/energi

Kviksølv fra danskerne brugte sparepærer forsvinder ud i miljøet, fordi indsamlingen ikke fungerer. (Foto: Wikimedia)

Kviksølv fra danskerne brugte sparepærer forsvinder ud i miljøet, fordi indsamlingen ikke fungerer. (Foto: Wikimedia)

Millioner af sparepærer fyldt med kviksølv ryger lige i forbrændingen

Sidste år blev der brændt mere end to millioner sparepærer med kviksølv af i forbrændingsanlæggene. Det tal stiger med mindst 50 procent, efter glødepærerne udfases. »For dårligt,« fastslår professor.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, mandag 07. sep 2009 kl. 07:16

Halvdelen af de sparepærer, som danskerne køber, ender med at blive smidt i skraldespanden og dernæst kørt til forbrændingen.

Sparepærer, også kaldet A-pærer, indeholder typisk mellem et og fem milligram kviksølv, der af Miljøstyrelsen betegnes som ’en af de farligste miljøgifte, der findes’. Derfor burde de blive samlet ind på genbrugspladser, men indsamlingsordninger er ikke tilstrækkeligt effektive.

Sidste år røg to millioner kviksølvholdige sparepærer i skraldespanden. Efter EU har forbudt salget af glødepærer, regner sekretariatschef Jan Bielfeld fra Lyskildebranchens WEEE Forening med, at salget stiger med 50 procent. I 2010 vil der derfor blive brændt tre millioner kviksølvholdige sparepærer af herhjemme.

»Problemet med sparepærer fortsætter. Vi laver oplysningskampagner, men det hjælper ikke på de indsamlede mængder,« siger Jan Bielefeld, sekretariatschef i LWF.

Han sammenligner med Sverige, der indsamler mellem 75 og 80 procent af alle sparepærer. Det skyldes blandt andet, at man i længere tid har kørt informationskampagner, men også at der kommunalt findes flere afleveringssteder.

Store mængder kviksølv
Professor i miljømedicin Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, fastslår, at de kasserede sparepærer kan udvikle et relativt stort kviksølvudslip sammenlignet med andre kilder.

»Det er for dårligt, at 50 procent ender i forbrændingen,« siger han.

Philippe Grandjean understreger, at sparepærer samlet reducerer udslippet af kviksølv, fordi de sparer på strømmen fra kulkraftværker, som udleder kviksølv. Det ændrer bare ikke på, at sparepærerne på grund af kviksølvindholdet skal indsamles.

»Det må kunne gøres bedre, uden at kviksølvet ender i miljøet. Som jeg opfatter det, er sparepærerne den løsning, vi har i øjeblikket. Men den er ikke ideel,« siger Philippe Grandjean.

Kommunerne har ansvaret for indsamling af sparepærer, men der er ikke fastsat egentlige indsamlingsmål.

Ifølge tal fra Lyskildebranchens WEEE-Forening blev der i 2008 indsamlet 644 tons sparepærer.



07. sep 2009 kl 07:45

John Johansen

Miljøstationer

En container ved kommunernes allerede eksisterende miljøstationer, ville sikkert være en god idé.


07. sep 2009 kl 07:55

Michael Eriksen

Re: Miljøstationer

Det har de haft de sidste ti år.


07. sep 2009 kl 08:06

Simon Lyngshede

Re: Miljøstationer

Det er ikke helt godt nok med miljøstationerne, der er altså en stor gruppe mennesker i dette land der sjældent kommer der, fordi de bor i lejligheder og i større grad benytter f.eks. storskraldsordninger, eller bare ikke har så meget at smide ud.

Jeg følger mig lidt fjollet og faktisk også uvelkommen, når jeg en gang hvert andet år får samlet den smule elektronik, glas osv. sammen, smider det i en rygsæk og cykler ud på genbrugsstationen.

Det ville bedre hvis man placerede opsamlingsstationer ved glascontainere eller sammen med de alm. affaldscontainere.


07. sep 2009 kl 08:25

John Johansen

Re: Miljøstationer

Det har de haft de sidste ti år.

Ikke den som findes lige 100 m herfra!


07. sep 2009 kl 08:28

John Johansen

Re: Miljøstationer

Det ville bedre hvis man placerede opsamlingsstationer ved glascontainere
...og aviscontainere.
- Som kaldes "miljøstationer"! :-)



07. sep 2009 kl 08:31

Rolf Petersen

kvikguld prisen går til...

