/forskning

Længe ventet rapport: Klima-manipulation er kun 'måske egnet'

Det vigtigste er og bliver at nedbringe CO2-udslippet, konkluderer britiske The Royal Society efter at have gennemgået geo-engineering-teknologier til kunstigt at holde temperaturen nede. Teknologierne skal granskes nærmere, før de kan slippes løs.

Klik for at se billedet i stort

Stephen Salters klimaskibe, som Bjørn Lomborg har fremhævet som et af de bedste bud på geo-engineering. (Illustration: John MacNeill)


Tema

COP15


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Robin Engelhardt, tirsdag 01. sep 2009 kl. 16:46

Det ældste videnskabelige akademi i verden, The Royal Society, konkluderer i en længe ventet rapport, at geo-engineering kun kan betragtes som en delløsning på klimaproblemet.

The Royal Society vurderer de mange ingeniørløsninger, som kan mildne klimaforandringerne, og ender med at slå fast, at den vigtigste opgave er og bliver en bindende politisk aftale om reduktion af drivhusgasser på mindst 50 procent af 1990-niveauet i 2050 og endnu større reduktioner derefter.

Rapporten anbefaler desuden FN's klimapanel at forstærke arbejdet med mildningen af - og tilpasningen til - klimaforandringerne, eftersom klimaet vil blive varmere under alle omstændigheder.

Hvis det bliver nødvendigt at reducere opvarmningshastigheden endnu mere, vil teknologier til geo-engineering kunne indgå som en fremgangsmåde, men først efter nøje granskning af deres fordele og ulemper, forklarer rapportens forfattere.

Forskel på teknologierne
Rapporten kommer, efter at et stadig større antal forskere peger på, at de eksisterende politiske og teknologiske tiltag slet ikke er nok til at undgå store klimakatastrofer.

De mener derfor, at man lige så godt kan begynde at manipulere med klimasystemet direkte ved hjælp af geo-engineering.

Forslagene deler sig i to hovedkategorier, hvor den ene type manipulerer med solens indstråling (Solar Radiation Management, SRM) og den anden fjerner kulstof fra atmosfæren og oceanerne (Carbon Dioxide Removal, CDR).

De fleste forskere hælder til at blokere for Solens opvarmning af vores planet af den simple årsag, at det er langt billigere end at fjerne kulstof.

»Hvis jeg havde en dollar til forskning i geo-engineering, så ville jeg bruge 90 cents på stratosfæriske aerosoler og 10 cents på alt andet,« siger Ken Caldeira fra Stanford University i Californien, som er medlem af Royal Societys arbejdsgruppe om geo-engineering

Opfinder af skyproducerende skibe: Drop møderne og lad os arbejde
Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus Center udgav for nylig en rapport om emnet, der fremhævede ubemandede skibe på verdenshavende, der danner skyer ved at skyde en vandsøjle op i luften, som et af de mest lovende forslag.

Manden bag den idé, Stephen Salter fra University of Edinburgh, kalder over for Ingeniøren Royal Societys rapport for god. Han mener, at alle geo-engineering teknologier burde støttes og forskes i.

»Sagen er dog, at CDR-teknologierne er meget dyre, mens SRM-teknologierne er billigere og virker hurtigere,« fastslår han.

»I det lange løb skal mængden af carbon dog ned igen, og jeg ville nok selv arbejde med at fjerne CO2 fra atmosfæren, hvis jeg ikke sad fuld tid med de kunstige skydannelser,« tilføjer han.

Stephen Salter meget kritisk over for den politiske proces. Han mener ikke, at klimatopmødet i København til december vil gøre nogen forskel.

»Alle de møder og regeringskonferencer bliver jo ikke til noget alligevel. Hvis vi kunne have brugt alle de penge til forskning, var vi kommet meget nærmere en løsning på klimaproblematikken,« siger han til Ingeniøren.



01. sep 2009 kl 16:55

Georg Jensen

over åen efter vand

Hvad med, om man satte effektivt ind overfor rydningen af regnskoven? Træer omdanner jo den farlige Co2 til ilt, men alligevel er der stort set ikke en sjæl der reagerer på skovenes udryddelse! Det er tankevækkende, at hvis olieforsyningen er truet, som den var før og under golfkrigen, kan man stille med uanede ressourcer. Det er lidt svært at tage noget alvorligt i klimadebatten, når man ikke engang kan fastholde det nuværende skovareal! Igen bekræftes man i den gamle sætning: Money talks, bullshit walks!


