/elektronik

Åbent skænderi om ansvaret for afbrændte sparepærer

Kommunerne beskylder producenterne for at løbe fra ansvaret, når der hvert år havner millioner af sparepærer i forbrændingsanlæggene. Producenterne siger derimod, at det er kommunernes problem, og de bakkes op af Miljøstyrelsen.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, mandag 07. sep 2009 kl. 11:13

Ingen vil påtage sig ansvaret for og gøre noget ved, at danskerne smider halvdelen af deres udtjente sparepærer i skraldespanden i stedet for til genbrug. Dermed forventes over tre millioner sparepærer, der indeholder kviksølv, næste år at blive brændt af på landets store forbrændingsanlæg.

Kommunerne mener, at producenterne burde gøre mere for at informere forbrugerne om, at sparepærer er farligt affald, der skal deponeres på genbrugsanlægget.

»Man udfaser glødepæren ud fra et miljømæssigt hensyn, men står tilbage med et kviksølvproblem. Jeg mener ikke, at producenterne lever op til deres ansvar. De burde lave landsdækkende tv-kampagner, for de hidtidige har åbenbart ikke virket,« siger miljøkonsulent Anders Christiansen fra Kommunernes Landsforening..

»Det kan også være, kommunerne skal tydeliggøre deres information. Men i sidste ende er der et producentansvar,« tilføjer han.

Kommunerne har ansvaret for at indsamle sparepærer, mens Lyskildebranchens WEEE Forening står for at opstille beholdere samt tømme, hente og genbruge de kviksølvholdige A-pærer på genbrugspladserne.

Foreningen afviser fuldstændigt, at den bør gøre mere.

»Vi er ikke forpligtede til at køre informationskampagner, men gør det på frivillig basis,« siger sekretariatschef Lars Bielefeld, Lyskildebranchens WEEE Forening.

Han mener tværtimod, at kommunerne burde lave flere kampagner, der fortæller borgerne, at sparepærer er farligt affald, der ikke skal ud sammen med kartoffelskræller og mælkekartoner.

Desuden opfordrer han til at oprette flere steder, hvor folk kan komme af med deres kviksølvholdige sparepærer.

Lyskildebranchens WEEE Forening bakkes op af Miljøstyrelsen.

»Lyskildebranchen gør mere, end den er forpligtet til,« siger Lis Vedel, funktionsleder for producent ansvarsgruppen i Miljøstyrelsen.

Det er forskelligt fra kommune, hvilke muligheder borgerne har for at komme af med deres sparepærer. I befolkningstætte områder er der typisk flere afleveringssteder, mens det farlige affald i mange landkommuner kun kan afleveres på genbrugspladsen.



07. sep 2009 kl 12:34

avatar

Michael Deichmann

Hvad man selv kan gøre....

Jeg har lært, at før man fortæller ande hvad de burde gøre skal man spørge sig selv hvad man selv kunne gøre.
Kommunerne kunne gøre det meget nemmere at komme af med pærerne. Man står jo ofte bare med en enkelt pære og den kører man jo ikke lige på genbrugspladsen med. Man kunne prøve at samarbejde med butikkerne om at sætte containere op ved flaskeautomaterne, så kunne man lægge pærerne ned sammen med flasker og dåser. Så bliver logistikken til at leve med.
Det der med at have containere stående rundt omkring er sikkert også en god ting, men personligt gider jeg ikke at slæbe rundt på aviser til de der containere - de ryger i dagrenovationen.


07. sep 2009 kl 13:11

Claus Nielsen

Hvordan konstruerer man en sparepærekontainer?

En sparepærekontainer skal nok skrues lidt anderledes sammen end flaskekontainerne, hvis man skal undgå at pærerne smadres med spild af kviksølv til følge.

Vil tro at en sådan kontainer efter et stykke tids brug i sig selv kunne komme til at blive karakteriseret som "farligt affald".

Hvis vi skal tage miljøstyrelsens beskrivelse af forholdsreglerne efter bare en enkelt smadret energisparepære for gode varer må det da være et enormt problem at man ikke kan komme i nærheden af en sådan kontainer i 20-30 minutter efter at den foregående bruger er kommet til at smadre en pære.

Nogen gode forslag til en sikker konstruktion?


07. sep 2009 kl 13:40

Bjarke Mønnike

Re: Hvordan konstruerer man en sparepærekontainer?

I min kommune Allerød er der containere til lystofrør og sparepærer.

Så det er nok op til den enkelte kommune at vågne op!


07. sep 2009 kl 13:43

Anders Jakobsen

pant

...


07. sep 2009 kl 14:49

Hanne P

Problem for sundheden

Kviksølv er linket til autisme. Hvis en energisparepære går i stykker i hjemmet, opfordrer amerikanske læger til, at man tilkalder eksperter i farligt affald, og får dem til at bære det ud. Ellers skal det pakkes ind i vådt klæde og bæres til affaldsstationen som farligt affald.


07. sep 2009 kl 14:54

René Østerballe

Gale Matthias! ?

For dem som ikke har gennemskuet det, så er sat en pris per Kw og den er uanset kilden (Olie, Naturgas, Vandkraft, Vind osv). Man kan ikke spare ved at skifte fra det ene til det andet. Giftigt, forurenende eller hvad det måtte være, så er det alt overskyggende, at staten skal have precist den samme portion af kagen - uagtet hvor, hvordan, hvornår osv. at man måtte benytte naturen.


07. sep 2009 kl 15:01

René Østerballe

Måske ikke klart nok?

Uanset om du vælger benzin, naturgas, el eller kløvet brænde til brændeovnen så koster det dig i sidste ende precist det samme hvert år.
Ved installation af solvarme- eller jordvarme anlæg er den gennerelle besparelse udregnet og lagt på etableringsudgiften.
Den simpleste form for GRATIS energi (Private vindmøller) koster således op mod 50.000kr. Et latterligt beløb taget teknologien i betragtning og f.eks. sammenlignet med et LED fladskærms TV eller en EU Scooter.


07. sep 2009 kl 15:48

Frits Knudsen

Fortovsindsamling

Her i Esbjerg er der fortovsindsamling en gang om måneden. Der bliver afhentet metal, glas og elektriske artikler.
Ja, så skal man gemme den udtjente sparepære op til en måned, men da en sådan plejer at holde adskillige år, er det til at leve med. Om det så bliver gjort de fleste steder, ved jeg ikke.


07. sep 2009 kl 16:00

Niels Kristian Jensen

Alternativ forbudt => Pant ordning kan laves

En pant på 50-100 kr per styk ville nok hjælpe på afleveringsprocenten. Og alternativerne kan enten ikke købes længere eller er kviksølv-fri.


07. sep 2009 kl 16:00

Sven Nielsen

Re: Fortovsindsamling

Jeg har haft to el-sparepærer, der uden varsel eksploderede og sendte en sødligt brændt duftende gas ud i stuen. Det er måske kviksølvdamp. Men hvis det er sikkert nok at have den slags i boligen, så er det også sikkert nok at smide det i skraldespanden. Ellers forbyd det lort.


07. sep 2009 kl 16:02

Børge Larsen

Hvor er fornuften henne!

Jeg savner endnu at se en total energi udregning, for energisparepærerne. For ingen tvivl om at en energisparepære er mere resourcekrævende i produktionsleddet, end en glødelampe og dertil kommer så forureningen og de dermed forbundne omkostninger. Indtil videre tvivler jeg stærkt på at energisparepæren er alt andet end en klam fidus.


07. sep 2009 kl 16:51

Fredy Vammen

Hr og Fru Danmark

Uanset hvad at kommuner eller producenter siger og vil opfordre danskere til, gør vi lige hvad det passer os. Det er affald og så er den ikke længere, ud af vinduet, i nærmeste brændbart eller bare væk så går det nok.
Heldigvis er der da nogen der kan finde finde vej til de korrekte affaldslagre og tak for det; men resten hvad med dem. Jeg syntes at det er sørgeligt og krænkende med den tilsyneladende ligegyldighed der findes overfor vort fælles miljø. Det er svineri af værste karakter, ikke at tage fælles hensyn og ansvar.


07. sep 2009 kl 20:34

Peter Hansen

CO2 hysteri

Lad os beholde de gamle pærer indtil energisparepærene er sikre. Det er noget svineri at politikerne presser en farlig teknologi igennem, bare for at score på det kunstigt oppustede CO2 hysteri.


07. sep 2009 kl 22:55

Benny Olsen

Re: CO² hysteri

Hvis vi ikke kan lide lysstof pærer, så må vi købe LED pærer, de har ikke problemerne med kviksølv, manglende farver, langsom opstartstid, eller kort holdbarhed, de falder heller ikke til halv lysstyrke, de falder måske 5-10% på 45.000 timer.

Der sidder også styreprint på LED pærer, så gad vide om der er tungmetaller nok til at de skal indsamles?


07. sep 2009 kl 23:26

Erik Nørgaard

Ansvarsbevidsthed søges!

MILJØSTYRELSEN har mistet STYRET og kører hovedkuls ind i en gigantisk miljøøretæve hvis lige man måske oplevede i Japan.

Er der dog ingen ansvarsbevidsthed at finde i nogle enkelte af vores ministerier, der kan få samlet benene på ministre og embedsmænd M/K der hovedløst er gået i spagat over EU´s sydlige varmblodede ("det må man ikke sige/tænke-ord").

Teknikmafiaen har sejret stort og "spagettien" har fejet benene væk under danskerne m.fl.


STOP IDIOTIEN - FORBYD energisparepærerne og forlang en relevant udfasning af de gode gamle pærer, der har givet et kvalitetslys i den sidste generation. Forlang der bliver udviklet halogenpærer med indbygget hvid belægning, så det skærende lys forsvinder.

Få udviklet LED-belysningen, så den bliver i stand til at oplyse også på lidt større afstand i hjemmene. Lær danskerne noget om energistyring i samklang med behov for OPLYSNING.

Med relevante lyskilder, der kvalitetsrelateret på alle områder (energiforbrug-farvegengivelse-regulerbarhed-pris) tilfredsstiller forbrugernes BEHOV, vil de gamle glødelamper ikke længere kunne sælges.

VÅGN SÅ OP - før det er helt for sent.


08. sep 2009 kl 00:15

Benny Olsen

Re: Ansvarsbevidsthed søges!

Forlang der bliver udviklet halogenpærer med indbygget hvid belægning, så det skærende lys forsvinder.

Hvorfor udvikle på noget vi er på nippet til at forbyde, halogen bruger stadig 70% af det en glødepærer bruger.

Vi skal under 20% før det er acceptabelt, nogle annoncer for LED lamper siger direkte udskiftning fra 35W halogen til 4,3W LED, dvs mere lys for under 12% af et i forvejen reduceret forbrug.

http://ecolight.dk/catalog/gu1...EoIw


08. sep 2009 kl 09:30

Henrik Carlsen

Re: Alternativ forbudt => Pant ordning kan laves

En pant på 50-100 kr per styk ville nok hjælpe på afleveringsprocenten. Og alternativerne kan enten ikke købes længere eller er kviksølv-fri.

Enig. Pant er en rigtig god idé. Måske er 50-100 kr en lidt høj pant. Tror nok 20 kr vil gøre det og det vil ikke gøre så ondt når man står ved kasselinjen.


10. sep 2009 kl 20:06

Mike Andersen

Re: Re: Alternativ forbudt => Pant ordning kan laves


Der findes masser af kraftige LED pære som ligner en alm. mat glødepære, og har samme lys, så spørgsmålet er mere hvorfor folk ikke ønsker at spare miljøet for kviksølvet, nå nu muligheden findes!

Mvh.
Mike
www.prolys.dk


15. sep 2009 kl 11:39

Erik Nørgaard

Re: Re: Ansvarsbevidsthed søges!

Forlang der bliver udviklet halogenpærer med indbygget hvid belægning, så det skærende lys forsvinder.

Hvorfor udvikle på noget vi er på nippet til at forbyde, halogen bruger stadig 70% af det en glødepærer bruger.

FORDI de ikke rundsender lys som de "gamle" (softone) lamper. DERFOR - det er ret nemt!


15. sep 2009 kl 13:11

Per L. Grunth

Re: Re: CO² hysteri

For at afhjälpe et CO2 problem faar vi saa et kviksölvproblem i stedet.

Rent umiddelbart kunne man saa fundere over, hvad der er mest giftigt: kviksölv eller CO2?