Professor fra SDU og videnskabsjournalisterne.

De kender ikke til forskellen på kviksølv og kviksølvsdampe.

Sparepæren er altså en løsning, aha, da ikke en løsning på problemer med kviksølvsdampe.

Tænk en gang at videnskabsmænd sammen med politikere tænkte udenom det nye problem de fik skabt ved indførelsen af A-pærer.
Man kan da undre sig over hvad løsningen, løste af problemer. Det var ikke EL-forbruget, det var ikke lyskvalitet, det var ikke EMF, det var heller ikke UV-B og UV-A stråler, det var som sagt heller ikke udslip af kviksølvsdampe.
Måske dem med interesse skulle kigge på hvilken industri der har kviksølvsdampe som affaldsprodukt.
Det er samme billede der har eksisteret i mange år med det meget giftige affaldsprodukt natrium-fluor der proppes i tandpasta.


07. sep 2009 kl 08:39

Mike Andersen

Forbyde sparepære med kviksølv


Man kunne da også bare forbyde sparepære med kviksølv fra et årstal, så vil alternativerne hurtig vinde udbredelse. For der findes alternativer, f.eks. LED pære, som alligevel snart overtager den kviksølvholdig sparepæres rolle.

Mht. den sparet kviksølv ved forbrænding af kul, så er det ikke sandt (undersøgelsen gælder for Canada) ikke for det kul vi bruger her, de indeholder meget mindre mængder kviksølv end dem de har brugt i den undersøgelse. Plus de fleste danske kraftværker har gode filter på som fanger tungmetaller, så sparepære øger altså kviksølvsforureningen.


Mvh.
Mike
www.prolys.dk


07. sep 2009 kl 09:02

Bjarke Mønnike

KVIKSØLV

Kviksølv er ikke en miljøgift, men et grundstof der forekommer i forskellige koncentrationer verden over.
Den gennemsnitlige forekomst er cirka 0,1 gram per ton jordskorpe

Frit kviksølv har været kendt i mindst 1500 år og malmen har været anvendt som sminke da Cinnober er rød.

Gammelt dansk navn Kvægsølv
Engelsk betegnelse Quicksilver
Latin Mercurium
Græsk hydrargyron (heraf Hg),(vandsølvV


Kviksølvdampe og de fleste kviksølvsalte er giftige.

Kviksølv har desuden den egenskab at den kan opløse en masse metaller, pånær jern, ved at amalgere med dem. Det benytter man sig af ved tandfyldninger hvor man amalgerer sig frem til den dentale legering af kviksølv, kobber,zink og sølv


Rent kviksølv er ikke giftigt ved direkte kortvarige kontakter, men i amalgamfremstillingen til tandfyldning har det vist sig at en del klinikassistenter har fået kviksølvforgiftninger.
Kviksølvs evne til at indgå i metalforbindelser

Som dreng havde jeg tit en kugle rent kviksølv at lege med som min moder fik fra tabte themomometre på hospitalet hvor hun arbejdede.
Det var morsomt at se hvorledes det kunne skille sig i en masse små kugler, som man så kunne skubbe sammen til en stor kugle.

En miljøgift er et menneskeskabt kemikalie hvorimod kviksølv kan optræde i uønskede koncentrationer, der på samme måde som miljøgiftene ophobes gennem fødekæden. Derfor sidestilles tungmetallerne som er grundstoffer med miljøgiftene fordi de i visse kemiske forbindelser er ret så giftige.



07. sep 2009 kl 09:10

avatar

Troels Halken

Re: KVIKSØLV

En miljøgift er et menneskeskabt kemikalie hvorimod kviksølv kan optræde i uønskede koncentrationer, der på samme måde som miljøgiftene ophobes gennem fødekæden. Derfor sidestilles tungmetallerne som er grundstoffer med miljøgiftene fordi de i visse kemiske forbindelser er ret så giftige.

Vi er helt enige i at kviksølv er et grundstof. En definitionen på en miljøgift må vil være at det er noget som er giftigt for miljøet, og ikke om det er et kemikalie eller et grundstof.

Bare for at være pernitten ;-)

Vh Troels


07. sep 2009 kl 09:20

Bjarke Mønnike

Re: Re: KVIKSØLV

Ja og nej Troels.

