejde. De benyttede bl.a. en række generelle metoder udviklet af amerikaneren Eugene Wigner i deres arbejde. De tre delte sammen nobelprisen i 1963 for deres opdagelser og forklaringer.

Rotationsspektrum
Den simple skal-model for atomkernen kan dog heller ikke forklare alt, bl.a. ikke afvigelsen fra sfærisk geometri, som var observeret i visse atomkerner. James Rainwater fra Columbia University tog fat på at tackle denne problemstilling allerede i 1950.

Samtidig var Aage Bohr, der var på gæsteophold på Columbia University, helt uafhængigt af Rainwater begyndt at tænke i samme baner. Da han i efteråret 1950 vendte hjem til København, fortsatte han dette arbejde og publicerede i 1951 en artikel med en omfattende beskrivelse af koblingen mellem oscillationer af kerneoverfladen til bevægelsen af individuelle kernepartikler.

Samtidig begyndte han at samarbejde med Ben Mottelson, der kort tid for inden var ankommet til Niels Bohr institut på et rejselegat fra Harvard University. Samarbejdet forløb så godt, at mange nye resultater blev lanceret – og Ben Mottelson efterhånden fik fast tilknytning til instituttet.

En af de mest interessante opdagelser, som Aage Bohr og Ben Mottelson fremkom med, var at opdagelsen af energiniveauer i visse kerner kan forklares ud fra et rotationsspektrum. Det lykkedes endog Bohr og Mottleson at vise en perfekt overensstemmelse mellem teori og eksperiment, der medvirkede til fjerne enhver tvivl om teorien.

Ekstra mænge hædersgæster til Nobilpris-ceremoni
Den 17. oktober 1975 kom så beskeden fra Stockholm, der bekendtgjorde, at nobelprisen i fysik ville blive tildelt Aage Bohr, Ben Motteson og James Rainwater – til hver af de tre personer var der 290.000 danske kroner.

Nobelpriskommittens arkiver holdes hemmelige i 50 år, så det vides ikke, hvem og hvor mange der havde nomineret Aage Bohr og Ben Mottelson dette år – eller om de havde været nomineret tidligere.

Det vides dog, at tre københavnske professorer, Aage Winther, Christian Møller og Bengt Strömgren, havde indsendt en nominering i januar 1975 – dog ikke for deres opdagelsen af den kollektive model i begyndelsen af 1950’erne, men for senere opdagelser i relation til kernefysikken: at kernepartikler har egenskaber der minder om superledning.

Bohr, Mottelson og Rainwater modtog prisen i december 1975. Det var 75-året for uddelingen af priserne, så der var ekstraordinært mange hædersgæster inviteret til ceremonien. Udover mange tidligere nobelprismodtagere deltog dronning Margrethe som den første udenlandske monark nogensinde i en nobelprisuddeling.

Aage Bohr bisættes mandag den 14. september fra Pompejisalen i Æresboligen ved Carlsberg Akademi.