01. sep 2009 kl 17:45

Bjarke Mønnike

Re: over åen efter vand

Skoven er ikke truet. Men der to steder hvor det ikke er hensigtmæssigt at der skoves i det omfang det sker

Det ene er regnskoven der er truet, på grund af den eksplosive befolkningstilvækst hvor den forefindes. Brazilien, Indonesien, Congo.

Det andet sted er Sahel området der udvider Sahara fordi skovningen og kvægdriften der fjerner vegetationen så området udtørres.

Skove som begreb dækker større og større arealer, der genplantes med skov. Hele det gamle gartneriområde der forsynede København med Grøntsager er blevet til Vestskoven blandt andet.

I Sverige,Finland og Norge er der system i foretagenet så der ikke skoves mere end der kan genrejses, Hvis man tager til Tyskland og Nordfrankrig( Nord for Lyon) og kommer der år efter år er det let at se at skovarealerne udvides.

Omkring middelhavet ar klimaet så tørt at alting let går i brand og der sker også for skove i det område.
Endel af dissse brande er påsatte af kriminelle og de afsvedne område genplantes for det meste igen.

I USA og Canada sker der også tilplantninger.

Så skoven som begreb er ikke truet, men den kan ikke gendannes med den diversitet og biologisk mængde liv som regnskovene udviser.

Det unikke ved regnskovene er at den ligger der hvor mest sollys kan give energien til fotosyntesen og derved omsætningen af CO2 til O2.
Det er derfor at regnskovene kaldes Jordens lunger.













01. sep 2009 kl 18:21

John Johansen

Re: over åen efter vand

Skoven er ikke truet.
Hooost!
"Skoven er ikke truet"?
Du nævner jo selv, Bjarne, at regnskoven er truet (Dét er den, langt flere steder, end de få du nævner); "Man ved ikke helt præcis, hvor meget regnskov der forsvinder. Oprindelig dækkede de tropiske regnskove 14 mio. km2 eller ca. 10% af jordens landoverflade, men i løbet af de sidste 100 år er over halvdelen forsvundet. I dag er der kun omkring 6,5 mio kvadratkilometer regnskov tilbage. Man regner med, at der forsvinder mellem 2 og 4 gange Danmarks areal om året. Der er ikke nogen tegn på, at dette tal hverken stiger eller falder."
/http://www.regnskoven.dk/viden...ove/

Alle steder hvor der er oprindelig skov, fældes der mere end der plantes.
- Eneste undtagelse er EU, herunder DK, selvom vi selv fældede næsten alt skov, før vi, da der var 2% skov tilbage i DK, ændrede vores adfærd.

- Rigtig meget af det virksomme medicin, vi benytter idag, er fundet og/eller udviklet fra planter eller mikroorganismer, der er fundet i de oprindelige skove/regnskovene. Derfor er det enormt træls, at vi, sandsynligvis, saver helt hysterisk i den gren vi selv sidder på, i levestandforøgelsens (u)hellige navn! :-(

(Mon vi virkelig er lykkeligere end stenaldermanden?)

(Hvornår blev egentlig "materialisme" mål for lykke?)



01. sep 2009 kl 18:52

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Re: over åen efter vand

Regnsskoverne kaldes Jordens lunger, blott av okunniga.

Ty regnskogen har över tid samma mängd organiskt material och förbrukar därmed lika mycket syre som upptas.

Däremot torvmossar har en tillväxt av biomassa och kan därmed kaldes Jordens lungor.

Likt skogarna i norra Europa och Nordamerika, då de helt riktigt ökar sin biomassa, sen flera tiotals år.

Torvmossor har dock ofta haft en tillväxt i årmiljoner.

Så synd att så få kan tänka, så enorma resurser läggs på fullständigt idiotiska försök till minskning av klimatändringar..

Hela hotet bygger på förstärkningseffekter inlagda utan fysisk observation i dataprogram.

Om det fanns starka förstärkningar av små temperaturändringar, så funderar säkert alla med normal begåvning på var dessa var under 1900:talet.

Eller skulle världshaven vara 6m lägre och jordens klimat 6C kallare om vi funnit på civil kärnkraft för 150 år sedan?

Det vore kul om någon som stöder CO2molekylens förmåga att vid dagens halter, driva det globala klimatet, kunde ge ett argument... bara ett enda kunnigt argument.

Där den CO2hot-troende kan sin strålningsfysik så vi slipper gå igenom den starkt avtagande effekten..

Blir inte alla ingeniører som läser här förundrade av sån idiotisk resursanvändning?


01. sep 2009 kl 19:11

John Johansen

Re: over åen efter vand

Gunnar Littmarck:

Ty regnskogen har över tid samma mängd organiskt material och förbrukar därmed lika mycket syre som upptas.

Regnskovene optager ikke mere CO² end de afgiver, omsætningen går for hurtigt, til forskel fra de nordiske skove, men de producere stadig O2.


01. sep 2009 kl 20:01

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: over åen efter vand

Hooost!
"Skoven er ikke truet"?
Du nævner jo selv, Bjarne, at regnskoven er truet (Dét er den, langt flere steder, end de få du nævner); "Man ved ikke helt præcis, hvor meget regnskov der forsvinder.

Det er ganske enkelt, en nedgang i tropisk skov opvejes af tilvækst af skov på den nordlige halvkugle.
Regnskove er ikke "lunger", de producerer ilt, som de imidlertid bruger igen ved omsætning af dødt organisk materiale. Skove er både ilt og COP2-neutrale. Regnskove udvikler store mængde metan, så det er et spørgsmål om de har nogen klimamæssig effekt.
Noget andet er, at tropisk skov har enorm betydning for andre organismer.

Mvh Per.


01. sep 2009 kl 20:07

John Johansen

Re: Re: Re: over åen efter vand

Hooost!
"Skoven er ikke truet"?
Du nævner jo selv, Bjarne, at regnskoven er truet (Dét er den, langt flere steder, end de få du nævner); "Man ved ikke helt præcis, hvor meget regnskov der forsvinder.

Det er ganske enkelt, en nedgang i tropisk skov opvejes af tilvækst af skov på den nordlige halvkugle.
Regnskove er ikke "lunger", de producerer ilt, som de imidlertid bruger igen ved omsætning af dødt organisk materiale. Skove er både ilt og COP2-neutrale. Regnskove udvikler store mængde metan, så det er et spørgsmål om de har nogen klimamæssig effekt.
Noget andet er, at tropisk skov har enorm betydning for andre organismer.

Mvh Per.

Well!
Jorden1 virkede fint, til der kom mennesker til!


01. sep 2009 kl 21:04

Svend Erik Hendriksen

En grønt ørken giver en brun regnskov

Den forholdsmæssige høje koncentration af CO2 i atmosfæren betyder at stressede planter i f.eks. Sahel området får det bedre, der bliver grønnere og grønnere.

Det har umiddelbart den bagdel at støvstormene bliver begrænsede, i takt med at ørkenområderne bliver langsomt mindre, som de gjorde i Australien for 100 år siden, det betyder at de mere end 160 mio. tons støv (mineraler) ikke længere gøder regnskoven. De har masser af vand og varme, men mangler gødningen.

På længere sigt har det en enorm virkning.


01. sep 2009 kl 21:24

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Re: over åen efter vand

Jag visst producerar regnskogen O2, men konsumerar lika mycket, en nettoproduktion av O2 kräver än nettoökning av kol i form av (i skogens fall) biomassa.

Ingen nettoökning av biomassa, ingen nettoproduktion av O2.

Du kan ta hela Amazonas och slutförvara all biomassa, förvandla skogen till öken, och halten O2 eller CO2 för den delen ändras ej i jordens atmosfär...

Ikke sant?


01. sep 2009 kl 21:33

Bjarke Mønnike

Mennesker John!

Hvis problemet er mennesker John. Hvad er dit forslag så John. Vi er givet for mange mennesker.
Hvad skal vi så gøre ved det John.

Især er der mange mennesker i regnskovslandene John. Hvad skal vi gøre ved det John.

Du er så klog John, kom med et realiserbart forslag som man også kan acceptere ovre i Rødme, så du ikke skal være bange for repressalier derfra.


02. sep 2009 kl 02:25

Tim Holst Petersen

Re: over åen efter vand

Igen bekræftes man i den gamle sætning: Money talks, bullshit walks!

Over åen, efter vand.

Jep. Den gamle sætning får nyt liv, i et hidtil uhørt omfang: Væk er næsten end _muligheden_ for at indføre KK... det hele drejer sig om et eller andet udefineret mål, om at mindske den "menneskeskabte" globale opvarmning.

Vi _har_ altså vandet, men "vi" vader alligevel over åen for at finde noget der smager bedre.... og det er, skal jeg hilse og sige, _ikke_ KK. Det smager ikke politisk godt nok.

Rystende.

/Tim


02. sep 2009 kl 10:07

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

@John,

Jorden1 virkede fint, til der kom mennesker til!

det er visse dinosuarer ikke enig i.
Fremgang i udvikling, kultur, viden etc. er sket i de varme perioder. Klodens temperatur har siden Istiden i perioder været varmere end nu (uden CO2 kan lastes for det), uden det gav problemer.
@Svend,
det er vist noget teori, i adskillige væksthuse "gødes" med CO2 uden planterne får stress, planterne reagerer med en større tørstofproduktion.
At der er mindre støvstorme er da kun en fordel for kloden, men det er et interessant eksempel på en økologisk sammenhæng, som der er mange eksempler på - men det er lidt forvirrende når man også hører om flere støvstorme som følge af global opvarmning.
Det største problem peger Bjarke på - overbefolkning, der tærer på naturomarealer - herunder tropisk skov - og energiressourcer.
Hvad skal vi gøre ved det?
Måske indføre global økologi så der kun er mad til den halve befolkning?

Mvh
Per


02. sep 2009 kl 18:00

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

Måske indføre global økologi så der kun er mad til den halve befolkning?

Det går helt af sig selv når fosfatforekomsterne er brugt op.

Mvh Søren


03. sep 2009 kl 09:32

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

Det går helt af sig selv når fosfatforekomsterne er brugt op

- spørgsmålet er, om vi fortsat skal sidde med hænderne i skødet og vente på, der skal ske et eller andet?
Vi finder nok inden så længe en metode til at udvinde de store mængder fosfor, som ligger på bunden af det marine miljø, resterne af den fosforholdige vaskemidlers æra, som genbruges år efter år - og som er den primære årsag masseforekomster af alger og iltsvind.

Mvh
Per


04. sep 2009 kl 13:15

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

og som er den primære årsag masseforekomster af alger og iltsvind.

OK - hvormeget er forfatudledningen fra landbruget, fra spildevand og specifikt fra vaskemidlerne. Data fra Danmark er fint nok.

Mvh Søren


07. sep 2009 kl 11:51

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

Søren,
[+quote]OK - hvormeget er forfatudledningen fra landbruget, fra spildevand og specifikt fra vaskemidlerne. Data fra Danmark er fint nok.
fra en almindelig agerjord er udvaskningen af fosfor mellem 40-50 g P/ha/år - ifølge Aslyng.
Et par gram mindre, hvis der ikke gødes med fosforgødninger.
Der kan forekomme punktvise større udledninger, især hvor der er store svinehold, der ikke udnytter kornets fosforindhold særlig godt (fytin). Det problem kan løses med GMO-teknik, men det vil Greenpease/NOAH o.a. miljøbevægelser ikke være med til, de stiller sig som vanligt imod alle rationelle løsninger på miljøområdet.
Den største fosforudledning til det marine miljø kommer fra brinkerosion, som DMU fejlagtigt regner med til landbrug. Landbruget dyrker imidlertid ikke brinkerne, der eroderer p.g.a. vandløbene og den menneskelioge færden langs bredderne i deres iver efter at hale alle fisk op af vandet.
I Ringkøbind Fjord er der kun en ringe fosfortilledning, hvilet skyldes at den bindes af det okker, der kommer fra brunkulslejerne. Når den er væk må der påregnes en større P-udledning. Foreløbig klarer algerne sig fint, de genbruger fosfor i diverse generationer af alger i både fersk- brak- og saltvand fra døde alger o.a. organisk materiale - inklusive det, der tilføres fra Rhinen via Jyllandsstrømmen.
Til sammenligning vil kvælstoffet afgasse inde sommeren i alle vandmiljøer.
Ovenstående er ikke i alle punkter i overensstemmelse med, hvad DMU skriver, til gengæld er min tekst korrekt.

