/transport

Statsrevisor bekymret for By & Havns milliardgæld

Det kan blive nødvendigt at fremrykke en kulegravning af økonomien i selskabet By & Havn I/S, der skal betale for Københavns metro, mener statsrevisorernes formand, Peder Larsen.

Af Henning Mølsted, fredag 04. sep 2009 kl. 14:56

Formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), går nu ud og udtrykker sin betænkelighed ved gældsudviklingen i udviklingsselskabet By & Havn I/S - selskabet som skal skaffe penge til både afvikling af gammel metrogæld på 13,3 mia. kr. og den nye metrocityring.

Egenkapitalen i selskabet er ifølge det netop offentliggjorte halvårsregnskab på blot et år er faldet fra plus 962 millioner kroner til minus en milliard kroner.

»Det er bekymrende med så stor negativ egenkapital. I sidste ende kan det blive staten, der må træde hjælpende til. Det er jo ikke småbeløb,« siger Peder Larsen.

Han overvejer på baggrund Ingeniørens oplysninger at fremskynde en undersøgelse af økonomien og selskaberne omkring metroen.

»Både statsrevisorerne og Rigsrevisionen agter på et tidspunkt at kigge på konstruktionen omkring Metrocityringen. Men hvis det, som Ingeniøren skriver, holder stik, kunne det godt være en overvejelse værd, at vi fremrykker arbejder, så vi inden for overskuelig tid vil se på økonomien igen,« siger Peder Larsen.

En række forskere, herunder professor Bent Flyvbjerg, Oxford Universitet, lektor Jens Lunde, Copenhagen Business School og trafikforsker Per Homann Jespersen, har udtrykt stærke betænkeligheder ved den økonomiske udvikling i By & Havn I/S.

Jens Lunde mener, at for at undgå en endnu større negativ egenkapital må man formode, at By & Havn I/S har presset værdiansættelsen af sine grunde og andre aktiver mest muligt. Et sådant selskab ville gå konkurs, hvis det var privat.

Peder Larsen er enig i, at By & Havn næppe har værdiansat aktiverne voldsomt pessimistisk:

»På den anden side mener jeg, at man skal være varsom med at sige, at man har skruet dem voldsomt op. Men samtidig er det vigtigt, at man ikke bilder nogen ind, at noget, der er dyrt, kan gøres billigt. Man må give realistiske forudsætninger – ellers bliver det endnu en sag som DR Byen,« siger Peder Larsen.

Borgmester kræver redegørelse
Borgmester Mikkel Warming (EL), Københavns Kommune, som ejer 55 procent af By & Havn I/S, har bedt økonomiforvaltningen i kommunen om en redegørelse for den økonomiske situation i udviklingsselskabet.

»Jeg vil vide, hvad udviklingen på ejendomsmarkedet, som jo er skvattet sammen, betyder for det regnestykke, som metroøkonomien er bygget op på,« siger Mikkel Warming, der mener at konstruktionen er helt forkert.

»Man burde opløse selskabet og lægge metroen under staten og byudvikling under kommunen,« siger han.

Hans partifælle i Folketinget, Per Clausen, har på baggrund af Ingeniørens dækning bedt transportminister Lars Barfoed gøre rede for, hvorvidt By & Havn teknisk set er gået fallit, eller er tæt derpå.

»Det er komplet uansvarligt, at staten og Københavns Kommune er i færd med at udskrive en gigantisk regning til fremtidens skatteydere for at skjule den økonomiske fiasko, som finansieringen af metroen i København har udviklet sig til,« siger Per Clausen.



04. sep 2009 kl 18:30

Stig Larsen

Indkøb

Til gengæld har vi jo købt hele verden.


05. sep 2009 kl 09:48

avatar

Peter Kamp Nielsen

NEJ!

Nej, nej og nej

det var noget vi kunne ... vi gjorde det ikke - så havde vi jo tabt en formue ;-) På den måde har vi så sparet store dele af en formue - og det er mange penge.

de bedste hilsner
Peter Kamp


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

Ingeniør-job »
Hansen Toft A/S
Erfaren Projektleder - Produktionsingeniør
Sund & Bælt Holding A/S
Sund & Bælt søger driftsleder i Halsskov
Lemming & Eriksson Rådgivende Ingeniører a·s
EL-ingeniør
INVISIO Communications A/S
QA manager for Invisio Communications A/S
  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.