/rumfart

Engelsk rumtraktor skal redde Jorden

Først troede de bare, at det var en tosset ide, men nu udvikler EADS en rumtraktor, der skal skubbe til truende asteroider, så de ikke rammer Jorden.

Klik for at se billedet i stort

I løbet af 15 år kan en 10 ton rumtraktor afværge et truende sammenstød af en asteroide med Jorden. (Grafik: Nasa)


Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 02. sep 2009 kl. 07:18

Engelske ingeniører er klar til at tage over, hvor Nasa ikke har råd. Rumfirmaet EADS Astium er ved at udvikle detaljerede koncepter til en rumtraktor, der via gravitionel tiltrækning kan redde Jorden fra truende sammenstød med asteroider på op til 400 meters i diameter.

Den nye type rumtraktor er ved at blive udviklet af EADS Astriums afdeling i Stevenage. Det varer dog endnu nogle år, før den første prototype er klar.

Lederen af EADS Astriums rumafdeling, Ralph Cordey, oplyser til BBC, at konceptet oprindeligt blev foreslået af de to Nasa-astronauter Edward Lu og Stanley Love.

Først troede han, at de var skøre, men efter at have overvejet ideen i detaljer og fokuseret på de ingeniørmæssige aspekter, heriblandt størrelsen af rumsonden og et langvarigt fremdriftssystem, kom han med sin afdeling frem til, at det var muligt.

Rumtraktoren vil i 48 meters afstand til asteroiden via sin masse påvirke asteroiden med en lille gravitionel tiltrækning og trække asterioden mod sig. Den vil herved kunne dreje banen, så asteroiden ikke rammer Jorden.

Flere tusinde truende asteroider
Nasas Near Earth Object Programme har til formål at finde og kortlægge asteroider, der kan ramme Jorden. Programmet har foreløbig fundet flere end 1.068 objekter, men det anslås, at der findes mange tusinde flere ude i rummet.

Den engelske rumtraktor kan drives af solpaneler, men den skal opsendes 15 år inden et muligt sammenstød med Jorden, og den skal overvåges fra Jorden undervejs.

Ralph Cordey oplyser, at EADS Astrium har samarbejdet med en række rumfartsorganisationer på andre koncepter til at beskytte Jorden mod asteroider, men at rumtraktoren kan afværge de fleste asteroider.

»Vi har lavet en masse designarbejde sammen med ESA, og vi mener, at dette koncept vil virke både ved massive jernasteroider og andre typer nær-Jorden-objekter,« siger Ralph Cordey.



02. sep 2009 kl 09:26

Niels Hansen

En mindre model

Kunne man ikke lave en mindre fætter til at fjerne rumskrald? Der er så meget derude fra nye og gamle dage der truer nye opsendelser.


02. sep 2009 kl 09:40

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: En mindre model

Kunne man ikke lave en mindre fætter til at fjerne rumskrald? Der er så meget derude fra nye og gamle dage der truer nye opsendelser.

Problemet med at fjerne rumskrald er de store indbyrdes hastigheder: Din "skraldevogn" ville være nødt til at skifte bane for stort set hvert eneste stykke skrot den skulle jage.

Hvis man hente gamle satellitter så snart de er ude af drift, kan man hente flere tons per banemanøvre.

Men når først satellitterne begynder at ramle ind i hinanden, bliver affaldet spredt ud i alle mulige kredsløbsbaner og du kan glemme alt om at samle det op igen.

Det har været foreslået at sende store "skumbolde" op, men på grund af luftmodstanden falder de meget hurtigt ned igen og det er tvivlsomt om de kan laves så de faktisk kan stoppe rumskrottet.

Der er en glimrende artikel om problemet i Lawrens Livermore National Lab's magasin denne måned: https://str.llnl.gov/index.htm...html

Poul-Henning


02. sep 2009 kl 11:24

Sten Basbøll

Ideen er set i SF novelle

Space cowboys? Lary Niven? Eller ham der opfandt sattelitterne. Måske. :-) Men altså...

Hvor man som en anden slæbebåd hentede store "isklumper", vand til tørstige verdener der fik dem i omløb, men også, som vores bjærgningsselskaber jagtede alt muligt herreløst "skrot" af værdi.

I historien skete det, at man hvis emnet var stort arbejdede sammen med andre.

Det endte nok på en eller anden måde heroisk. Man døde sikkert under bugseringen af noget "farligt" der ellers havde ramt jorden. Glemt hvad.

Det der med at sætte isbjerge i omløb i passende højde lyder da som en rigtig hyggeting...
:-)


02. sep 2009 kl 13:15

avatar

Henrik Jantzen

vedr. rumskraldtraktor

Jeg tror ikke det bliver aktuelt med en rumtrator til at fjerne rumskrald med..

I dag følger man ca. 2400 vragdele, der er større end 5cm og det skønnes, at der er over 150.000 vargdele i omløb..

De mindste dele vil naturligvis blive afbrændt i atmosfæren, mens der skal findes en løsning på de større.. Jeg tror ikke at en traktor er løsningen på dette problem..
Her vil man i fremtiden se større laserkanoner der fra jorden retter en stråle på de større objekter, hvorefter de vil blive sendt mod jordens atmosfære og derved brændt op..


