/rumfart

Her er de enestående billeder fra rumteleskopet Hubble

Nasa har frigivet de første billeder taget med rumteleskopet Hubble efter en milliard-dyr renoveringsmission med en rumfærge tidligere på året.

Af Daniel Bergsagel, torsdag 10. sep 2009 kl. 14:20

I går, onsdag, offentliggjorde Nasa den første serie af nye billeder, efter at det 19 år gamle rumteleskop Hubble var gennem en omfattende renovering i maj.

Det betyder, at klassiske Hubble-motiver som fjerne galakse-klynger, ”stjernefabrikker” og døende stjerner med fantastiske former, er atter i produktion.

Renovering har kostet i nabolaget af 4,5 milliarder kroner, hvilket bringer den samlede pris på Hubble-projektet op på omkring 51 milliarder kroner, siden arbejdet med teleskopet i slutningen af 1970’erne blev indledt. I 1990 blev teleskopet opsendt med rumfærgen Discovery.

»De nye billeder er blot en lille smagsprøve på, hvad astronomerne har planer om at bruge Hubble til i resten af dets levetid«, siger Heidi Hammel, der er seniorforsker på Space Science Institute i Boulder, Colorado.

Nasa mener, at Hubbles levetid er forlænget mindst ti år. Det kommer fremover til at studere objekter i Kuiperbæltet på kanten af vores solsystem for at observere fødslen af planeter rundt om andre stjerner. Det sker i et forsøg på at studere sammensætningen og strukturen af atmosfærer om planter i andre solsystemer.

Desuden er der ambitiøse planer om at filme hidtil ikke sete unge galakser, der eksisterede, da universet var yngre end 500 millioner år gammelt.

Andre undersøgelser har til formål at studere mørk energi, en energi der ifølge accepterede teorier udvider universet med en stadig større hastighed.

Reddet på stregen
I 2005 var Hubble-teleskopet tæt på at blive pensioneret. Argumentet var, at det efter rumfærgen Columbias forlis ville være for farligt at gennemføre flere servicemissioner på det aldrende teleskop.

Nasas tidligere øverstkommanderende, Michael Griffin, omstødte dog den beslutning. Griffin blev i år udskiftet med den tidligere astronaut Charlie Bolden, der for 19 år siden i øvrigt var med på rumfærgen, der placerede Hubble-teleskopet i rummet.

I går meddelte Nasa så, at reparationerne og de første test af teleskopet er forløbet særdeles succesfuldt.

»Før denne servicemission virkede kun tre af vores instrument-kanaler. I dag kan vi arbejde med 13,« udtaler en stolt David Leckrone fra Nasas Goddard Space Flight Center.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.