Med et storstilet tunnelprojekt, der skal forbinde Helsingørmotorvejen med Nordhavnen og Amagermotorvejen, har Københavns Kommune reelt stukket en kæp i hjulet for et andet projekt, som kommunen i 2005 forpligtede sig til at anlægge: en 1,8 milliarder kroner dyr vejtunnelforbindelse mellem Lyngbyvejen og Nordhavnen.

»Ifølge aftalen skal forbindelsesvejen åbne i 2014. Men den tidsplan er jo blevet forsinket. Nu vil forbindelsen under gunstigste omstændigheder kunne åbne i 2015 eller 2016,« fortæller Søren Elle, trafikplanlægger i Københavns Kommune.

Konsekvensen af forsinkelsen er, at byudviklingen af 600.000 etagemeter i indre Nordhavn, som skulle skaffe penge i kassen til byudviklingsselskabet By & Havn, også er blevet forsinket.

By & Havn skal finansiere den 15 milliarder kroner dyre metrocityring samt afvikle en 13,3 milliarder kroner stor gammel metrogæld. Og som dokumenteret i Ingeniøren i sidste uge har selskabet hårdt brug for en værditilførsel: Grundsalget i blandt andet Nordhavnen svigter, og seneste halvårsregnskab viser en negativ egenkapital på én milliard kroner.

København i Catch-22
Guleroden for Københavns Kommune er, at hvis den store havnetunnel bliver en realitet, vil Nordhavnen i stedet skulle planlægges til tre-fire millioner kroner etagemeter - dvs. en by på størrelse med Ørestaden.

»Sådan en havnetunnel vil selvfølgelig øge værdien på grundene i Nordhavnen,« siger professor Bent Flyvbjerg, Oxford Universitet.

»Spørgsmålet er bare, hvem der skal betale,« tilføjer han.

Trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC påpeger, at det er et problem, som staten og Københavns Kommune er nødt til at finde en løsning på:

»Kommunen har godt nok et stort udviklingsprojekt i Nordhavnen, men infrastrukturelt er det staten, der har den økonomiske interesse i havnetunnelen,« siger han.

Indtil havnetunnelens ejerskab er afklaret, befinder Københavns Kommune sig derfor i en "Catch 22"-situation, fanget mellem behovet for langsigtet planlægning og et løfte til staten.

Når en langsgående havnetunnel til mindst 20 milliarder kroner samt knap fem milliarder kroner dyre forbindelsesveje er havnet på tegnebrættet, skyldes det dels en flertalsbeslutning i Københavns Borgerrepræsentation, dels at både transportminister Lars Barfoed (K) og Venstres trafikordfører, Christian Pihl Lorentzen, siger, at de vil have en langsgående havnetunnel - og dermed en østlig ringvej.

Endnu er ingen af forslagene besluttet. Først i 2010, når kommunen har drøftet sagen med staten, vil borgerrepræsentationen vælge mellem forslagene. Det er et år, før kommunen reelt har et beslutningsgrundlag:

Sidst i marts foreslog Barfoed nemlig Københavns politikere at nedsætte en fælles havnetunnel-arbejdsgruppe - et forslag der omgående fik kommunens begejstrede tilslutning. Men det er endnu ikke lykkedes at sammensætte hverken kommissorium eller styregruppe for dette arbejde.

Til gengæld har arbejdsgruppen god tid. Den skal, ifølge regeringens udspil om grøn transportpolitik, først melde tilbage i 2011.

Men i realiteten venter alle på pengene til havnetunnelen. Københavns Kommune har dem ikke. Og endnu har transportminister Lars Barfoed ikke været hos finansministeren efter milliarderne. Han har dem nemlig heller ikke.