Din næste bil får kraftigt Ethernet
En række netværksgiganter er gået sammen om standardisere det almindelige Ethernet, så det kan levere masser af båndbredde til film og navigation i biler.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Den internationale industristandardgruppe AVNu Alliance arbejder på en standard, der skal gøre det enklere og billigere at forsyne biler med verdens mest udbredte netværksstandard, Ethernet, skriver alliancen i en pressemeddelelse.
Des stiftende medlemmer omfatter en række af verdens største netværksleverandører, mellem dem Broadcom, Cisco, Intel og Samsung.
De vil have Ethernet ind i langt flere biler end de få luksusmærker, der i dag anvender standarden.
Lige nu er proprietære databusser som for eksempel Flexnet og Most samt Cobranet fremherskende til bil-underholdning.
Ved at gå over til samme netværksstandard, som findes i de fleste private hjem og virksomheder, håber alliancen at kunne udbrede underholdnings- og navigationsprodukter i biler. Flere producenter får mulighed for at udvikle udstyr til biler, da det bliver langt billigere.
Samtidig bliver det enklere at udveksle information mellem bilens systemer, så for eksempel GPS-informationer nemt kan overføres til håndholdte computere, mens udstyr til for eksempel fartlogning uden problemer vil kunne installeres.
Det er dog ikke helt simpelt at benytte Ethernet i tidskritiske applikationer i biler. Det er blandt andet nødvendigt at indføre båndbreddereservation samt at kunne garantere en bestemt responstid over netværket.
AVNu Alliance arbejder med standardisering inden for organisationen IEEE, hvor gruppens medlemmer aktivt deltager i udarbejdelsen af standarderne IEEE 1722 og IEEE 1733 samt IEEE 802.1 – Audio- Video Bridging.
Broadcom, Xilinx og Xmos har allerede lanceret de første produkter, der er baseret på de kommende standarder.






