Endnu en vandforurening i et af Danmarks over 2000 vandværker er konstateret - og er ikke overstået lige med det  første. Det bliver næppe den sidste.

Der har i de senere år været en række forureninger af grundvandet til stor gene for vandforbrugerne. Disse forureninger - og vandværkernes behandling af dem - gør det tydeligt, at der bør ske en strukturrationalisering af de danske vandværker.

Der er 98 kommuner i Danmark, og der bør bestemt ikke være flere vandværker efter en strukturrationalisering. Jeg ved godt at tanker om en rationalisering er kættersk og kontroversiel.

Men med de stigende krav til vandværkerne, kan de mange små vand-værker ikke leve op til dagens krav og standard. Der er jo netop en ny lov på trapperne, men den omhandler kun vandværker der oppumper mere end 200.000 kubikmeter vand pr. år. I Danmark er der ganske mange værker, som slet ikke oppumper en sådan mængde, og derfor vil de ikke være omfattet af loven, som netop strammer kravene til vandværkerne.

I de mange små vandværker udfører de enkelte bestyrelser rimeligvis et godt stykke arbejde, men det er desværre ikke godt nok i dagens Danmark. Det virker jo ikke særlig betryggende, når man i TV kan se bestyrelsesmedlemmer ligge og køre rundt for at finde stophaner og vandledninger.

Alle stophaner burde naturligvis være indlagt digitalt, på den måde kan man hurtigt finde og komme til den enkelte hane for betjening i unormale driftssituationer. Teknikken til digitalisering findes, men de enkelte vandværker kan hverken økonomisk eller mandskabsmæssigt løfte en sådan opgave.

I den kommune, jeg bor i, er der 15 vandværker til forsyning af ca. 40.000 indbyggere - bestemt ikke tidssvarende. Priserne de enkelte vandværker imellem svinger fra kr. 2,50,- til kr. 19,20,- pr. kubikmeter ekskl. statsafgift. Abonnementsbetalingen svinger fra kr. 0,0- til kr. 1625,00! Ganske betragtelige udsving i bare én kommune.

Kommunen skal godkende det enkelte vandværks pris, så man kan undre sig over en så stor forskel tillades, uden kommunen øjensynlig griber ind. Om ikke andet burde der fastlægges ensartede tariferingsregler for beregning af priserne.

Jeg ved, der finder samarbejder sted mellem vandværkerne i de enkelte kommuner, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og få dem lagt sammen? Der kan opnås en del synergi f. eks. i forbindelse med udvidelser af net og specielt nye boringer.

Samtidig får værkerne en størrelse, så man bedre kan foretage en løbende overvågning af vandet. Sidst, men ikke mindst, står man ved driftsuheld mandskabsmæssigt betydelig stærkere. Det virker lidt underligt at beredsskabscefen i en kommune skal blandes ind i en uheldssituation på et vandværk.

For kommunerne vil det også være mere betryggende, at der på de enkelte vandværker er professionelle medarbejdere til varetagelse af den daglige drift, for en så vigtig ting som levering af rent drikkevand.

Det er nok ren utopi, at tro man kan få gennemført en fornuftig og rationel sanering af hele vandværkssektoren i Danmark, men nogle bør gå foran og forsøge. Lavere vandpriser bliver der måske ikke tale om, men en mere betryggende vandlevering og bedre løbende overvågning er vel heller ikke at foragte. Der vil naturligvis også kunne opnås en mere ensartet vandpris over nogle år efter evt. fusioner. 
 
Vandværkernes bestyrelserne kunne se ud over deres eget ”lille kongerige” og få etableret en tidssvarende vandforsyningssektor. Ingen ydre trusler truer vandsektoren. Så det er alene sektoren selv, der skal løse opgaven.