Kan du huske, hvordan du havde det for sådan cirka to-tre uger siden, da du feriefrisk vendte tilbage til arbejdet? Eller stødte du så effektivt panden imod en kompakt mur af 800 ulæste emails, tre møder i rap og en stresset kollega, at du allerede på dag to havde glemt alt om rolige dasedage ved stranden.

Det var da utroligt dumt af dig, for det er jo slet ikke sådan, du skal bære dig ad, hvis du vil holde fast i det overskud, du har sparet sammen, mens du slentrede langs stranden eller hyggede dig med at lave absolut ingenting. Jeg ved, du dummede dig med sådan en crashlanding efter ferien, for jeg har fulgt med i strømmen af velmente råd, som er dukket op i medierne, mens de fleste af os har forberedt os på det uafvendelige: Første arbejdsdag efter ferien. Og det har bestemt ikke skortet på gode råd om, hvordan vi kan tage ferieoverskuddet med os.

Eksperterne råder til ’en blød landing efter ferien’, at ’du starter med overskuelige opgaver’, ’sætter tid af til opdatering med en kollega’ og siger ’blankt nej til overarbejde’. Det lyder da slet ikke dumt, vel? Men hvad så, hvis din chef har andre planer med dig, dine kolleger har glædet sig til, at du lynhurtigt tager din del af slæbet og ikke mindst: et par vigtige kunder har lagt flere telefonbeskeder, hvor de i korte vendinger beder dig vende tilbage hurtigst muligt.

Hvad gør man så? De fleste glemmer nok alt om at spare på ressourcerne, kaster sig over bunkerne og brænder al ferieenergien af på under en uge. Måske er det derfor, at tiden lige efter sommerferien giver rigtig god grobund for stress. Således kan man på hjemmesiden StressEksperterne.dk læse, at de hvert år oplever et boom i antallet af henvendelser i august og september.

Derfor har arbejdspsykolog Einar B. Baldursson fra Aalborg Universitet nok fat i en pointe, når han på lederweb.dk opfordrer til at sammenligne medarbejdere, der kommer tilbage fra ferie, med sportsudøvere, der ikke har trænet et stykke tid:

»Der er ingen, der forventer, at en sportsudøver skal yde en maksimal præstation på dag ét, når træningen genoptages. Sådan burde det også være på arbejdspladsen.«

Det giver da egentlig meget god mening. Så i stedet for at kaste de ferieudhvilede medarbejdere direkte ud i hverdagens krævende maratonløb skulle cheferne måske lade dem få en dag eller to til at finde formen. Så kunne det tilmed være at både motivationen og produktiviteten røg i vejret - og blev deroppe.