/byggeri

Mislykket passivhus bliver til nulenergihus

Rettet: Et af Isovers ti planlagte passivhuse ved Vejle kan alligevel ikke leve op til de skrappe energikrav. I stedet bliver huset nu til et nulenergihus

Af Ulrik Andersen, mandag 31. aug 2009 kl. 07:51

Isovers demonstrationsprojekt med ti passivhuse i Skibet ved Vejle er blevet ramt af finanskrisen. Otte passivhuse står færdige, men to byggerier er gået i stå.

Nu har både den entreprenør, der er i gang med at købe det ene hus, og projektgruppen, Komfort Husene, der er bygherre på det andet, droppet at få husene til at leve op til passivhuskravene. Det skriver avisen Bygtek.

Det ene hus, Stenagervænget 41, er ved at blive købt af en entreprenør, der vil lave det færdigt til lavenergiklasse 1, mens det andet hus, Stenagervænget 51, skal bygges til energiklasse 0 – svarende til de energikrav, som regeringen lægger op til skal gælde fra 2020.

Kan ikke leve op til passivhus-krav
Oprindeligt var det et hold bestående af arkitekt Finn Prip, hans byggefirma Basic Byg Aps, rådgivere fra Moe & Brødsgaard og Cenergia og producenten Merkle Holzbau, der skulle opføre Nr. 51. Men bygherren Komfort Husene valgte at opsige entreprisekontrakten med BAsic Byg Aps, og i foråret indgik Komfort Husene en aftale med entreprenøren Villa Vision, der har opført to af de andre passivhuse i projektet, om at de skulle færdiggøre huset.

Før kontrakten blev skrevet under, betingede Villa Vision sig dog, at projektet skulle regnes igennem igen for at vurdere, hvad der skulle til, for at huset kunne leve op til passivhuskravene.

Amdi Schjødt Worm fra Esbensen Rådgivende Ingeniører, der havde samarbejdet med Villa Vision på de to foregående byggeprojekter, stod for udregningen.

»Det er svært for mig at sige, hvad der har været galt med de gamle beregninger, da jeg ikke har kunnet få adgang til dem. Så vi har lavet beregningerne fra bunden for at finde ud af, om det kunne blive til et passivhus eller ej. Og vores konklusion er, at det kunne det ikke, hvis det stadig skulle være rimeligt rent økonomisk,« siger han til Bygtek.

Isover: Fejl skete under udførelsen
Jan Riis Nielsen fra Isover mener ikke, at der var noget galt med beregningerne.

»Beregningerne var gode nok, men udførelsen var ikke overensstemmelse med tegningerne. Det kommer jo an på, hvilke konstruktioner, der bliver brugt, i forhold til, hvad man har beregnet efter. Komforthusene har også været en læreproces, og det her viser, at man skal være omhyggelig og se sig rigtig godt for, hvis man skal bygge passivhuse,« siger Jan Riis Nielsen.

Esbensens nye energirammeberegning viste, at huset ville bruge 40,8 kWh/m2/år – cirka svarende til lavenergiklasse 1. Så der var et stykke ned til energirammen for et passivhus, der ifølge Amdi Schjødt Worm typisk ligger på 32-34 kWh/m2/år beregnet med beregningsprogrammet Be06.

Derfor har bygherren nu valgt at ændre huset til lavenergiklasse 0, hvor bygningernes samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det opvarmede etageareal ikke må overstige 17 kWh/m² pr. år tillagt 550 kWh pr. år.

Grunden til at det er nemmere at bygge et lavenergiklasse 0 end et passivhus er, at man kan modregne husets egen energiproduktion i beregningen af husets energibehov, når man bygger lavenergihuse, men det må man ikke, når man bygger passivhuse.

Som lavenergiklasse 0-hus kommer energibehovet helt ned på 1 kWh/m2/år

»Det er faktisk meget smart. Energiregningen bliver lavere, og man behøver ikke at bruge penge på at få det passivhus-certificeret. Det er nemlig ret dyrt, og hvis det var mig, så ville jeg da hellere bruge pengene på solceller end på certifikater,« siger Stig Thomsen, der er medejer af Villa Vision til Ingeniøren.

Huset skal stå færdigt i november.

I den første version af denne artikel stod der, at byggeriet på Stenagervænget 51 var gået i stå på grund af en konkurs blandt leverandørerne. Men det er ikke korrekt. Ingen i leverandørgruppen: arkitekt Finn Prip, hans byggefirma Basic Byg Aps, rådgivere fra Moe & Brødsgaard og Cenergia og producenten Merkle Holzbau er gået konkurs. Desuden stod der, at det var entreprenøren Villa Vision, der har overtaget entreprisen på byggeriet, der havde fået ideen om at sætte solceller på huset. Men solceller var allerede med i det oprindelige projekt. Ingeniøren beklager fejlen.



31. aug 2009 kl 11:21

Janos Winter

Hænger det sammen?

40,8 kWh/m2/år skulle svare til lavenergiklasse 1 og passivhusstandarden fastsætter behøvet til 15 kWh/m2/år +120 kWh/m2/år.

Hilsen
JW


31. aug 2009 kl 12:40

Morten Vendelboe

Re: Hænger det sammen?

Det er nok i det journalistiske led der er sket en brist ;-)

Energirammeberegninger der udføres med Be06 kan ikke sammenlignes direkte med Passivhusberegninger udført med PHPP da forudsætninger og beregningsmetoden er forskellig for de to programmer.

Derudover inkluderer en energirammeberegning andre bidrag (herunder elforbrug til pumper, ventilatorer etc.) end behovet for rumopvarmning, hvilket netop er det de 15kWh/m2/år går på for passivhuse.

For det tredje er det kravet til det samlede energiforbrug for passivhuse ikke på 15 + 120 kWh/m2/år men derimod 120 kWh/m2/år (inkl. de 15 til rumopvarmning der er et separat krav). De 120 kWh/m2/år er i øvrigt alt inkl. - dvs. hvad der kan aflæses på målerne - i modsætning til en energirammeberegning der kun medtager energiforbrug til bygningsdrift (og ikke fx til kaffemaskinen).

Der skulle nok bare have stået at de første kom frem til et opvarmningsbehov på 15 kWh/m2/år og de andre til ca. 40 kWh/m2/år (begge beregnet med PHPP og uden direkte sammenligning med de danske energikrav der kræver anvendelse af Be06) - men det kan jo smutte...




31. aug 2009 kl 13:05

avatar

Ulrik Andersen

Re: Re: Hænger det sammen?

Hej Janos Og Morten

Som Morten skriver så kan man ikke direkte sammenligne beregninger fra Be06 med beregninger udført i Passivhus-beregningsprogrammet PHPP. Det prøvede jeg at anskueliggøre ved at skrive, hvilke funktioner energikravene dækkede over. Men det var forvirrende, så afsnittet er nu ændret, så tallene kun relaterer til Be06.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren


31. aug 2009 kl 13:18

Stefan Völkner

Re: Hænger det sammen?

Jo, det er rigtigt svært at sammenligne de to beregningsregler (Be06 og PHPP) pga. deres forskellige forudsætninger (bl.a. areal, indetemperatur, solenergi,primærenergifaktorer etc.). Man kan heller ikke generalisere en omregning. Det kan bare gøres fra projekt til projekt baserende på specifikke informationer. Dermed er de fleste sammenligninger heller ikke mere end en blanding af æbler og pærer.

Dog kan man sige, at passivhusets 120 kWh/m² IKKE kan aflæses på måleren, da værdien afspejler forbruget af primærenergi, hvor f.eks. den målbare værdi for el skal øges med en faktor 2,7.


31. aug 2009 kl 13:33

Morten Vendelboe

Re: Re: Hænger det sammen?

@Stefan

Nej der var jeg lige lidt for hurtig. Jeg syntes ellers selv det var en meget pædagogisk forklaring...


31. aug 2009 kl 14:26

Stefan Völkner

Re: Re: Re: Hænger det sammen?

@Morten, det hvar det jo også ;-)

Passivhus instituttet i Tyskland giver faktisk en anbefaling for den målelig værdi, som du bruger i din forklaring. Den ligger ved 42 kWh/m² og indeholder alt energi undtagen den del, der kommer fra solceller (som aldrig regnes med if. PHPP).

For resten er det synd, at et progressivt projekt som det med de 10 passivhuse i Skive ikke bliver til noget pga. denne tossede krise.


31. aug 2009 kl 14:50

Carsten Scherrebeck Møller

Drop, droppet, droppede

droppet at få husene til at leve op til passivhuskravene.

Meget andet er blevet droppet. Jeg har bladret omkring, set på billeder af husene, og behøver at spørge: Hvorfor laver man så tankeløse huse? For eksempel, blot eksempler:

- Der mangler tagudhæng: ingen beskyttelse imod regn.
- Der mangler afhvalmede tage/gavle: ingen beskyttelse imod storm, og i det daglige betyder dette, fordi vind ikke kan komme let forbi, at der er alt for kraftige vindpust på fx terrasser.
- Udvendige træbeklædninger er ubeskyttede, som betyder unødvendig kostbar vedligeholdelse.
- Indre rumligheder er designet uden konkrete tanker om hvad de skal anvendes til, det ser man i fotos. Som risikerer at betyde upraktiske huse.
- Er der en sokkel under husene? På fotos ligner dette at mangle, som ejere vil fortryde stort, når der sker et skybrud i nærheden.

Og i øvrigt: Hvad betyder et »nul-hus«? Det burde vel betyde, at et sådant hus har en indbygget buffer, altså et lager af energi, så huset giver sikkerhed på trods af vindstille og mørke vinterdage? I praksis vil et nul-hus forudsætte at man indbygger et vandtårn, så et overskud af energi kan anvendes til at pumpe vand op ad bakke, og eventuelt samtidig også opvarme vandet, eventuelt nedkøle vandet med henblik på at anvende sådant vand til luftkonditionering om sommeren. Man kan fx indbygge rumligheder til vanddepoter i mure, så man samtidig opnår støjisolering imod omgivelserne, eller, man kan indbygge vanddepoter i udendørsmure omkring en grund, så man får en velbeskyttet have. En sådan mur vil samtidig beskytte hele grunden imod brand, skulle en langvarig hedebølge ramme, som trods alt sker med måske 50 års mellemrum.


31. aug 2009 kl 21:22

Morten Vendelboe

Re: Drop, droppet, droppede

@Carsten

Mht. dine første spørgsmål kan jeg ikke sige andet end at der nok er tænkt lidt over det trods alt...

F.eks. er de fleste af husene så vidt jeg kan se arkitekttegnede så indretningen er der nok alligevel tænkt en smule over skal du se...

Mht. 0-hus så er der bare det problem ved din idé løsninger der skal sikre at lige netop det enkelte hus er fuldstændigt selvforsynende til enhver tid er så utroligt meget dyrere (pr. hus) end centrale fællesløsninger.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.