Planerne er ambitiøse, grænsende til det vanvittige: Saharas sol skal forsyne Europa og Afrika med eviggrøn energi og redde os fra skrupelløse olie- og gas-stater. Men første skridt er knap taget, før der er udbrudt strid om Desertec.
Konsortiet bag alle tiders største projekt inden for grøn energi - et gigantisk solkraftværk i Nordafrika - må have anet det: Visionære ideer er altid en garant for det mest insisterende klagekor af tvivlere.
I en gigantisk FAQ på projektets hjemmeside søgte man at punktere kritikken i opløbet. Miljøforkæmpere klappede troskyldigt i hænderne. Lige meget hjalp det. Desertec er kommet i krydsild: For dyrt, for stort, for risikabelt, siger skeptikerne - forbi, før det er gået rigtigt i gang.
Desertec er et fatamorgana
I Tyskland, hvor flertallet af koncerner bag Desertec holder til, er kritikerne særligt højlydte. Den mest fremtrædende, energipolitikeren Hermann Scheer, omskriver visionen til et 'fatamorgana'.
Scheer, der er formand for World Council for Renewable Energy og direktør i Eurosolar, siger til det tyske Manager Magazin, at "sådan en plan kun kan komme fra teoretikere, der ingen anelse har om de praktiske hurdler".
Hurdlerne - det er ifølge Scheer løbske finanser, transmissionstab lig med dyr strøm og en teknik, der næppe kan holde til ekstreme vejrforhold.
Men frem for alt er Desertec et problem, hvis det bliver en succes. Så bliver det en torn i øjet på de decentrale, europæiske anlæg, Scheer arbejder hårdt på at fremme:
»Planen er så omfattende og dyr, at den kun kan lade sig gøre, hvis man stopper udbygningen af vedvarende energi hos os,« mener Scheer.
Med andre ord: Satser EU på Desertec, vil midler til grøn energi blive omdirigeret til det centrale Sahara-værk. Dermed styrkes de deltagende energikoncerners position på bekostning af de mindre firmaer, der driver decentrale værker.
»Koncernernes mål er at bibeholde strukturerne fra vore dages energiforsyning i den vedvarende energis tidsalder,« argumenterer Scheer.
»Desertec er lig med strøm fra et enkelt konsortium, der kontrollerer både produktionsanlæg og transmissionsnet. Det er en metode, hvormed man nu også vil producere solenergi på monopolets betingelser.«
Får den tyske politiker ret, kan Desertec også true decentrale projekter i Danmark, f.eks. på vindkraft-området. Men den tror energiekspert Hans Larsen fra Risø DTU ikke på:
»I forhold til EU og Danmarks visioner om større andele af vedvarende energi, er Desertec et scoop. Fordelingen af forskellige typer ud over Europa er alle tiders. Det blæser ikke altid i Vestjylland, og så er det godt at have noget at supplere med. Desuden giver det bedre økonomisk mening at have flere kilder,« siger han.
Hans Larsen vurderer, at der er plads til både decentrale anlæg og projekter af Desertec-typen - og tilbageviser den "ø-samfundstanke", som bl.a. Hermann Scheer gør sig til talsmand for:
»Opfattelsen af, at vi klarer os selv, holder ikke, hvis vedvarende energi en dag skal fylde det meste af mixet og samtidigt være økonomisk. Så skal du kunne udveksle strøm med omverdenen,« siger han og påpeger, at en forudsætning i den forbindelse er udviklingen af et europæisk supergrid:
»Så giver Desertec først rigtig mening,« konkluderer Hans Larsen.
Fint nok. Men hvorfor satse så langt væk som Afrika og Mellemøsten? Ganske vist er solstrålingen to til tre gange så stor som i Europa, og arealerne enorme. Men kritikere - heriblandt Vattenfall-direktør og FN-klimarådgiver Lars Josefsson - argumenterer, at staterne nær ækvator er for usikre. Terrorister kan sabotere anlæggene. Tvivlsomme regimer kan afpresse Europa ved at trække stikket til Desertec.
