/energi

Producenterne af minivindmøller fylder dig med løgn

Svensk rapport konkluderer, at der er brug for certificering af hustandsvindmøller, da producenternes påstande om møllernes produktionskapacitet ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Af Mette Buck Jensen, torsdag 10. sep 2009 kl. 13:48

Forbrugerne kan ikke stole på oplysningerne fra leverandørerne af små vindmøller.

Sådan lyder konklusionen af en rapport fra Chalmers Tekniske Højskole i Sverige. Undersøgelser viser eksempelvis, at producenterne af hustandsmøllerne ofte bruger vindhastigheder på omkring 7 m/s, som grundlag for deres påstande om vindmøllens produktion og afbetalingstider.

Men 7 m/s er meget kraftigere vind, end man kan opnå i virkeligheden, når man monterer vindmøllen i 12-15 meters højde.

Man skal op i 100 meters højde før man kan være heldig, at vindhastigheden når 6-7 m/s.

Den ville ikke gå med biler
»Der kan være stor forskel på, hvad producenten påstår, og hvad forbrugerne rent faktisk får ud af vindmøllerne. Det producenterne påstår, siger ikke noget om virkeligheden. De lover meget og har intet grundlag for det,« siger Erika Thorstensson, som har undersøgt markedet i en eksamensopgave på kandidatniveau.

Hun påpeger, at en bilproducent, der sælger en bil, som kun kører halvt så stærkt som påstået, ville få store problemer med myndigheder og forbrugere. Vindmølleproducenterne kan derimod prale med næsten hvad som helst uden at risikere nogen sanktioner.

»Brugen af små vindmøller stiger i Sverige, og mange er kun ude på at tjene hurtige penge. Vi risikerer, at det ødelægger hele markedet for små vindmøller for de seriøse producenter, hvis forbrugernes tillid forsvinder,« siger hun.

Certificering nødvendigt
Data, der præsenteres fra vindmølleproducenterne, er også umulige at kontrollere, hvis man ikke er ekspert, kritiserer Erika Thorstensson, som oven i købet kan konstatere, at der ikke er nogen steder at hente råd og vejledning ved køb.

Der findes ingen ordentlige test eller data på vindmøllerne. Og der bør i det hele taget udføres mere forskning på området.

Erika Thorstensson efterlyser derfor, at markedet bliver gjort mere seriøst og overskueligt, ved at en tredjepart afprøver og certificerer minivindmøllerne, ligesom det sker med de store vindmøller.

»Ellers frygter jeg, at forbrugerne opgiver de små vindmøller, for det er meget svært at finde oplysninger i dag, som ikke er vildledende,« siger hun.

Udover de forkerte oplysninger konkluderer hun også i sin rapport, der bl.a. baserer sig på interviews med eksperter, at leverandørerne sætter komponenter sammen, som de ikke har testet tilstrækkeligt.



10. sep 2009 kl 15:10

Benny Amorsen

"forbrugerne opgiver de små vindmøller"

»Ellers frygter jeg, at forbrugerne opgiver de små vindmøller, for det er meget svært at finde oplysninger i dag, som ikke er vildledende,«

Det bør ikke være en frygt, men et håb. Minivindmøller er en håbløs idé.


10. sep 2009 kl 15:19

avatar

Jens Kristiansen

7 m/s er ikke meget vind

Ifølge almindelig konvention svarer en vindhastighed på 7 m/s til jævn til frisk vind. Det er så vidt jeg ved ganske almindeligt forekommende selv under 10 meters højde.


10. sep 2009 kl 15:30

T. Pedersen

Re: 7 m/s er ikke meget vind

Enig. DMI siger 7 til 12 M/S i den kommende uge.


10. sep 2009 kl 15:46

Michael Eriksen

Re: 7 m/s er ikke meget vind

Plejer DMI ikke at måle vindhastighed over land i to meters højde? 7 m/s er under alle omstændigheder ikke ret meget.


10. sep 2009 kl 15:54

Torben Lintrup Kirkholt


10. sep 2009 kl 16:15

Bjarke Mønnike

Re: chek vind i de sidste 20 år her:::

Vi må så konkludere at vi ikke kan stole på den svenske rapport.


10. sep 2009 kl 16:21

Leif kjærsgaard Andersen

Producenterne af minivindmøller fylder dig med løgn


Det gør mange andre også sålænge at det er forbrugeren som klager, der under dansk lovgivning skal løfte bevisbyrden for at løfterne ikke holdt i virkelighedens verden.

Tilsyn og kontrol med vinduesfabrikanterne tilmeldt DVC ordningen c/o Teknologisk institut Århus tillod P.C. Vinduer & Døre A/S at producere elenter hvor såvel kvaliteten af materialerne som forarbejdningen heraf på ingen måde svarede til løfterne i salgsprospekterne osv. På trods heraf fik virksomheden alligevel fine anbefalinger af Bygningskultur Danmak.