Vi kan ikke ændre på det naturlig forkommende kviksølv, men vi kan undlade at forhøje koncentrationen, ved at at anvende kviksølv på en måde så det ikke sker.

Her ligger anklagen mod sparepærernes kviksølv, at de formodentligt kasseres på samme måde som andre pærer og kommer til at påvirke koncentrationen, kva udledningen fra forbrændingenes skorstene og den efterfølgende påvikning af det gennemsivende regnvand i affaldsdyngerne.

Og det var egentligt det jeg mente med at miljø gifte er er menneskabte, dansk er bare svært indimellem :-)




07. sep 2009 kl 10:04

John Miller

Re: Re: Re: KVIKSØLV

Ingen tvivl om at kviksølv i ethvert produkt er uønsket! og at det er meget giftigt for mennesker og dyr.

Men Philippe Grandjean er 'spot on' når nan understreger at sparepærer samlet reducerer udslippet af kviksølv, fordi de sparer på strømmen fra kulkraftværker, som udleder kviksølv'.

Endvidere bør man nok spørge sig selv hvad der sker, når el-sparepærerne ender på forbrændingsanlægget.

Kviksølvet vil fordampe og fanges af det aktive kul som tilsættes i røggas rensningen. Det aktive kul fjerner den allerede eksisterende kviksølv mængde samt den dannede dioxin (omend denne mængde er meget lille, så skal det naturligvis renses ned til grænseværdien på 0,1 nanogram/Nm3).

Formodentlig vil bidraget fra sparepærer ikke forøge forbruget af aktiv kul nævneværdigt.

Der kan ikke forventes at være kviksølv i slaggen, idet kviksølv er meget flygtig.

Eftersom at det anvendte aktive kul vil indholde dioxin, så skal det deponeres udenfor biosfæren efter krav i POP-forordningen (altså udenfor rækkevide af vind og vejr) dvs. typisk i tyske saltminer, hvor det bruges til genopfyld for at hindre potential sammenstyrtning.

I praksis vil sparepærer i forbrænding derfor ikke give anledning til betydelig kviksølv emission til naturen, men man kan da altid diskutere om ikke alle kviksølvholdige produkt per difinition bør indsamles.

Er nogen som ved om man kommercielt kan genindvinde kviksølv fra sparepærer? Og hvilke ressourcer der skal bruges på dette?


John


07. sep 2009 kl 10:38

Frithiof Andreas Jensen

Re: kvikguld prisen går til...

Tænk en gang at videnskabsmænd sammen med politikere tænkte udenom det nye problem de fik skabt ved indførelsen af A-pærer.

Det er da ikke underligt. Man vinder jo ikke noget i Politik ved at løse problemer og konflikter; men derimod ved at skabe dem så man derefter kan profilere sig på at lave endnu flere systemer og love der foregiver at løse dem - men i virkeligheden skaber nye problemer e.t.c. Den politiske evighedsmaskine.

Dette forhold sikrer en exponentiel vækst i "velfærdstatens" størrelse på 5% p/a (som på eet eller andet tidpunkt vil mødes med en økonomisk vækst til at betale det hele med på 2% p/a - men mon ikke også politikerne har en "løsning" på det klar?)


07. sep 2009 kl 11:05

Kristian Larsen

Pant

Hvad med at lægge 50 kroner i pant på pæren, så skal folk nok få den afleveret.

PS: Husk at lægge pant på bilerne, nu hvor de også bliver fyldt med miljøvenlige batterier!


07. sep 2009 kl 11:08

Søren Nielsen

Pant

Sælg lavenergi pærer til en lav pris, og sæt pant på.


07. sep 2009 kl 12:42

Frithiof Andreas Jensen

Re: Pant

Hvad med at lægge 50 kroner i pant på pæren, så skal folk nok få den afleveret.

Også den fra Tyskland??


07. sep 2009 kl 12:46

John Johansen

Re: Pant

Også den fra Tyskland??

I hele EU!


07. sep 2009 kl 13:49

Søren Lindeneg

Re: Re: Pant

Lad os bare sige, at der er dømt pant på 6-7 Euro pr. sparepære med kviksølv (eller andet ubehageligt indhold) i hele EU.

Men - vil det ændre folks adfærd ?

Vil folk mon også huske, at de har betalt pant for pæren, når den holder op med at virke efter 2-3 år ?


07. sep 2009 kl 14:25

John Johansen

Re: Pant

Vil folk mon også huske, at de har betalt pant for pæren, når den holder op med at virke efter 2-3 år ?

