Flere og flere med svækket immunsystem bliver angrebet af livstruende svampeinfektioner, som der mangler effektive behandling mod. Men løsningen er på vej, hvis det står til det nye danske biotekselskab Pcovery.

Det er forskere fra grundforskningscentret Pumpkin ved Aarhus og Københavns universiteter, der vil angribe en pumpe i svampe, som transporterer ioner - H+ - ud af cellen, og derved skaber en spændingsforskel henover cellemembranen, som gør det muligt for svampen at trække andre stoffer ind i cellen.

»Vi ved, at svampen vil dø, hvis vi kan lave et stof, der binder så kraftigt til denne pumpe, at dens aktivitet stopper. Det er et superspændende projekt , og jeg tror, vi har en rigtig god chance for at komme langt,« siger Morten Buch-Pedersen, lektor ved København Universitet og administrerende direktør i Pcovery.

Firmaet er sprunget ud af det grundvidenskabelige arbejde på Aarhus og Københavns universiteter med at bestemme tredimensionelle strukturer af proteiner - som bl.a. bygger på det arbejde, som den danske nobelprismodtager Jens Chr. Skou grundlagde for 50 år siden, da han påviste eksistensen af den første ionpumpe. Forskerne har siden bl.a. klarlagt den detaljerede atomopbygning af tre biologiske ionpumper - bl.a. den de vil angribe i svampene.

Det er den viden, der udnyttes i det nye selskab, for når atomopbygningen kendes, kan det lokaliseres, hvor i pumperne et molekyle skal binde sig for at lukke for aktiviteten.

Forskerne har udviklet en særlig teknologi til at kortlægge atomopbygningen. Den går ud på at få rene proteiner til at pakke sig i et tredimensionelt netværk og danne krystaller. Når forskerne skyder på krystallerne med røntgenstråler, kan de ud fra røntgenstrålernes spredning afgøre, hvor de forskellige atomer sidder i krystallerne og dermed i pumperne.

På den måde har forskerne fået en rigtig god idé om, hvor et molekyle skal binde sig i pumpen for at få en stor effekt.

»Et oplagt sted er lige midt i kanalen, hvor ionerne bevæger sig gennem, så det sætter sig som en prop direkte i transportvejen,« forklarer Morten Buch-Pedersen.

Forskerne tror desuden, at de har en rigtig god mulighed for at kunne lave et enkelt stof, som virker mod flere forskellige svampe, da de rigtig vigtige sygdomsfremkaldende svampe er ret ens omkring pumperne. En anden fordel ved at angribe svampene via disse pumper er, at de sidder i svampenes cellemembran. Det betyder nemlig, at medicinen ikke skal helt ind i svampecellen - endnu en fordel, da et problem ved andre svampemidler er, at svampene pumper dem ud igen.

Forskerne er nu ved at screene tusindvis af molekyler for at finde ud af, i hvilken retning de skal lede og finde et, der binder hårdt nok det rette sted, og desuden opfylder de andre krav som at det f.eks. kun skal binde sig til disse pumper og ikke til andre proteiner i menneskekroppen.

Herudover må det bl.a. ikke være giftigt for mennesker og skal være opløseligt, men stabilt. Tanken er at finde et stof med potentiale og så forbedre det, så det opfylder alle krav.

»Vi har nogle spændende kandidater, som er værd at arbejde videre med, og vi tror på, at vi kan teste et godt stof i mennesker inden for et par år,« siger Morten Buch-Pedersen.

Tiltroen er også stor hos Novo Seeds, som på Novo Fondens vegne har givet Pcovery 1,6 mio. kr. Et beløb, der kan holde det lille firma kørende frem til næste forsommer.

»Det er et meget spændende projekt, som bestemt har kommercielt potentiale. Vi har især set positivt på, at det bygger på en solid viden, stærke kompetencer og et meget engageret team,« siger Stephan Christgau, investeringsleder i Novo Seeds.

Fakta; SSI: Svampeinfektioner er et stigende problemMarkedet er klar, hvis det lykkes Pcovery at finde et effektivt svampemiddel. Patienter på de danske hospitaler rammes nemlig i stigende grad af alvorlige svampeinfektioner, som f.eks. ses som alvorlige blodforgiftninger forårsaget af svampe.

En undersøgelse fra Statens Serum Institut viser f.eks., at antallet af svampeinfektioner på danske hospitaler steg med 17 pct. fra 2004 til 2006.

Niels Frimodt-Møller, professor og overlæge ved Afdeling for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne ved Statens Serum Institut, forklarer, at det nok skyldes stigende brug af antibiotika, som rammer bakterier bredt. Det gives til patienter, der bliver indlagt med bakterieinfektioner eller bliver inficeret med bakterier på hospitalet ved en operation eller pga. svækket immunforsvar.

Antibiotikaen fjerner alle bakterierne og giver dermed plads til svampene, som der kun findes få midler mod - og de hæmmer kun deres vækst.

»Og svampene udvikler resistens mod de midler, så vi har enormt brug for nye og bedre stoffer, der angriber svampene nye steder. Det er derfor vigtigt, at de arbejder hektisk videre i Pcovery, for det vil helt klart redde menneskeliv, hvis det lykkes for dem at udvikle et godt middel,« siger Niels Frimodt-Møller.