Gigantisk oliefund i den dybeste boring nogensinde
Mere end ni kilometer nede i undergrunden under det 1,2 kilometer dybe hav har BP i Den Mexicanske Golf gjort et oliefund, der med selskabets egne ord er 'gigantisk'.
I den dybeste boring efter olie nogensinde er det lykkedes olieselskabet BP at finde et gigantisk oliehav mere end 10 kilometer under havbunden i den Mexicanske Bugt.
Inden boret kunne sætte sig i havbunden, skulle det sænke sig de 1,2 kilometer, der er fra havets overflade til bunden.
BP betegner fundet som gigantisk, men vil dog ikke spekulere i hvor gigantisk på nuværende tidspunkt.
Boringen er sket omkring 400 kilometer sydøst for Houston i den såkaldte Keathley Canyon-blok 102.
Tidligere på året kunne et konsortium med blandt andre deltagelse af A.P. Møller - Mærsk, at det også havde fundet olie i den Mexicanske Bugt. Her er der dog heller ikke præcise oplysninger om, hvor stort et fund der er tale om. Mærsk-fundet er gjort omkring 300 kilometer sydøst for Houston.
BP's nye kæmpefund giver håb for den amerikanske olieindustri i området, der ellers havde forudset en nedgang i den amerikanske olieproduktion allerede fra 2012. På grund af den store dybde, som olie skal hentes op fra, forventes en reel produktion dog først at finde sted om adskillige år.






