/forskning

Tetris gør hjernen mere effektiv

30 minutters Tetris om dagen forbedrer dit sprog og din evne til at tænke analytisk. Spillet forøger nemlig hjernebarken, og dermed hjerneaktiviteten viser amerikansk studie.

Klik for at se billedet i stort

Amerikanske forskere har påvist, at hjernebarken bliver tykkere, hvis man spiller Tetris 30 minutter dagligt.

Af Sara Rosendal, torsdag 03. sep 2009 kl. 12:50

Der er ikke længere noget godt argument for at afholde sønnen fra at tilbringe weekenden i selskab med game boy’en.

I hvert tilfælde ikke, hvis det er Tetris, han fordriver tiden med. Det viser et studie fra det amerikanske Mind Research Network, der gennem analyser af unge mænds hjernevæv har konstateret, at 30 minutters Tetris om dagen forbedrer de analytiske evner.

En gruppe 26-årige mænd blev igennem tre måneder bedt om at spille Tetris 30 minutter om dagen, og forskerne påviste, at spillet øgede tykkelsen af deres hjernebark – det vil sige det yderste lag af storehjernen.

Forskerne gjorde i undersøgelsen brug af MR (magnetic resonance imaging) - en teknik, som gør det muligt at tage billeder af kropsvæv hos mennesker og dyr.

Ifølge hjemmesiden forskning.no konstaterede forskerne, at hjernebarken blev tykkere i de områder, der koordinerer komplekse bevægelser og de hjernedele, der styrer syn, hørelse og berøring.

Desuden kunne de via MR-teknikken observere øget aktivitet i de hjerneceller, der er knyttet til kritisk tænkning, sprog samt bearbejdning af indtryk. Det tolker forskerne som et tegn på øget effektivitet.

Tidligere studier har vist, at Tetris påvirker hjernen positivt, men det er ikke tidligere påvist, at det skyldes en fortykkelse af hjernebarken. Endnu mangler det dog at blive dokumenteret præcis, hvordan den tykkere hjernebark og hjernekapaciteten hænger sammen.

Den amerikanske undersøgelse viste nemlig, at hjernebarken ikke blev tykkere i de områder af hjernen, der udviste større aktivitetsniveau.

Yderligere forskning skal desuden påvise, om de ændringer, der sker i hjernen, fortsætter hvis man stopper med at spille.



03. sep 2009 kl 14:13

Michael Bæk

Spændende

Mon ikke tetris mv. med fordel kan anvendes som led i behandling af senhjerneskadede, dvs. efter hjerneblødning, parkinson, demens, sclerose osv?


03. sep 2009 kl 19:16

avatar

Svante Jørgensen

Men bliver man bedre til andet end Tetris?

Kunne det ikke være relevant at undersøge om testpersonerne rent faktisk blev bedre til andet end at spille Tetris?
Hvis det eneste den ekstra hjernemasse var god til var at spille Tetris er der jo ikke så meget ide i det.
Andre undersøgelser har vist at lige så snart man kommer uden for den aktivitet man har trænet hjernen i, er der meget hurtigt dalende effekt på de relaterede aktiviteter.


03. sep 2009 kl 20:42

Michael Bæk

Re: Men bliver man bedre til andet end Tetris?

"...hjernebarken blev tykkere i de områder, der koordinerer komplekse bevægelser og de hjernedele, der styrer syn, hørelse og berøring.

Desuden kunne de via MR-teknikken observere øget aktivitet i de hjerneceller, der er knyttet til kritisk tænkning, sprog samt bearbejdning af indtryk. Det tolker forskerne som et tegn på øget effektivitet."

Det må forholdsvis enkelt kunne be- eller afkræftes i forsøg.


05. sep 2009 kl 00:48

Johan-Albert Boye

Re: Re: Men bliver man bedre til andet end Tetris?

Her er en oplagt mulighed for at få en vis PHK´s hjerneceller til at blive bedre knyttet til kritisk tænkning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

Ingeniør-job »
Hansen Toft A/S
Erfaren Projektleder - Produktionsingeniør
Sund & Bælt Holding A/S
Sund & Bælt søger driftsleder i Halsskov
Lemming & Eriksson Rådgivende Ingeniører a·s
EL-ingeniør
INVISIO Communications A/S
QA manager for Invisio Communications A/S
  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.