To skibe fra det tyske rederi Beluga blev i sidste uge de første ikke-russiske handelsskibe, som i almindelig kommerciel linjefart fik mulighed for at benytte den netop nu isfri nordøstpassage som smutvej mellem Europa og Asien.

Tyk is har traditionelt gjort Nordøstpassagen til 'no go' zone for andet end de mest hårdføre russiske isbrydere og atomubåde, men afsmeltningen af den arktiske havis har nu åbnet for en ny æra med international, kommerciel sommerskibstrafik via Arktis. I Danmark står rederiet Torm klar til at følge i kølvandet på de tyske frontløbere og sende et af deres nyindkøbte isforstærkede skibe gennem passagen.

»Vores isforstærkede skibe er designet til netop denne opgave. Det er tvivlsomt, om vi allerede i år får en transport, der gør det attraktivt at benytte passagen, men det er sandsynligt, at vi vil sende skibe via Nordøstpassagen allerede til næste år,« siger general manager Niels B. Knudsen fra Torm. Han peger på, at Nordøstpassagen skærer omkring 4.000 sømil af hovedruten mellem Europa og Asien, f.eks. mellem Rotterdam og Yokohama. Det svarer til en brændstofbesparelse på 40 pct.

De to tyske Beluga-skibe transporterer specialgods fra Busan i Sydkorea til Rotterdam i Holland. Skibene sejler på specialtilladelse fra de russiske myndigheder og følger i kølvandet på en russisk isbryder.

Rederiets direktør og bestyrelsesformand, Niels Stolberg, konstaterede i en officiel meddelelse, at selv om den globale opvarmning åbenlyst har negative konsekvenser, er der i tilfældet Nordøstpassagen også en åbenlys positiv effekt.

»Ved at benytte Nordøstpassagen kan vi realisere en helt enorm reduktion i vores brændstofforbrug og dermed skåne verden for tilsvarende CO2-udledninger såvel som andre skadelige emissioner,« siger Niels Stolberg.

Ifølge Stolberg har der for Beluga-rederiet åbnet sig en otte uger lang isfri periode i Nordøstpassagen, som strækker sig fra august til september. Han vurderer, at hvis rederiet får mulighed for at sende seks skibe gennem passagen i sommerperioden, vil det spare mere end 20 mio. kr. i driftsomkostninger.

De nye Torm-skibe til en samlet værdi af 5 mia. kr. skal sikre rederiet adgang til nye markeder i isfyldte farvande. Et marked som paradoksalt nok er i vækst.

»Selv om de negative konsekvenser ved den globale opvarmning indebærer, at isen smelter, sætter den samtidig gang i efterspørgslen på isforstærkede skibe, fordi der opstår nye sejlruter i de arktiske egne som f.eks. Nordøstpassagen nord om Asien eller Nordvestpassagen nord om det nordamerikanske kontinent,« siger Niels B. Knudsen.

F.eks. ligger et af rederiets nye isforstærkede skibe netop nu og losser arktisk diesel for et mineselskab 25 sømil uden for den nordcanadiske by Tuktoyatuk. Men fordi drivis er i færd med at spærre den normale hjemtur via Beringstrædet, vil skibet i stedet kunne vælge Nordvestpassagen og dermed 'slippe ud' i Atlanterhavet. Et eksempel på de nye muligheder og den fleksibiltet, som åbningen af de arktiske sejlruter tilbyder rederierne.

Niels B. Knudsen understreger dog, at russerne tager sig godt betalt.

»Det vil koste os ca. 1 mio. dollars i afgift til de russiske myndigheder at sende et tankskib igennem passagen. Til sammenligning betaler vi 240.000 dollars for at sejle igennem Suez-kanalen. Selv når man inddrager besparelsen i brændstofudgifter som følge af den kortere sejlrute, så er det svært at se den store økonomiske fordel med de nuværende oliepriser og dagens fragtmarked, idet der fortsat er usikre faktorer som f.eks. at miste sejldage enten i isen eller på grund af ventetid i konvojerne. Men det er klart, at det hele ændrer sig, hvis brændstofpriserne stiger yderligere og hvis konvojerne bliver bedre annonceret fra de russiske myndigheder«, siger Niels B. Knudsen.

Miljøorganisationer ser dog med stigende bekymring på den stejle stigning i skibstrafikken i de arktiske egne.

Miljøorganisationen Friends of the Earth peger på, at navnlig skibsfartens forurening med kulpartikler, såkaldt Black Carbon, udgør et problem i de arktiske egne.

»Det internationale samfund bør hurtigst muligt blive enige om skærpede miljøkrav til skibstrafikken i de arktiske egne,« siger programleder John Kaltenstein fra Friends of the Earth til Ingeniøren.