Tilsyn og kontrol med de aut. kloakmestre er en farce, hvor kontrolinstansen Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S (et selskab under Dansk Byggeri) rådgiver den virksomhed, som de skal kontrollere, i hvorledes lovgivningen omgås og ligeså ansvaret for udført arbejde.

Certificeringer, tilsyn og kontrol med producenterne af husstandsvindmøller vil med sikkerhed vise sig ligeså elendige for forbrugerne der alt for ofte må undgå at få deres ret fordi resurserne såvel økonomisk som personligt ikke står mål med kravene til hvad der kræves i lovgivningen for følge disse sager til dørs.


10. sep 2009 kl 16:25

Bjarke Mønnike

Det er problemet....

....med al lovgivning hvor staten skal kontrollere. Der er simpelthen ikke mennesker nok til at varetage alle de kontrolforanstaltninger som lovtzunamien fra Christansborg fordrer.


10. sep 2009 kl 16:49

Hans Dollerup

Det er problemet

Det er problemet at journalister ofte ikke ved hvad de skriver om. Der er nok tale om en middelvind.
Men bortset fra det er det vel helt almindeligt at producenter og f.eks. projekterende lover langt mere end de kan holde. Se f.eks.:
http://ing.dk/artikel/68433-va...erup
Jeg vil se frem til artikler med samme friske overskrift, om danmarks store ingeniør -og entreprenørfirmaer!


10. sep 2009 kl 17:16

Dan Vinge Madsen

hmm...

Selv om det skulle være en middelvind på 7 m/s, så er der vel ingen ting i vejen for at anvende de 7 m/s som et referencepunkt?
Ville klart foretrække en graf som viser sammenhængen mellem vindhastigheder og genereret effekt, for så at kunne lave en amatør bestemmelse af det bedste "vind-site".


10. sep 2009 kl 17:31

Johan-Albert Boye

Garanti

ALDI var mere ærlig, da jeg for et par år siden ville købe en lille slæde. Købet var garanteret af, at der kom sne! Det kunne jeg ikke få :-)


10. sep 2009 kl 19:46

avatar

Jan Petersen

Re: Garanti

Ha ha!!! det var dagens griner. God analogi Johan :-)


10. sep 2009 kl 21:54

john jørgensen

Re: Re: Garanti

Problemet er vidst at vi ikke gider at undersøge tingene inden vi køber.
Eller, hvorfor ikke; byg selv.
En mølle på 1,1m i diameter kan bygges for under en tusse.
Den skal ikke godkendes, potentiale 100-200w.
(Eller snyd lidt; 5kw; 1,5 meter diameter, multirotor; http://www.selsam.com/ )

"I am depressed by this small wind
business. Until a Mitsubishi or a GE steps in and makes high
quality, AFFORDABLE, small wind turbines by the zillions, or until
someone regulates or independantly rates the small wind turbines that
are on sale, we are going nowhere.

> Have a look at Carlo Gavazzi's turbine for example - looks like a
good machine, but it is totally over-rated.

Mike."

http://www.yahoogroups.com/lis...home

http://www.ndsu.nodak.edu/ndsu...emen

http://www.otherpower.com/othe...html


11. sep 2009 kl 05:41

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

AirX Marine er en habil lille moelle

som jeg nu har 14 aars erfaring med og her kan man paa hjemmesiden inden koeb downloade specs med blandt andet en graf der viser vindhastighed vs output. Og i kraft af amp time meter kan jeg bekraefter at output er reelt.


12. sep 2009 kl 00:29

avatar

Thorbjørn Heller Johansen

Den ligefremme logik.....

Den ligefremme logik i vindmøller handler om vingefanget.
- en mølle med 15 m. vinge ”laver selv luft”, og kan få 7 m/s gearet op til et effektivt vacuum på overvingen.

En 40 meter vinges periferihastighed kan nå fart over 200 km/h. I den fart er vacuumet måske nede på 0,15 ATO

- en mølle med kun én meters vingelængde har svært ved at lave det samme stunt fordi vingens anlægsvinkel konstant skal finindstilles i forhold til blæsevejret, der som bekendt er meget variabelt i byområder.

En veldesignet elektronik kunne hjælpe på opgaven. Imidlertid har flere af småmøllerne faste vingestillinger og så er hele idéen væk.

Alternativet i små møller er et andet design end den roterende 3-blads vinge. Virkningsgraden af disse andre designs er absolut begrænset.


16. sep 2009 kl 14:19

avatar

erika thorstensson

Re: "forbrugerne opgiver de små vindmøller"

Hello there

heree is an intresting article you can read concerning the energy output from small scale wind mills...

http://www.ecopolitan.org/inde...d=68


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk