Nu kører Danmarks første kæmpe-varmepumpe på billig møllestrøm
Frederikshavns Forsyning har installeret Danmarks første varmepumpe, som udnytter noget af den billige vindmøllestrøm, der ellers bliver sendt til udlandet. Pumpen opvarmer fjernvarmevandet til 80 grader med CO2 som drivmiddel.
Sådan ser Frederikshavns Forsynings nye varmepumpe ud - inden i den 20 fods container, som den leveres i. De 16 små varmepumper med hver en cirka 20 hestes elmotor, startes op hver for sig for ikke at give lokale forstyrrelser i elnettet. (Foto: Advansor)
Fakta
Læs også
-
Eksperter: Mere vindkraft kræver total ombygning af elnettet
Læs mere om
Dokumentation
Danmarks første, store varmepumpe til kraftvarmeværker er i disse timer ved at blive sat i drift. Det sker på Frederikshavns Forsyning, som er et lokalt kraftvarmeværk, der producerer både elektricitet og fjernvarme ved hjælp af gasmotorer.
Store varmepumper har i årevis været omtalt i videnskabelige analyser som den hurtigste og billigste måde at udnytte vindmøllernes overskudsstrøm, men en buket af uhensigtsmæssige energiafgifter har hele tiden blokeret for, at de blev rentable for kraftvarmeværkerne.
Det første pumpesystem, som i virkeligheden består af 16 små varmepumper, er ankommet i en 20-fods-container, hvori de er indbygget. Containeren skal stå fast ved varmeværkets ydermur, og der er nu ført strøm ud til containeren og varmerør ind til værket.
»Vi tager varmen fra det spildevand, som ellers bliver hældt ud i havnen ved 22 grader celsius. Varmepumpen køler det ned til 10 grader. Takket være en meget høj kompression på 120 bar kommer temperaturen nu op på 80 grader, som nu kan ledes ind i fjernvarmen,« siger maskinmester Kim Arp til Ingeniøren.
»Effektiviteten, den såkaldte COP-faktor, er 2,8. Det vil sige, at for hver kilowatt strøm, anlægget bruger, bliver der tilført 2,8 kilowatt til det varme vand,« forklarer han.
En del billig vindmøllestrøm sendes stadig til Tyskland
Bagsiden af medaljen er afgifterne, som kaster grus i økonomien, også på samfundsplan.
»Frederikshavn Forsyning producerer også elektricitet, men vi må ikke bruge vores egenproducerede strøm til kostpris. Vi skal betale afgift, fordi vores elproduktion er forbundet med elnettet. Vi har forhandlet om at betale fuld afgift af al den strøm, som vi ikke bruger til varmepumpen, men det var ikke tilladt. Resultatet bliver nu, at vi vil køre færre timer end ellers med varmepumpen hvert døgn. I de timer bliver så en del mere vindmøllestrøm foræret til tyskerne, mens vi hælder mere varmt vand ud i havnen,« siger Kim Arp.
På et tidspunkt foreslog Frederikshavn Forsyning at bruge strømmen fra vindmøllerne på havnen for at undgå elafgiften.
»Men elektriciteten måtte ikke transporteres i det offentlige elnet. Myndighederne krævede, at vi skulle etablere et særskilt kabel mellem vindmøller og varmepumpe. Det ville koste millioner, så det kunne ikke lade sig gøre. Det ærgrer os lidt,« siger Kim Arp.
Computer styrer, hvornår det kan betale sig at benytte pumpen
Driften af varmepumpen bliver fuldstændig computerstyret. Det kan forudberegnes, hvilken elpris (inklusive afgifter) der er fordelagtig i forhold til gasprisen.
»Hver dag klokken 10 modtager vi det kommende døgns spotpriser på el, som vi lægger ind i en tabel. Og med den tabel vil en computer starte og stoppe varmepumpen, hver gang der er økonomi i det,« fortæller Kim Arp.
Dong Energy har betalt de fem millioner, varmepumpen har kostet, fordi den danske energigigant gerne vil se et fuldskalaforsøg i daglig drift. Frederikshavn Forsyning betaler så driften og betaler dertil Dong for den varme, som pumpen producerer i fem år. Derpå overgår pumpen til værket.
Efter et stykke tid vil anlæggets driftsøkonomi være synlig. Og det bliver også synligt, hvor meget mere anlægget kunne have produceret, hvis Frederikshavns Forsyning fik lov til at købe sin egen strøm til kostpris, og dermed også, hvor meget billig, overskydende vindmøllestrøm der kunne være anvendt her i landet.
Drivmidlet er CO2
Varmepumpen er fremstillet af Århusfirmaet Advansor.
»Det er den første CO2-baserede varmepumpe af den størrelse i verden,« siger firmaets direktør Kim Hansen.
Det er brugen af CO2 som kølemiddel, der gør det muligt at øge vandtemperaturen i varmepumpen til 80 grader, henved 20 grader varmere end andre varmepumpetyper.