Mvh. Per


08. sep 2009 kl 00:32

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

Det var da ikke særlig oplysende. Du lægger først hele skylden for fosfatudledning på vaskemidler og giver så et svævende svar - i blandet lidt spredt teknosnak/angreb på hadeobjekter - som højst kan bruges til med besvær at beregne udledningen fra landbruget men ikke fra spildevand.

Det fremgår dog af det du skriver at forskellen på fosforudledning hvor der gødes med fosfor og ikke gødes med fosfor - er minimal. Det er højst overraskende.

KAn du ikke give mere konkrete tal - landbrug, erosion, spildevand?

Jeg troede iøvrigt at fosfor i spildevand blev opsamlet i renseanlæggene. Hvis det er rigtigt så må fosfor fra alle kilder - undtagen landbruget og naturlig erosion - vel blive opsamlet i spildevandsanlæg og ikke ledt ud i havet.

Men du antyder jo kraftigt at landbruget ikke er en væsentlig kilde til fosforudledning.

Mvh Søren


08. sep 2009 kl 10:44

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

Søren, selv om du har fået et bjerg af pålidelige oplysninger fra min side, så på mig virker det som du er en mistroisk og vranten mand, der ikke selv leverer noget materiale til debatten - jeg troede i min naivitet, at du belv glad for at få konkrete tal for P-udledninger fra landbruget.

Det var da ikke særlig oplysende. Du lægger først hele skylden for fosfatudledning på vaskemidler og giver så et svævende svar - i blandet lidt spredt teknosnak/angreb på hadeobjekter - som højst kan bruges til med besvær at beregne udledningen fra landbruget men ikke fra spildevand.

Jeg svarede på de stillede spørgsmål, med tal fra en af de mest pålidelige kilder indenfor landbrugets udledninger - prf. Aslyng.
Hvis du ikke mener at vaaskemidlerne er hovedleverandøren til P-udledningerne for 30-40 år siden, må du komme med dokumentation, for det er der da almindelig enighed om.
Det er ikke særlig overraskende, at der ikke er den store forskel på P-udledninger fra P-ugødet og P-gødet jord, hvis man kender en smule til fosfors binding i jorden, det har været fuldt dokumenteret i 100 år.
Måske kender du NPO-redegørelsen? Her kan du finde en række tal, som illustrerer mit indlæg.
(Se f.eks. side 48, hvor det fremgår, at N-udledningen ikke afhænger af den tilførte N-mængde, ikke særlig overraskende for fagfolk).
DMU er ikke et hadeobjekt, men er det organ, som politikerne har udpeget som det landbrugskyndige led - og sat landbrugsforskningen ud på sidelinien. Du vil gerne frede DMU og IPCC, men vil gerne kaste dig over dit hadeobjekt - landbruget. Denne selektive form er jeg modstander af.
Udledninger fra spildevand, som du nu blander ind i debatten er ikke mit felt, men netop den bedre P-rensning af spildevandet, er det, der sikrer vandmiljøplanernes succes - N-delen har derimod ikke haft nogen effet, årsagen kan du læse i ovenstående reference.
Jeg har givet konkrete tal for alm. landbrugsjord, se forrige indlæg.
Men hvad dine spørgsmål har med emnet at gøre kan jeg ikke umiddelbart se - specielt hvordan spildevand kommer ind i billedet er mig en gåde.

Mvh
Per A. Hansen


27. sep 2009 kl 00:25

Bjarke Mønnike

A benægter fakta

Man kan blive meget forvirret over, at der er personer med en højere uddannelse, der ikke kan finde ud af, at selv om ting ikke er ideelle så tager alle ændringer tid og koster penge.

De fejl der har været begået tidligere af nogen i den bedste hensigt og med alle godkendelser, er ikke arvesynder der kan lægges en stand til last fra nu af og til evig tid, som det alt for ofte gøres

Læger har taget fejl med Thaliodobromid. og andre med diverse kemikalier.
De fleste har lært af uheldene og selv om nogen er lidt længere om at fatte at det er alvor, har den almindelige fokus på disse ting bestemt ført til en formindskelse af forkert kemisk anvendelser.

Det ændrer så ikke på at det er opportunt på venstrefløjen at rette bager for smed ,ved at kolportere usandheder om politiske modstandere.


