Dataene omkring virkningsgrad og kapacitet er også velkendte her på sitet
Nej. Egentlig ikke. Jeg ønsker gerne at kende formlerne. Især disse arter af formler vil jeg gerne kende sådan cirka:
1. For hver ekstra meter vands faldhøjde oven over en turbine, hvor meget vokser turbinens virkningsgrad? (formodenlig en ulineær funktion).
2. For hver ekstra meter lodret væg, hvor meget stiger behovet for væggens og bundens tykkelse? (styrke imod indre vandtryk og ydre vindtryk, ydre tryk fra havets bølger m.m., dermed byggeomkostning.) Er funktionen alene baseret på vands vægt, i praksis? (Denne funktion behøver vi, for at kunne regne på en optimal højde i forhold til et optimalt grundareal for et vanddepot).
3. For hver ekstra kilometer el-kabel, hvor meget forværres transmissionstabet imellem modtager og afgiver af el?
4. For hver ekstra MW pr. sekund som et kobberkabel skal evne at transmittere, hvor meget tykkere skal kablet være, målt i kilogram kobber? (eller en anden nem udgiftsfaktor at regne med.)
5. For hver ekstra MW pr. sekund, som en turbine skal evne at producere, hvor meget stiger prisen på turbinen? (gerne en funktion der evner at beregne indkøbsprisen på en turbine af vilkårlig størrelse). Med angivelse af forventet levetid i antal år, og årlig udgift til vedligeholdelse. Gerne også en formel, der evner at udregne den nødvendige lodrette faldhøjde for vandet til turbiner af forskellige størrelser.
6. For hver ekstra tons vand pr. sekund, som en pumpe skal evne at pumpe, hvor meget stiger prisen på pumpen? (gerne en funktion der evner at beregne indkøbsprisen på en turbine af vilkårlig størrelse). Funktionen er næppe lineær.
7. Hvad koster et fuldautomatiseret styringsanlæg, der evner at styre et antal pumper og et antal turbiner, baseret på modtagelse af data (instrukser) og med fjernovervågning? Er der nogle forhold der gør, at man ikke kan nøjes med en billigste computer og en lille omgang nem programmering?
8. Hvad koster det at forbinde et anlæg (der leverer og modtager el) til et el-kabel som er integreret med et regionalt, og nationalt, og et internationalt grid? Er der en årlig afgift til staten, eller til en forening, eventuelt flere?
9. Montage af vindmøller på toppen af vanddepoter: Hvilke krav stiller en vindmølle til fundamentets styrke? (Gerne en formel pr. MW i møllen.)
10. Hvilke krav til styrke i fundamentet, stiller højhastighedstog og motorveje? Hvis man monterer både vindmøller og motorvej og højhastighedstog og transmissions-el-kabler m.m. på en bro som understøttes af vanddepoter som bropiller, hvor stor en besparelse opnår man i forhold til at bygge nogle af disse funktioner hver for sig? Dette vil formodentlig kræve tusindevis af specialberegninger, men kan vi udvikle en tommefinger-regel?
11. For hver ekstra tusinde tons byggemateriale til et vanddepot bygget til havs, hvor meget falder byggeprisen pr. tons? Gerne en formel, der kan anslå byggeprisen på »vanddepotets hylster« i et vilkårligt stort projekt.
12. Kan man udregne slitage-udgiften (i kroner) pr. indpumpning af 1 tons vand, og pr. udstrømning af 1 tons vand igennem turbiner?
13. Hvad er basis-handelsudgiften (gebyr pr. handel) for at købe eller sælge en portion el? I hvilken valuta handler man?
14. Hvor lang er kredittiden, når man sælger/køber en portion el?
15. Hvilken regel-praksis følger man, hvis en leverandør ikke leverer en portion el som lovet, enten i intensitet eller i tidsrum?
16. Hvor meget stiger/falder markedsprisen cirka, for hver ekstra MWh el som man køber/sælger pr. time fra en kilde? Kan man generelt sige noget om værdien af at have en stor »båndbredde« på sin evne til at modtage og afgive el? Tykke forbindelser er jo dyrere end tynde. Desuden: Hvis en leverandør evner at levere intensivt over kort tid, kan en køber måske spare at skulle starte et el-værk, som kan betyde en meget stor besparelse, som vil afspejle sig i markedsprisen for el.
17. Er der en markedspris for evnen til at undgå tidsmæssige svingninger i den lovede levering af el?
18. For hver ekstra kvadratkilometer hvori der er vindmøller: hvor meget ekstra er vindmøllernes indbyrdes udjævning af deres el-produktion? (Jeg ønsker en formel for hvor store arealer af vindmøller der erfaringsmæssigt behøves at være indbyrdes forbundet. Jo større antal der er forbundet, jo større udjævning, men også jo større transmissionstab. Dette bør en formel kunne regne på, i forhold til at supplere med et antal vanddepoter. Ideelt bør en formel kunne udregne det optimale antal MW fra vindmøller pr. antal kvadratkilometer, i forhold til antallet af MW i vanddepoter inden for det samme areal, i forhold til et ønske om en given udjævning og med en given procentvis garanti for forsyningssikkerhed i alle situationer (døgnet rundt, året rundt). Næppe let, en sådan beregning ...
19. Hvor stort er det energimæssige omvekslingstab i pumper og turbiner, afhængig af pumpers og turbiners størrelse?
20. Hvor store lønningsudgifter (alle de årlige faste udgifter) skal man cirka regne med, til drift af et vanddepot (vandkraftværk der køber og sælger el) der er indkapslet i et aktieselskab?
Jeg håber, at vi i fællesskab kan udvikle et regneark med formler som vi indbyrdes er enige om. I så fald vil vi kunne fjerne en masse flimmer i vore diskussioner.
Løse tanker: Kan man anvende biologi til at pumpe vand? Vi ved jo, at fx muslinger er fantastiske til at pumpe vand når de smager alger i vandet. Hvad nu, hvis vi evner at stable en million blåmuslinger og fodrer dem med alger? Er der nogle ideer ude i verden der måske kan revolutionere vandkraft? Det ideelle ville måske være en farm der producerer østers og samtidig fungerer som pumpeværk i et vanddepot der sælger el, baseret på energi der kommer fra solen og fra landbrugets udvaskede gødningsstoffer(?)