Og mens kommuner, producenter og brancheorganisationer skändes, löber diskussionen om hvorvidt CO2 overhovedet er et problem bare videre. Men her er vi selvfölgelig oppe paa et helt andet plan med FN og topvidenskabsfolk som hovedaktörer.

Min bemärkning i denne anledning er, at det rent umiddelbart er EU, som i utide har startet en udfasningskampagne af glödepärer. Det er nok muligt , at denne kampagne ville have väret korrekt paa et eller andet tidspunkt i fremtiden, men det burde have väret naar man havde väret klar til at undgaa, at vi i stedet fik et kviksölvproblem.

Men EU lader sig jo ikke stoppe.

EUparlamentet har ikke kunnet stoppe denne bövs, fordi parlamentet har stadig ikke overstaaet sine begyndervanskeligheder og magtkamp med kommisionen (hvis dette ellers overhovedet vil lykkes?!!), og kommisionen forsöger at mase vedtagelser igennem paa omraader, hvor det kan lykkes at overliste kritiske indvendinger fra medlemslandene. Og saa bliver der ikke tid til at undersöge forslagene ordentligt inden de slippes lös.

Og en stärk faktor i EU`sdagligdag er fremdeles en udbredt lobbying fra diverse udenforstaaende kräfter (og fra lande som slet ikke er medlemmer!).

Jo her gaar det godt (fru kammerherreinde).

Mvh Per Grunth.


15. sep 2009 kl 13:42

Erik Kristiansen

Re: Re: Re: CO² hysteri

Når det offentlige(EU/Stat whatever) lægger om/forbyder kan det da aldrig blive producentens ansvar !


15. sep 2009 kl 16:03

John Johansen

Re: Alternativ forbudt => Pant ordning kan laves

Mvh.
Mike
www.prolys.dk

På dit link, Mike, står der bl.a.: "GU10 = 45 grader udstråling!"
http://www.prolys.dk/dimmable-...html

- GU10 er da kun fatningen/soklen, ikke noget med "grader udstråling"!?


17. sep 2009 kl 13:16

David Walland

Re: Re: Ansvarsbevidsthed søges!

Forlang der bliver udviklet halogenpærer med indbygget hvid belægning, så det skærende lys forsvinder.

Hvorfor udvikle på noget vi er på nippet til at forbyde, halogen bruger stadig 70% af det en glødepærer bruger.

Vi skal under 20% før det er acceptabelt, nogle annoncer for LED lamper siger direkte udskiftning fra 35W halogen til 4,3W LED, dvs mere lys for under 12% af et i forvejen reduceret forbrug.

http://ecolight.dk/catalog/gu1...ote>
Yes well, since we want people to use these lower power alternatives the pant will have to not be *too* savage. The problem with this is that once the level drops far enough, the financial pressure drops too. I well remember when I lived in Denmark an elderly couple who used to go out and collect beer bottles on the streets in Silkeborg after the River boat Jazz festival and similar events. People just could not be bothered to return bottles...

As another writer has said, it *would* be interesting to see the energy balance for fluorescent bulbs against "ordinary" ones. The real issues are not just power use, but also the rate of replacement of each bulb.
Here in the UK it has been discovered that fluorescent bulbs are *not* as bright as claimed, so they are actually not saving as much as suggested. My experience with LED bulbs is even worse - they produce nothing like the claimed output of light. That's not to say that they aren't better than the old tungsten filament ones in power use, just that some of the claims are excessive...

Mercury can be fairly easily controlled with airflow and filters, but if collection is set up using belt collection systems as for bottles, then control of the handling of the bulbs after they have been recieved by the machine should be possible so that they don't simply smash. Of course there'll always be the odd one, but you just have to design for that.


19. nov 2009 kl 00:59

martin gosvig

Bet

synes det en bet når man udfaser noget som bare brugte mere energi på, for i stedet og udskifte det med noget som er direkte giftigt, er jeg kun den eneste som der det????

Hvad skal kviksølv overhovedet der, hvis det for og lede strøm kunne man vel bruge et andet metal, eller salte??

Forstår nu ikke rigtigt man ikke gør mere ud af LED teknologien, jeg bruger det i hele badeværelset, og vil lave det i resten af huset når jeg får lyst.. (og falder over transformere som ellers skulle smides ud)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.