/energi

Vattenfall: Nordjysk CO2-rensning koster tre milliarder kr.

»Vi har ikke pengene,« lyder det fra Vattenfall efter beslutningen om at udskyde et milliard-dyrt CO2-rensningsanlæg og underjordisk lager i Nordjylland.

Af Erik Holm, tirsdag 01. sep 2009 kl. 14:39

Regningen for at rense CO2 ud af røgen fra kulovnene på Nordjyllandsværket og lagre den næsten to kilometer nede i undergrunden er tre milliarder kroner. Det store beløb er hovedårsagen til, at Vattenfall har udskudt CO2-renseanlægget i Nordjylland.

»Vi har ikke pengene. Vi har ikke råd til at gennemføre de investeringer, som vi havde tidligere. Det er årsagen til den prioritering af vores investeringsmidler,« siger kommunikationschef Marianne Reedtz Sparrevohn fra det svenske elselskab.

Hun afviser, at teknologien til at udskille CO2 fra kulkraftværkernes røg har skuffet. Tværtimod har den udviklet sig hurtigere, end Vattenfall havde forventet, hævder hun.

»Derfor giver det ikke mening at opføre to demo-anlæg inden for en kortere tidsperiode i Vattenfalls regi. Det er bedre, at vi venter nogle år med at opføre det næste CCS-anlæg (carbon capture and storage, red.), så vi kan udnytte erfaringer fra Tyskland,« lyder det fra Marianne Reedtz Sparrevohn.

Hun afviser, at beslutningen om at begynde det nordjyske projekt var forkert, og at Vattenfalls udskydelse af projektet er en fiasko:

»De erfaringer, vi har gjort i Nordjylland, er ikke spildt. De dokumenteres og samles op, så vi kan taget fat i dem igen, når den økonomiske situation er bedre. Det går desværre bare ikke så hurtigt, som vi kunne have håbet,« lyder det fra kommunikationschefen.

Brancheforeningen Dansk Energi ærgrer sig over Vattenfalls udskydelse og et farvel til EU-støtte og muligheden for at høste international opmærksomhed.

»Viden om CCS en vigtig faktor, hvis vi vil gøre noget for klimaet, og det vil åbne døren til vækst og arbejdspladser, hvis Danmark er med forrest i videnfeltet på CCS-området,« siger direktør Lars Aagaard, Dansk Energi.



01. sep 2009 kl 22:11

Jens Peter Koch

Co2 og befolkningstilvækst

Det som miljøfolkene og ingeniører i almindelighed fuldstændigt glemmer, er at det er lige gyldigt hvad IPCC bestemmer af reduktion i CO2 udslippet, så batter det ikke ret meget. Det skyldes, at jordens befolkning øges drastisk fremover. I år 2050 vil der være 9 milliarder mennesker her på jorden, i øjeblikket er vi 6.8 milliarder. Disse tal er ifølge FN og må som sådan stå for troende. Dvs. at der sker en befolkningstilvækst på ca.: 50 millioner om året her på kloden.

Dette medfører at der vil blive stillet yderligere krav til fødevareproduktionen, og at jordens befolkning naturligvis vil kræve bedre levevilkår end de fattigste har i dag. Her kan man bl.a. se, at befolkningerne i de lande ”der er på vej op” vil kræve køleskabe, biler og andre fornødenheder, ud over at kunne blive mætte. Dette kan vi naturligvis her i vesten, med vores levestandard, ikke moralsk nægte dem. Dette paradoks har vores forskere pointeret, men det er ikke fulgt op. Eksempelvis kan nævnes:

Lektor Jytte Aagaard Larsen fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet er opmærksom på problemet: ”For det nytter ikke meget, at hver enkelt borger bidrager mindre til global opvarmning, hvis der samtidig bliver mange flere enkelte borgere på verdensplan”. Jvnf. artikel fra siden ”natavisen 180grader.dk”. Desuden har forsker Michael Linden Vørner skrevet i bogen ”Universet - dødt eller levende?” Ascherhougs forlag: ”I virkeligheden er der ikke for få fisk i havet, men for mange mennesker til at fange og spise dem”
Der er mange flere eksempler af lignende art.

Da befolkningstilvæksten stiger og stiger, så medfører det, at bl.a. Kina starter mange nye kulfyrede kraftværker op, og at man brænder store dele af Amazonas regnskov ned for at kunne brødføde befolkningen. Disse eksempler er kun to ud af de meget synlige virkninger, en øget befolkningstilvækst har på jordens udvikling, der er mange andre steder det går galt, eller vil gå galt i fremtiden, hvis ikke der gøres noget.

Ud over at en stor del af verden fremover vil leve mere og mere i fattigdom, så vil denne del af befolkningen ikke være tilfreds med tingenes tilstand. Vi vil fremover se en meget større indvandring fra disse lande til de mere rige lande, og i sidste ende vil vi opleve en global katastrofe i form af krige som vil være altødelæggende. Eller der vil opstå pandemier som vil udrydde en stor del af jordens befolkning. Dette skrækscenarie vil måske allerede opstå om små 100 år.

Det som jeg, og vel nok en del andre, undrer sig over er, hvorfor disse forskeres mening ikke må komme med i betragtning/vurdering.

Det, som er den store udfordring er at bremse befolkningstilvæksten, men det vil være overordentligt svært, indrømmet, idet der er mange store religioner der vil være imod Her kan nævnes katolikkerne, muslimerne og nogle af de religioner, der findes i Indien og landene omkring.
Det vil være en kæmpe udfordring, men helt nødvendig at vi starter på denne problematik, det er i elvte time.

Desuden skal vi satse på alternative energikilder, herunder kernekraft. Men denne satsning skal ske på et seriøst grundlag, hvilket ikke sker i øjeblikket, det er mere religion end teknik.

Hvis ikke vi får styr på befolkningstilvæksten, så vil de hundreder og atter hundreder af milliarder vi fremover skal betale i ”aflad” (CO2 kvoter) og den virkning de har på klimaet, være som at ”tisse i bukserne”, det varmer her og nu, men virkningen holder ikke ret længe.


01. sep 2009 kl 23:14

Thomas Koch

Hvor meget rigtigt vedvarende energi kan man få for 3 mia?

Hvis man har til hensigt at bruge så store beløb på CCS der - jo ikke løser et problem men bare udskyder virkningen - kunne det være interesant at få nogen tal på bordet for hvor meget en tilsvarende investering i RIGTIGE vedvarende og bæredygtige energiproducerende løsninger ville koste?


02. sep 2009 kl 15:16

Søren Holst Kjærsgård

Energiinvestering

Et atomkraftværk koster ca. 20.000 kr/kW effektiv ydelse.
Vindkraft koster ca. 32 kr/kW + 100% opbakning.
En danskers middelenergiforbrug er ca. 5 kW.

Vælger vi atomkraften er driftsudgiften ca. 5*10 øre/kWh, per år 4380 kr.
Amortisering af 100.000 kr med 5% p.a. og 40 års løbetid 5828 kr/år.

Ialt godt 10.000 kr per dansker per år (inklusive erhvervslivets forbrug). En hel del mindre end vi betaler idag.


03. sep 2009 kl 17:30

avatar

Holger Skjerning

Vindkraft gange 1000...!

Søren: Bekræft lige, at du ville have skrevet vindkraft-pris: 32.000 kr/kW (det er 3,2 mio kr/MW), som lyder rigtigt.
Og så kan man vel nøjes med 90% opbakning, tror jeg.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk