Oversvømmelser og stigende grundvand gør vejene livsfarlige
Under de stadig hyppige skybrud kan vandet i viadukter lynhurtigt give oversvømmelser, og andre veje risikerer at blive undermineret af grundvandet, frygter Grontmij Carl Bro.
Chefkonsulent Sigurd Lauritsen, Grontmij Carl Bro er selv bekymret for at køre i viadukter og på lavtliggende veje i ekstremt regnvejr. »Man kan ikke se, om et kloakdæksel er skudt af, hvis vandet står 20-30 centimeter op,« siger han.
Læs også
-
Voldsomt regnvejr får grundvand til at stige to meter i Jylland
-
Spildevand fossede ud af Københavns nybyggede regnvandsbassiner
-
Sløseri med renovering af kloakker bliver dyrt for husejerne
Læs mere om
Mange danske veje er risikable at køre på, når ekstreme regnskyl rammer landet. De store mængder regnvand kan lynhurtigt give meterhøje oversvømmelser, fordi afledningen er for svag. Det kan skabe livsfarlige situationer for bilisterne.
Andre steder er der risiko for, at vejen braser sammen, fordi stigende grundvand har undermineret den.
Det advarer det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro om. En opgørelse fra firmaet viser, at 2.500 kilometer kommuneveje i Danmark inden for de næste 50 år vil komme til at stå under vand som følge af klimaforandringerne.
»Ingen ved, præcis hvor hurtigt grundvandet vil stige, men allerede i dag ser vi veje, der pludselig bryder sammen, fordi de mister bæreevnen. Der er også set eksempler på veje under viadukter, hvor vandstanden er steget til to meter på fem minutter under ekstrem regn. De tilfælde vil vi få mange flere af. Derfor er vi nødt til at råbe vagt i gevær,« siger chefkonsulent Sigurd Lauritsen, Grontmij Carl Bro.
Han er selv bekymret for at køre i viadukter og på lavtliggende veje.
»Man kan ikke se, om et kloakdæksel er skudt af, hvis vandet står 20-30 centimeter op. Og så kører man fast. Motoren kan også standse. Og samtidig aner man ikke, hvor hurtigt vandet strømmer til - og om der er tid nok til at komme væk.«
Haster med kortlægning
Ifølge Grontmij Carl Bro haster det med at få en præcis kortlægning af de vejstrækninger i Danmark, som er truet. Og herefter at sætte ind med ekstra dræning, forstærkning eller bomme, som kan afspærre vejene, når de er oversvømmede. Enkelte veje må helt lægges om og flyttes.
Lektor i trafik og veje Lars Bolet, Aalborg Universitet, er enig i, at klimaforandringerne kan gøre nogle vejstrækninger farlige.
»Det er en risiko for eksempel i viadukter, hvor vandet kan stige hurtigt. Selvfølgelig kan man forestille sig, at folk bliver fanget og ikke kan nå at komme ud,« siger han og opfordrer til at de farligste vejstrækninger udstyres med elektroniske skilte, så trafikken kan standses ved kraftig regn og vind - ligesom på broerne.
»Men det er også situationer med ekstremt vejr, hvor befolkningen må blive hjemme og holde sig inden døre,« siger Lars Bolet.
Det er straks vanskeligere at detektere de vejstrækninger, der kan kollapse som følge af stigende grundvand.
»Det sker pludseligt og uventet,« siger han.
Stor regning til kommunerne
De ændrede klimaforhold bliver dyre for kommunerne. Grontmij Carl Bro har beregnet, at ekstraregningen til kommunerne for klimatilpasning af vejene beløbe sig til 20-24 milliarder kroner over de næste 20-30 år.
Slagelse Kommune får snart et nyt kort over, hvilke veje der er truet af klimaet - såkaldte blue spots.
»Vi er overraskede over, at det ikke alene er ved kysten, at det kan gå galt, men at der også er vejstrækninger inde i landet, som vi må spærre af, fordi de bliver oversvømmede,« siger ingeniør Steen Larsen, Slagelse Kommune.
Læs mere om klimaændringernes konsekvenser for vejnettet i dagens udgaven af Nyhedsmagasinet Ingeniøren.