02. sep 2009 kl 14:14

avatar

Jesper Storinggaard

Re: vedr. rumskraldtraktor

Her vil man i fremtiden se større laserkanoner der fra jorden retter en stråle på de større objekter, hvorefter de vil blive sendt mod jordens atmosfære og derved brændt op..
Hvorfor ikke fra rummet? Deroppe har vi solen lige ved siden af til at lade op med igen. Så slipper vi også for at sende højenergistråler op gennem de øverste klima lag.

Samme ide (laser skubber på små og store stykker skrot, således at de ændre bane og falder hurtigere ned mod atmosfæren og brænder op), nu blot med små laser-satelitter med lavenergi-beams, som over lange perioder skubbe til skrot. Billige at producere, sende op (lavenergi-laser må betyde lav vægt, right?) og efterfølgende effektive til at rydde rumskrald hurtigt, den vi har nu og den vi ser i den fremtidige skralde mængde, som ikke just bliver mindre.

Det er i virkeligheden off-topic, vi kom fra en rumtraktor og desangående, jeg bliver nød til at spørge: Kan må få den i Massey Ferguson grå?


02. sep 2009 kl 16:06

avatar

Steen Jensen

Rumtraktor ?

Nej, det er snarere en rum-caterpillar (de trækker meget bedre !)


02. sep 2009 kl 17:14

Christian Clausen

Re: Re: vedr. rumskraldtraktor

Samme ide (laser skubber på små og store stykker skrot, således at de ændre bane og falder hurtigere ned mod atmosfæren og brænder op), nu blot med små laser-satelitter med lavenergi-beams, som over lange perioder skubbe til skrot. Billige at producere, sende op (lavenergi-laser må betyde lav vægt, right?) og efterfølgende effektive til at rydde rumskrald hurtigt, den vi har nu og den vi ser i den fremtidige skralde mængde, som ikke just bliver mindre.

Man skal selvfølgelig passe på at opsendelsen af alle de små skaldesatelitter ikke i sig selv skaber mere skrald end satelitterne kan fjerne :-).


03. sep 2009 kl 09:01

Bjørn Holmskjold

Den omvendte verden

Mennesket vil med stor sandsynlighed selv have udryddet alt liv på jorden længe før, at en asteroide overhovedet ramme den lille nødlidende blå planet. Omvendt kan det meget vel tænkes, at en asteroide vil kunne blive jordelivets redning? Så gælder det bare om at finde en passende stor asteroide, og får den bragt i position!


03. sep 2009 kl 14:54

Christer Møller With

Hvorfor gravitionel tiltrækning

Hvorfor vil man benytte sig af gravitionel tiltrækning i stedet for at skubbe direkte på asteroiden?
Er det hvis asteroiden eksempelvis roterer og man derfor vil have svært ved at holde den korrekte vektor? Eller er der en anden god forklaring?


03. sep 2009 kl 15:04

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvorfor gravitionel tiltrækning

Hvorfor vil man benytte sig af gravitionel tiltrækning i stedet for at skubbe direkte på asteroiden?

Blandt andet fordi der fundamentalt set er tale om "en beskidt snebold" så hvis man skubber til den, er der gode chancer for at den splittes i mange mindre dele.

Poul-Henning


03. sep 2009 kl 15:08

Christer Møller With

Re: Re: Hvorfor gravitionel tiltrækning

ville det så ikke kunne bruges til at splitte den op i så mange småstykker at de ikke længere udgjorde en trussel?


03. sep 2009 kl 15:18

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Hvorfor gravitionel tiltrækning

ville det så ikke kunne bruges til at splitte den op i så mange småstykker at de ikke længere udgjorde en trussel?

Jo, men det ville jo kræve at du var sikker på at det ville ske...

Problemet er at vi sjældent aner meget mere end den optiske størrelse og muligvis et vægtestimat, men om det er tøsne eller klar is ved vi ikke før vi kommer derop med en robot.

Fidusen med at bruge tyngdekraften er at den virker uanse hvad de materialefysiske egenskaber måtte være.

Ulempen er at robotten skal afsted i rigtig god tid og at vi skal være pokkers gode til integralregning for at være sikre på ikke at gøre problemet værre.

Det sidste er et langt mindre problem end det første.

Poul-Henning


03. sep 2009 kl 20:09

Jens Henrik Sandell

Re: Re: Re: Re: Hvorfor gravitionel tiltrækning

ville det så ikke kunne bruges til at splitte den op i så mange småstykker at de ikke længere udgjorde en trussel?

Jo, men det ville jo kræve at du var sikker på at det ville ske...

Enig! Hvem vil kunne garantere det? Og hvem vil sælge en forsikringspolice...?


Ulempen er at robotten skal afsted i rigtig god tid og at vi skal være pokkers gode til integralregning for at være sikre på ikke at gøre problemet værre.

Prisen for et "vognbaneskift" er helt uhyrlig, oppe i rummet. Så traktoren vil formentlig blive i nærheden af den første asteroide for det tilfældes skyld, at første manøvre "ikke var helt ideel". Og den skal selvfølgelig dekommisioneres eller udskiftes inden brændstoffet slipper helt op.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.