»Derfor bør Europa producere sin strøm i Europa,« siger Josefsson til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.
Dr. Hans-Joachim Ziesing, tysk energiforsknings "grand old man", er uenig. Til Ingeniøren forklarer han:
»I lyset af afhængigheden af olie og gas bør Europa ikke også gøre sig for afhængig af el-leverancer fra "tvivlsomme" lande. Selvfølgelig bør kapaciteterne primært udvides i Europa. Men er Desertecs 15 pct. urimeligt meget, når projektet i virkeligheden kan være med til at "stifte fred" mellem os og dem? Her burde man måske have mere blik for de internationale relationer,« siger han.
Jeg synes udligning af strømproduktion og forbrug landene imellem er en god ting, men jeg må indrømme at lige præcist dette projekt lyder lidt for stort til at kunne løbe rundt. Det ville nok gavne at lave en cost-benefit analyse af dette projekt opimod f.eks. et udvidet europæisk netværk med tilhørende "lokal" elproduktion.
Ja, det kræver massive invisteringer. Men mon ikke det kan være med til at gøre regionen mere stabil dernede. Hvis man tager 1 øre per kwh produceret, som en husleje - og bruger den ene øre på at uddanne afrikanerne.
Mon det er en tilfældighed, at det viste kort går helt udenom Danmark?
Fussion er vejen frem, men det er desværre bare 50 år ude i fremtiden, og vi skal have reduceret CO2'en nu!!!
Desertec ideen er IMO meget bedre fordi den netop er så godt sikret imod terrorangreb - det er meget svært at hive hele anlæget ned på een gang, da det spænder over hele nordafrikas kystlinje. Det er kun Osamma der kan arrangere sådan noget
Den her i tråden fremlagte plan for Europa går således at udnytte for min større fremtidige vision for EU's første store (> 20 GW) fusionskraftværk i Danmark.
Vandkraften kan jo ikke flyttes fra Skandinavien.
Sammenlign med HVDC og nettene omkring "De tre kløfter".
Viden, erfaring og visioner findes her, men det har Søren vel aldrig tvivlet på!
Jeg ser frem imod et samarbejde i stedet for modarbejde, hilser Tyge
For ØSTERS er det interessant at vide, hvor meget man kan få for 100000 km^2 nyt land.
Du behøver bare svare for de 50000 km^2, som falder under Danmark.
Du skriver:
"- I bedste fald nok til dækning af godtgørelser, vil jeg tro."
* Hvilke godtgørelser? Man tar jo ikke noget fra nogen, i modsætning til "De tre kløfter", hvor de bortjagede af magasinet natuligtvis måtte have nye landsbyer.
Den tusenårige vandstandssænkning i Østersøen hele tiden har hidtil ikke betydet godtgørelse til nogen, hverken kommuner eller private.
Jeg ser dog i visionen, at alt fra Jylland ud omkring Læsø og Anholt kan blive land, og som nævnt bliver Bornholm landfast med Rügen!
Hverken 10 m eller 100000 km^2 er bundne talværdier. Ser man, at f. eks. 25 m behøvs for 100000 km^2 kan man vælge dette.
Magasinet kan få større energiindhold, og meget mere dansk vindkraft kan afsættes.
Eller man vælger en mindre reguleringshøjde til glæde for naturvenner og sommerhusejere, men uheldigt for fuglelivet.
Hvad ville du foretrække, hvis du var tvunget til at vælge CO2 frit og 100% forsyningssikkert:
1) KK
2) SALT
3) ØSTERS
4) SAHARA
Jeg er åben for arbejde med alle alternativer, hilser Tyge
Jeg kan tage fejl, det gør alle indimellem, men jeg har en lille smule indsigt i, hvad det vil sige at implementere ting, der skal vedtages af 27 parlamenter, der alle mener at deres indgangvikler er de bedste og deres behov skal fremmes. Det er ret langsommelig proces kan jeg betro dig.
Rank 2009
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »