Både IDA og det panel, der netop har evalueret forskningsrådssystemet, anbefaler en omlægning af systemet og indførelse af enhedsledelse for at komme et komplekst system til livs. Men det vil snarere føre til øget bureaukrati, manglende gennemskuelighed og tab af fleksibilitet - frem for den forenkling, man gerne vil.

IDAs anbefaling er begrundet i dels en bekymring for, om det eksisterende system formår at støtte forskningsområder, der hverken er entydige eller klart definerede, og dels et ønske om at forenkle et system, der beskrives som komplekst og bureaukratisk.

Nu er det ikke helt klart, hvilke af de forskningsfinansierende aktører, der egentlig er omfattet af IDA’s anbefaling om at skulle indgå i et nyt fælles råd. For på den ene side henviser IDA i sin beskrivelse af det komplekse system til en figur, der viser alle de statslige 'pengekasser', der støtter forskning og innovation – og dermed omfatter Danmarks Grundforskningsfond (DG), Det Frie Forskningsråd (DFF)og de faglige råd, Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og programkomiteerne, Højteknologifonden (HTF) og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI).

På den anden side henvises der til den kommende revision af Lov om Forskningsrådgivning, der bl.a. skal gennemføres på baggrund af den evaluering af forskningsrådssystemet, der for nylig er blevet foretaget. Af før nævnte organer er det kun DFF og DSF, der er reguleret ved lov om forskningsrådgivning mv. og dermed har været egentlig genstand for evalueringen.

Men mon ikke IDA er på bølgelængde med evalueringspanelet, der anbefaler, at der indføres en fælles bestyrelse – i første omgang for DFF og DSF, men som på sigt skal udvides til også at omfatte de øvrige organer, idet panelet fremfører, at en sådan fælles enhedsbestyrelse vil føre til øget synergi og samarbejde.

Synergi og samarbejde er naturligvis godt. Det samme er enkelhed, smidighed og gennemsigtighed. – Alt sammen noget, som IDA hævder, vil kunne opnås i et nyt, forenklet system, hvor rådene slås sammen. Tilsvarende klinger hverken bureaukrati eller kompleksitet godt i de flestes ører – så det er oplagt, at man må være enig med både IDA og evalueringspanelet, forudsat at man er enig i præmissen: At det eksisterende system er kendetegnet ved negative, og at en ny enhedsbestyrelse vil føre til det positive. Men det er jeg ikke!

Faktisk så synes jeg, at de forskningsfinansierende råd, vi har i dag, langt hen ad vejen fungerer godt, har deres egen selvstændige eksistensberettigelse og spiller godt sammen. Det bestyrkes også af evaluerings-panelets rapport, der viser, at brugerne – dvs. de forskere, der indsender ansøgninger til organerne – faktisk godt kan finde rundt i systemet og har stor tillid til det.

Selvfølgelig er der plads til forbedring – og jeg tror, det handler om at tydeliggøre den rolle- og arbejdsdeling, der må være mellem de forskellige aktører, så det står helt klart, hvor snitfladen ligger i forhold til universiteterne og imellem de forskellige organer i det samlede forsknings- og innovationssystem. De enkelte organer skal have en skarp profil, en intern ar-bejdsdeling og en gensidig respekt i mellem sig, så det står helt klart, hvilken rolle de hver især spiler i ”forskningens fødekæde” – det kan man godt opnå uden at indføre fælles bestyrelser.

Jeg er overbevist om, at vi arbejder bedst for dansk forskning, hvis rådene og fondene kan vedblive med at have egne bestyrelser, der særlig dedikeret arbejder inden for et veldefineret indsatsfelt, og jeg er bekym-ret for om en enhedsledelse med samme commitment vil være den rette støtte for de enkelte organer og deres indsatsområder. Vores erfaring i Danmarks Grundforskningsfond er, at det netop er kombinationen af den dedikerede bestyrelse og det veldefinerede indsatsområde, der gør, at fonden effektivt og hurtigt kan tilpasse sin indsats til de behov, der opstår, til stadighed have en god føling med sine satsninger og være i stand til løbende at udvikle og justere virkemidler eller satsningsområder.

I øvrigt er jeg af den opfattelse, at konkurrence er godt – også blandt de, der deler midler ud!

I den eksterne streng hylder vi konkurrenceprincippet, når der indkaldes ansøgninger og uddeles midler til de allerbedste. Vi tror, at konkurrence fremmer kvalitet og fornyelse. På tilsvarende vis tror jeg, at det skaber udvikling og dynamik, at vi også hylder konkurrenceprincippet på udbudssiden, således at der er en vifte af aktører, der på forskellig vis støtter forskningen.

I evalueringsrapporten fremhæver interessenterne jo netop også pro-cesser og støtteformer i både Højteknologifonden og Danmarks Grundforskningsfond, der står uden for det øvrige forskningsrådssystem, som værende særlig effektive og velfungerende. Det taler for et diversificeret system med flere selvstændige aktører, og det kan efter min mening fint forenes med en øget grad af koor-dinering og dialog organerne i mellem, så det sikres, at de udbudte virkemidler og indsatsområder spiller hensigtsmæssigt sammen på tværs i systemet, og systemet på dynamisk vis kan håndtere de udfordringer eller særlige behov, der måtte opstå undervejs.

Det er efter min mening helt misforstået, når IDA i sit nye katalog: 'Viden der styrker' foreslår, at nedbryde det nuværende forskningsrådssystem, fordi det er for komplekst og bureaukratisk, og i stedet anbefaler at skabe ét forskningsråd, der i højere grad vil kunne tilgodese forskning, der finder sted på tværs af discipliner.