Klippekort til forskere skal give flere iværksættere
Med et katalog af nye initiativer vil Ingeniørforeningen øge antallet af iværksættere blandt studerende og offentlige forskere.
Dokumentation
I 2015 skal 20 procent af alle iværksættere med tilhørsforhold til IDA komme fra den offentlige sektor - mod 11 procent i dag. Samtidig skal antallet af studerende, som vælger den selvstændige vej, øges.
De to mål er led i et omfattende uddannelses- og forskningskatalog, som Ingeniørforeningen fremlægger i disse uger.
'Viden der styrker', som initiativet er døbt, er tænkt som et kritisk opråb til politikerne her knap tre år efter etablering af Globaliseringspuljen. Et initiativ, som IDA støtter, men som der, ifølge foreningen, indtil videre ikke er kommet tilstrækkeligt ud af. Blandt andet når det gælder iværksættere:
»Danmark ligger i dag noget under EU-gennemsnittet, og internationalt på en 20. plads, når man måler på antallet af iværksættere i forhold til befolkningen. Det kan gøres bedre - blandt andet ved at få flere offentlige forskere og studerende til at springe ud som iværksættere,« siger Per Diget, formand for Ingeniørforeningens erhvervsudvalg.
Derfor foreslår IDA nu, at der etableres en klippekortsordning, hvor 25 forskere årligt kan få et klipperkort med 250.000 kroner, som de kan bruge til at omsætte en idé til en virksomhed.
Eksempelvis vil en universitetsforsker kunne bruge klippene som supplement til lønnen for på den måde at kunne gå på nedsat tid. En sådan ordning vil dog formentlig kræve en ændring af funktionærloven.
Hos erhvervsorganisationen DI bliver forslaget modtaget med sympati:
»Vi ved, at iværksættere med et højt indhold af viden i deres ideer også er dem, som vækster bedst og skaber mest værdi for samfundet. Men det er vigtigt, at man får skruet sådan en ordning sammen, så man får udvalgt de iværksættere, der har det største potentiale,« siger chefkonsulent Claus Thomsen.
Et andet forslag fra kataloget går ud på at etablere et nationalt center for teknologioverførsel, der skal bemandes med spidskompetencer, som de eksisterende 24 teknologioverførsels-kontorer på blandt andet sygehuse og universiteter kan trække på.
Ifølge IDA har Sverige og Finland allerede opnået gode erfaringer med modellen:
»Et nationalt center skal sikre, at man trækker på samme hammel, så de regionale centre, og dermed iværksættere i hele landet, får adgang til de bedste spidskompetencer frem for, at de alene kommer en enkelt region til gode. Men meningen er ikke at nedlægge de nuværende centre,« understreger Per Diget.
Også dette forslag falder i god jord hos DI:
»Jeg tror, det er vigtigt, at de decentrale enheder består, men ideen om at samle de bedste kompetencer er rigtig, fordi der ér behov for ekspertiser, som det ikke er realistisk at sikre på hvert eneste af de regionale kontorer,« siger chefkonsulent Claus Thomsen.
Ud over de to nævnte initiativer foreslår IDA blandt andet en løbende evaluering af de seks danske innovationsmiljøer med henblik på at sikre, at den faglige kvalitet er tilstrækkelig høj - og at miljøerne er gode nok til at samle nyuddannede iværksættere op. Innovationsmiljøer, som gentagne gange får dårlige evalueringer, skal kunne lukkes, mener IDA.