Ellers bliver de vel mindet om det, når de køber en ny! ;-)


07. sep 2009 kl 14:45

Henrik Carlsen

Re: Re: Miljøstationer

Det har de haft de sidste ti år.

Ikke den som findes lige 100 m herfra!

På Odenses genbrugspladser, er der nogle anonyme aflange kasser bag administrationen - nogle jeg opdagede ved et tilfælde. Der informeres alt for lidt om indholdet i sparepærerne. Mine teknisk uddannede kolleger blev overraskede over rørenes indhold. Åbenbart ikke almen viden.
Endnu værre er det med personerne hvor jeg bor. Uddannelsesniveauet er lavt og arbejdsløsheden høj. En opsamling vil helt sikkert blive vandaliseret af unger. Desuden er der ingen der, der skænker miljøet en tanke, i alt fald ikke udover det miljø en Wunderbaum kreerer.
Fremhæv krystalpærer indtil folkets er med på sparepærer. Mener egentlig heller ikke der står noget på pærerne - og det burde da være det første sted af placere dødningehoveder og andet.


07. sep 2009 kl 14:47

Torben Nielsen

Pant eller pæren!

Pant på sparepæren er en god idé. Man kunne også lave en ordning hvor man slap for panten hvis man afleverede den/en gammel pære. Et slagord på emballagen kunne være noget med "Et evigt liv!" :-)


07. sep 2009 kl 14:49

Mikael Boldt

Batteri-indsamling på Bornholmsk

På Bornholm har vi husstands-indsamling af brugte batterier, hvor husstanden hænger en lille pose med brugte batterier udenpå skraldestativet.
Dette har vist sig at være den mest effektive metode til indsamling af brugte batterier.
Sådan en ordning kunne da sagtens udvides til også at omfatte småt WEEE: syngende fødselsdagskort, diode cykellygter, og spare-pærer.


07. sep 2009 kl 15:40

John Johansen

Re: Pant eller pæren!

Man kunne også lave en ordning hvor man slap for panten hvis man afleverede den/en gammel pære.

Sådan virker det jo allerede når du køber en øl! ;-)


07. sep 2009 kl 15:41

John Johansen

Re: Batteri-indsamling på Bornholmsk

Dét lyder som en virkelig god ide! :-)


07. sep 2009 kl 22:05

Gunnar Ericsson

Kviksölvlamper

Det har jeg sagt hele tiden: det er noget crap at bruge de her "sparepärer". Spare hvad? Energi? Hvad koster der i energi, og penge, at lave dem? Jeg har aldrig fået et svar!
Det kan jo ikke väre nogen fordel ved at bruge en lampe med Hg i.
Her i Finland klasses de som problemaffald og kan ikke lägges hverken i metal eller glass. Almindelige pärer skal (her i egnen) i metalaffald för metal har höjere smeltepunkt end glass.


08. sep 2009 kl 01:47

avatar

Henning Sørensen

Re: KVIKSØLV

Frit kviksølv har været kendt i mindst 1500 år

Du kan godt lægge mindst 725 år til, da Kinas første kejser indtog kviksølvpiller i jagten på udødelighed, og blev begravet i en sal med kviksølvfloder og søer, for at blive udødelig i dødsriget. Han døde i 210 f. kr. af kviksølvforgiftning;-)
http://www.radio86.dk/alt-om-k...jser


08. sep 2009 kl 02:21

Jens Madsen

Hvor meget kviksølv?

Hvis sparepærerne smides i affaldskontainere for sparepærer, går glasset vel også i stykker, og kviksølvet damper ud i naturen.

Hvor meget kviksølv er det tale om? Af de 644 tons sparepærer, udgør kviksølv jo kun en meget lille del. Typisk er der et par milligram i en sparepære, som vejer 100 gram - eller 2 kg. for 100 tons. Med 644 tons sparepærer, udgør kviksølv omkring 15-20 kg.

Kan ikke lade være med at tænke på alle de tons CO2 der hvert år lukkes ud af elkraftværkerne, fordi danskerne foretrækker glødepærer. Hvad er værst? 20 kg (ikke tons!) kviksølv, eller de mange tons CO2 som lukkes ud af elkraftværkerne per år på grund af glødepærer?