27. sep 2009 kl 13:01

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

Hej Per, jo jeg kan da godt selv undersøge sagerne, men nu forholder jeg mig til dine indlæg og så er det vel naturligt at bede dig om at uddybe hvad jeg opfatter som svævende og upræcise informationer og beskyldninger.

Det er ikke så vigtigt hvad jeg mener - eller du mener - men om hvad der er realiteterne i sagen. Hvis du (jeg) ikke kender realiteterne - er vores meninger vel ret ligegyldige. Du har dog den klare mening at landbruget stort set ikke er kilde til fosfatudledninger men at industrien og vaskemidler er langt den overvejende årsag til fosfatudledninger. OK - er det så forkert at bede dig om dokumentation? Eller mao, hvad bygger du det på?

Du giver endsige udtryk for at forskellen i fosfatudledning er minimal hvadenten man gøder eller ikke gøder. Det er højst overraskende for mig - mener du at kunstgødning/husdyrgødning ikke udvaskes?

Om spildevand: Vaskemidler udledes vel via spildevand. Så når du refererer til vaskemidler som kilde til fosfatudledninger er det jo netop spildevand du snakker om. Eller hvad?

Og så lidt citater: At rette op på industriens punktkilder har været relativ nemt:

Fra oplandet sker der en tilførsel af fosfor til fjorden. Tilbage i 80’erne kom langt størstedelen fra spildevand, der ikke var renset for fosfor – se figur
1.1, men en effektiv rensning for fosfor på de større renseanlæg har betydet, at tilførslen fra punktkilderne er reduceret med 80%. I dag udgør punktkildernes
andel af tilførslen fra oplandet ca. 1/3, mens bidraget fra landbrug, spredt bebyggelse og baggrundsbidrag
udgør resten. Hvis fosfortilførslen til fjorden (Mariager fjord) skal reduceres yderligere, er det nødvendigt også at se på mulighederne for at reducere dette bidrag.

Følgende citat viser lidt om hvor kompliceret det er og svært at rette op på ubalancerne kort sigt:

"En indsats for at reducere risikoen for fosforudvaskning vil bestå i at reducere fosfortilførslen til landbrugsarealerne således, at jordens fosformætning reduceres eller ikke øges de steder, hvor den i dag er over et niveau, hvor der
er risiko for udvaskning. Hvis fosformætningen
allerede er høj, vil en reduceret tilførsel ikke umiddelbart bevirke en væsentlig mindre udvaskning. Fosfor bindes væsentligt stærkere til jorden end f.eks. kvælstof, og der vil derfor i en lang periode være en pulje af fosfor i jorden, som kan give anledning til øget
udvaskning. Fosforindholdet i jorden er bygget op gennem mange år, hvor der er tilført mere fosfor end der er fjernet med afgrøder. Ved en reduktion
i gødningstilførslen til samme mængde eller mindre, end der fjernes med afgrøderne, vil det tage mange år, før en ophobet fosformængde i jorden vil være bragt ned på et niveau, hvor jordens bindingskapacitet igen kan fastholde fosfor således, at udvaskningen reduceres."

http://www.nm.aaa.dk/publikat/....pdf

I samme artikel se f.eks. også Figur 4.2.1.1

Hele artiklen er et studie værd for fodfatinteresserede.

Mvh Søren


27. sep 2009 kl 13:11

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand


..et studie værd for fodfatinteresserede

- jaså!? :)


27. sep 2009 kl 15:32

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

- jaså!? :)

Der er nogen for hvem det mest interessante er trykfejl.

Mvh Søren


27. sep 2009 kl 22:33

john jørgensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: over åen efter vand

Den største fosforudledning til det marine miljø kommer fra brinkerosion, som DMU fejlagtigt regner med til landbrug. Landbruget dyrker imidlertid ikke brinkerne, der eroderer p.g.a. vandløbene og den menneskelioge færden langs bredderne i deres iver efter at hale alle fisk op af vandet.

For et par dage siden læste jeg at kommunerne er begyndt at bruge Google til at finde de landmænd der glemmer den 2 meter bræmme ved vandløb.
Tallet var så vidt jeg husker 10%. Om det var 10% af landmændene eller 10% af brinkerne ved jeg ikke. Kan ikke finde et link.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.