Ugens ekspertspørgsmål: Beskytter influenza A mod fremtidige mutationer?

Jesper Høffer spørger om en infektion med influenza H1N1 kan beskytte mod smitte fra mutationer af samme virus:
Den verserende pandemi med H1N1 influenzaen siges at være en mild variant.

Senere kan en mutation af samme give en infektion, som er mere farlig og ligeså smitsom som den nuværende.

Spørgsmålet er, om man er bedre beskyttet mod en af mutationerne hvis man har haft den i dens nuværende form?

Lektor og dr. med på Århus Universitet, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Anné Møller Larsen, svarer:
Influenza A kan have mange forskellige typer, der betegnes med forskellige numre af H og N, hvor H er den vigtigste komponent. Indenfor de sidste hundrede år har der været adskillige pandemier med influenza A, og de har alle haft undertyperne H1, H2 eller H3.

Den meget omtalte fugleinfluenza, som endnu ikke har smittet fra menneske til menneske, og derfor ikke har forårsaget en pandemi, er af typen H5N1.

Når vi får pandemier, skyldes det skift i H og måske også i N. Skift betyder en stor ændring i de proteiner, som virus er opbygget af, og skiftet medfører, at kun få eller ingen i befolkningen har immunitet imod det nye influenzavirus, og derfor bliver så mange mennesker syge i forbindelse med en pandemi.

I den nuværende situation har man ikke fået et influenzavirus med helt nye H og N, som det plejer at være tilfældet ved pandemier. Alligevel kan det nye virus forårsage pandemi, fordi en stor del af proteinerne i det gamle H1N1 stammede fra et fugleinfluenzavirus; mens der i det nye H1N1 er mange proteiner fra svineinfluenzavirus.

Indtil det nye H1N1v (v for variant) begyndte at optræde i foråret 2009, cirkulerede der en anden undertype af H1N1, som ikke har givet immunitet mod den nye variant på grund af de nye virusdele fra svineinfluenza. Det ”gamle” H1N1 har cirkuleret siden 1978/79 i øvrigt samtidig med en anden type med betegnelsen H3N2.

Dette ”parløb” anses for usædvanligt, da der oftest kun har været en enkelt cirkulerende type, som så med års mellemrum (10-40 år) i forbindelse med en pandemi bliver afløst af den nye type.

Den nye type bliver så den fremherskende i en periode frem til den næste pandemi. De forskellige H og N typer, der giver pandemier, er alle Influenza A, som er den type influenza, der ændrer sig mest over tid. Der findes også B og C typer, som ikke ændrer sig i samme grad som influenza A.

I tiden mellem pandemierne, hvor vi hvert år har større eller mindre epidemier, vil disse epidemier være fremkaldt af den nye type H, der forårsagede pandemien. Den nye type vil hele tiden ændre sig, men kun med små skridt. På fagsprog kaldes småændringerne for drift, der er udtryk for mindre mutationer i arveanlæggene og dermed i de proteiner, der findes i virus.

Dette betyder, at som tiden går, og der fortsat sker drift, kommer virus til at være mere og mere forskelligt fra det oprindelige ”pandemivirus”, selv om det stadig hører til den samme undertype.

Dette medfører, at hvis man for kort tid siden har været inficeret med for eksempel A(H1N1)v, vil man være beskyttet af sine antistoffer i en vis tid. Men efterhånden som lighederne med det virus, man var inficeret med, bliver færre, så er ens antistoffer mindre og mindre virksomme, således at man risikerer en ny infektion.

Måske får man så kun en meget mild infektion eller måske en let forkølelse, hvis ens antistoffer alligevel til en vis grad kan reagere mod virus.

Men når der kommer store skift, som medfører en pandemi, er antistofferne ikke til megen hjælp, medmindre man er så gammel, at man måske har mødt det nye virus ved en af de tidligere pandemier, således som det nu ser ud til at være tilfældet med A(H1N1)v hos mennesker, der er ca. 65 år eller ældre.


Jesper Høffer vinder to billetter til Danfoss Universe for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.