Hvorfor skriver ingeniøren ikke direkte i artiklen hvor mange tons kviksølv der er tale om (0.020 tons) i stedet for, at nævne de mange tons glas, der smides ud. Problemet er jo ikke de 644 tons glas.


08. sep 2009 kl 02:44

avatar

Tine Andersen

Kviksølv er giftigt

Om det er fra dampe (nej, i dag må du ikke lege med frit kviksølv fra fx termometre) eller methylkviksølv (Minamata)- er i princippet ligegyldigt. Det påvirker nervesystemet på en rigtig dårlig måde.

For mig er det interessant: Jeg er også oplevet A-pærer, der sagde BANG!, revnede- eller blev knaldet fordi, katten væltede lampen. Eller jeg vælter lampen...

Hvor usundt er det for MIG? (Og kattene?)

Og hvordan bortskaffer jeg defekte pærer forsvarligt? Det nemmeste ville jo være, at det var forhandleren.

Jeg bruger høreapparater- og når jeg henter nye batterier på apoteket- afleverer jeg de gamle. Det er jo nemt nok. ;-) (Y)

Min genbrugsstation ligger 15 km fra mig, det starter jeg ikke mukkebikken for. Det koster 1 l benzin. Det er al rigeligt, jeg i forvejen skal aflevere malingsrester (vand med brun sæbe, som jeg har afrenset vandbaseret maling af i).

Men jae- det ville være rart, hvis cradle to cradle OGSÅ omfattede, at det er nemt at komme af med skidtet.

Pant tror jeg ikke på. Og vil det så fald udløse pant, hvis pæren er knust?

Mvh
Tine- der i årevis smed brunstensbatterier i dagrenovationen. De blev nemlig ellers bare hældt i tromler og støbt ind i beton. NU bliver de genanvendt i DK. Men de gjorde det ikke før.


08. sep 2009 kl 05:58

Gunnar Ericsson

Kviksölvlsmper m.v.

"Kan ikke lade være med at tænke på alle de tons CO2 der hvert år lukkes ud af elkraftværkerne, fordi danskerne foretrækker glødepærer. Hvad er værst? 20 kg (ikke tons!) kviksølv, eller de mange tons CO2 som lukkes ud af elkraftværkerne per år på grund af glødepærer?"
Ja, hvor mange tons er det?
Vi bliver hele tiden fodret med det uden at tänke over det. Og hvor meget energi (och CO2) koster det at lave spare(Hg)lamper.
Hved nogen läsere af listen det?


08. sep 2009 kl 07:47

Michael Eriksen

Re: Kviksølv er giftigt

Min genbrugsstation ligger 15 km fra mig, det starter jeg ikke mukkebikken for. Det koster 1 l benzin. Det er al rigeligt, jeg i forvejen skal aflevere malingsrester

Nu har jeg brugt sparepærer i 5-6 år og venter stadig på, at den første går i stykker. Og vi taler IKEA-pærer til ingen penge (et par stykker starter nu efterhånden noget langsomt).

Det er vist ikke lagerplads til udbrændte pærer man løber tør for til den årlige udflugt til genbrugspladsen.


08. sep 2009 kl 10:42

Lars Andersen

Hovsaløsning

Den måske vigtigste effekt af en kraftig pant på de tungmetalholdige lyskilder, er vel at folk passer på, at de ikke går i stykker i hjemmet, når de ved at de er penge værd.

Det tager desværre ikke særligt lang tid at få indåndet gasserne fra en knust (varm) pære i et lukket rum.

Havde vi dog blot fået forureningsfri strøm, frem for denne midlertidige hovsaløsning, mens vi venter på at se LED lyset.


08. sep 2009 kl 14:21

Martin Jensen

Re: Re: Miljøstationer

Man bør næppe føle sig uvelkommen på genbrugspladsen uden bil og trailer. Tværtimod, så er det da de andre der er problemet.


08. sep 2009 kl 14:43

Martin Jensen

Re: Kviksølv er giftigt

Der skal ellers en del knubs til for at smadre selve sparepærens rør. Hvis du vælger sparepærer med ekstra glas på (f.eks. dem som ligner en almindelig pære), så sker der ikke kviksølvudslip ved at smadre yderglasset. Det har jeg ofte selv været nødt til, for at reparere dårlige lodninger i Philips sparepærerne. (Jeg er elektroniktekniker, så jeg kan ikke lade være, så længe røret ikke er brændt ud endnu). Der er desværre en del sparepærer, hvor elektronikken står af, før selve lysrøret.


08. sep 2009 kl 16:53

avatar

Jesper Ørsted

Et pseudoproblem

Vi taler om et årligt udslip på måske 1 kg Hg fra sparepærer contra op imod 1 ton fra kulfyrede værker. Det er i den sammenhæng ganske enkelt ikke interessant at diskutere Hg udslippet fra sparepærerne.


08. sep 2009 kl 17:16

avatar

Holger Skjerning

Hvorfor er der kviksølv...?

Som flittig bruger af sparelamper gennem mere end 20 år, vil jeg spørge, om der en kemiker eller lampetekniker, der kan forklare, hvorfor der er kviksølv i sparelamper.
Hvor sidder det, hvilken kemisk forbindelse indgår det i, hvor meget er der, og hvilket formål tjener det?


08. sep 2009 kl 17:45

avatar

Peter Larsen

Re: Hvorfor er der kviksølv...?

Kviksølvet er en del af det plasma som leder strømmen i røret. Når pæren er kold vil noget af det mulgvis kondensere. Plasmaet genererer UV lys som omsættes til synligt i fosfor belægningen.


08. sep 2009 kl 17:50

Gunnar Ericsson

Hg m.v.

ER der stadig ikke nogen der kan fortälle hvor megen energi (=CO2) der koster at lave en sparelampe fremfor almindelige pärer?
En af vores sparelamper holdt op med at virke her forleden, efter at vi haft den i eet år. Så at de "per automatik" holder länge er noget snak!


08. sep 2009 kl 23:47

Jens Madsen

Re: Hg m.v.

Det har jeg ofte selv været nødt til, for at reparere dårlige lodninger i Philips sparepærerne. (Jeg er elektroniktekniker, så jeg kan ikke lade være, så længe røret ikke er brændt ud endnu). Der er desværre en del sparepærer, hvor elektronikken står af, før selve lysrøret.

Elektronikken er ofte problemet i elsparepærer. Den bliver varm, og går i stykker. Hvis pæren sidder i en lampe hvor den har svær ved at komme af med varmen, f.eks. en lukket kuppel der er placeret indendørs, så er problemet størst. Loven burde sikre at elsparepærenes elektronik ikke går i stykker, f.eks. ved at kræve flere års garanti. To år er ikke nok. Alle de elsparepærer jeg har haft, som er gået i stykker, skyldes elektronikken. Den, som jeg har haft der har holdt længst, var fra før elektronikken blev kompakt, og da der var plads nok. Den er fra 88 og fungerer endnu. Desvære er rørene blevet noget sorte.


08. sep 2009 kl 23:54

Jens Madsen

Re: Re: Hg m.v.

ER der stadig ikke nogen der kan fortälle hvor megen energi (=CO2) der koster at lave en sparelampe fremfor almindelige pärer?
En af vores sparelamper holdt op med at virke her forleden, efter at vi haft den i eet år. Så at de "per automatik" holder länge er noget snak!
Umiddelbart vil jeg tro det er omtrent det samme, hvis vi ser bort fra elektronikken. Det som kræver energien er smeltningen af glasset til fremstilling af rør - og energimæssigt betyder det formentligt ikke meget, om de formes som en pære, eller som rør. De mængder gas og kviksølv der anvendes i røret, samt metal, kræver sandsynligvis ikke mere energi til produktionen, end sokkelen (der kræver en del for glødepæren), og wolfram tråden. Måske kræver rørene endog mindre energi, da de ikke indeholder den store metalfatning. Metal er ret dyrt energimæssigt at producere og forme.

Hvor meget elektronikken kræver ved jeg ikke - men det kan sandsynligvis produceres med meget lavt energiforbrug. Under alle omstændigheder, på et niveau der er under det som kræves til LED pærer.

Jeg gætter på et energiforbrug, der er højst dobbelt af en normal glødelampe, og det er småting i forhold til lampens brændtid.

Lysstofrør, kompakt lysstofrør uden elektronik og som har seperat spole eller elektronik, bruger sansynlgvis mindre energi til fremstillingen, end en glødepære der producere samme mængde lys. De har ingen metalfatning, og ingen wolframtråd - men kun et par metalpinde der giver kontakt med røret.

Derimod sparepærerne, der indeholder elektronik, større mængde plast, og fatning, kræver sandsynligvis mere energi til fremstillingen end en glødelampe.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk