Leder: CCS – ikke i Danmark
Carbon Capture and Storage (CCS) har næppe en stor fremtid foran sig her i landet. Både prisen og energitabet taler kraftigt imod.
Læs også
Læs mere om
For bare ét år siden var såkaldt CCS-teknologi CCS (carbon capture and storage) et vigtigt bud på at fjerne noget af Danmarks CO2-udslip. Men nu er teknologien allerede på vej ud. Det er der, sagt på jysk, ikke meget grund til at beklage.
Ideen i CCS er at udskille kulstof fra de fossile brændsler enten lige inden eller lige efter den egentlige forbrænding og gøre det i form af CO2. Den opfangede CO2 skal så pumpes dybt ned i jorden – hvor kullet eller olien blev hentet op fra.
Man skal ikke have meget kemisk intuition for at kunne se problemerne i den ide. Bedst ser det ud, hvis brændslet er naturgas, dvs. methan - CH4 - hvori der er relativt meget brint, som efter forbrændingen ender som H2O. CO2-resten bliver derfor med methan relativt lille. Og værst ser det omvendt ud med ren C - rent kul - hvor forbrændingsproduktet er CO2 og ikke andet.
Under alle omstændigheder skal der bruges ekstra energi på at indfange, komprimere, transportere og pumpe CO2’en tilbage i jorden. Bundlinjen er derfor uundgåeligt, at kraftværkernes udslip af CO2 nok bremses, men at prisen samtidig er et stærkt øget forbrug af den knappe fossile kulressource.
Alligevel var det først i sidste uge, at disse fundamentale forhold fik konsekvenser i hhv. Danmark og Norge.
I Norge stoppede elselskabet BKK planlægningen af et 450 MW gaskraftværk ved Bergen, da myndighederne krævede CO2’en fjernet ved røggassen. Rensningen koster mere end selve kraftværket, konkluderede BKK – og stoppede projektet.
I Danmark meddelte svenske Vattenfall, at planen om at lave et demonstrationsprojekt for CO2-rensning på Nordjyllandsværket er sat på pause. Begrundelsen lyder, at selskabet vil koncentrere sig om at høste erfaringer med et demonstrationsanlæg i Tyskland.
Der er ikke på nuværende tidspunkt den store grund til at være optimistisk om CCS-teknologien, fordi den har ovennævnte fundamentale problem.
Dog vil CCS muligvis være relevant i områder, hvor der investeres massivt i ny kulkraft. Læs: Kina. Fordi der i dette tilfælde ikke vil være noget alternativ.
CCS baseret på fossile brændstoffer er et plaster på CO2-såret, en nødløsning.
I vores ende af verdenen kan man overveje, om CCS kan give teknologisk mening på biomassedrevne værker, hvor effekten ville være at begrave noget C hentet fra luften. Men også her vil prisen på CCS-teknologien været en giftig forhindring, der skal overvindes.
