/transport

Mærsk skal teste verdens første partikelfilter til skibe

Et partikelfilter i overstørrelse udviklet af Haldor Topsøe og DTU skal sikre, at de hjælpemotorer, der producerer strøm til skibe i havn, ikke forurener storbyerne med skadelige partikler.

Klik for at se billedet i stort

Partikelfilter monteret i udstødningen på skibshjælpemotoren. Den firkantede metalboks indeholder filteret, som er monteret efter turboladeren, der ikke ses på billedet. Udstødningen strømmer oppefra og ned (fra motor/turbolader til udsugning). Over filteret ses en række udtag til måling af tryk og temperatur samt udtag til måling af gasformige emissioner og partikelemissioner. Tilsvarende udtag kan skimtes forneden. I baggrunden ses et udsnit af selve motoren

Af Nicolai Østergaard, fredag 28. aug 2009 kl. 07:04

I et forsøg på at være på forkant med fremtidige miljøkrav til skibsfarten har Haldor Topsøe, DTU og A.P. Møller - Mærsk brugt tre år på at udvikle et effektivt partikelfilter til de store hjælpemotorer på tank- og containerskibe.

Disse motorer producerer blandt andet elektricitet til skibene, når de ligger i havn og forurener derfor luften over byerne med bl.a. partikler og kvælstofilter.

Efterhånden som forskerne får mere og mere dokumentation for, i hvor høj grad skibenes partikelforurening er skyld i dårligt helbred og dødsfald for befolkningen i kystnære områder, kan det f.eks. blive påkrævet, at skibe slukker for hovedmotor såvel som hjælpemotor, når de ligger i havn og i stedet smider et kabel i land og henter strøm fra landjorden.

Alternativt vil skibene med stor sandsynlighed få mulighed for at dokumentere, at de med partikelfilter på deres hjælpemotor lever op til de almindelige emissionskrav som for eksempel lastbilerne i den pågældende storby er underlagt.

Mere end en forstørrelse

Udfordringen er langt større, end man umiddelbart skulle tro. Det går nemlig ikke an blot at tage et af Haldor Topsøes eksisterende katalyserede partikelfiltre til lastbil-sektoren og tilpasse det til en hjælpemotor på et tank- eller containerskib.

Ifølge seniorforsker Keld Johansen, Haldor Topsøe, ville et sådan katalyseret lastbilfilter hurtigt komme til kort over for skibsfartens brændstoffer, som ud over et langt højere svovlindhold, end man er vant til på landjorden, er kendetegnet ved at indeholde meget aske fra motorens smøreolier.

»Samtidig kan man i personbil- og lastbilsektoren i langt højere omfang computerstyre f.eks. motorens temperatur, hvilket betyder, at man relativt nemt kan holde den temperatur på 600 grader, der sikrer, at den opsamlede sod bliver brændt mest effektivt af, når trykfaldet bliver for højt. Disse muligheder har vi ikke i samme omfang i en skibsmotor, og derfor har dette udviklingsprojekt været præget af nogle specifikke katalysator- og procesudfordringer,« siger Keld Johansen.

Designet til hjælpemotorer

Det tre-årige forskningsprojekt er netop afsluttet med et såkaldt proof-of-concept, hvilket betyder, at de mange laboratorietest på DTU's prøvemotor viser, at det katalyserede partikelfilter med brændstofadditiv virker, men fortsat mangler at blive testet under daglig - og dermed barsk - drift på et skib.

Selv om der "kun" er tale om et filter beregnet til skibets hjælpemotorer, er der alligevel tale om store motorer med en ydelse på mellem 3 og 5 MW.

Det i sig selv har krævet udviklingen af et katalyseret filter, der er langt større, end Haldor Topsøe er vant til at producere, og udviklingen af en proces, der kan afbrænde de ophobede partikler ved den lave temperatur, som er gældende for en hjælpemotor ved delbelastning uden generende askeophobning.

»Vi har løst problemerne og har nu et filter, som kan påvise en reduktion på mellem 60-85 pct. i partikeludledningen fra hjælpemotoren,« siger projektleder Jesper Schramm, DTU-Mek.

»De største reduktioner på mellem 80-85 pct. opnås, når motoren har de højeste specifikke partikelemissioner, som er ved lave belastninger. Det er vigtigt at bemærke, at filteret kan afbrænde de opsamlede partikler ved en temperatur på helt ned til 320 grader, hvilket svarer til en motorbelastning på 15-20 pct. Vi kan med andre ord dokumentere, at filteret er effektivt, selv når motoren arbejder ved meget lav belastning,« forklarer Jesper Schramm.

Ved belastninger under 15-20 pct. svinder filterets effekt, og partiklerne begynder at blive ophobet i stedet for at blive brændt af. Dette må man være opmærksom på i praksis, hvor man må sikre sig, at motorerne kører med en vis belastning med jævne mellemrum, således at partiklerne brændes af.

»Når filteret afbrænder partiklerne helt ned til 15-20 pct. belastning, kan jeg ikke forestille mig, at det skulle volde problemer i praksis,« siger Jesper Schramm.

Filter i storformat

For forskerne var hovedudfordringen at muliggøre regenerering af svovl og sod ved motorens naturlige temperatur, hvilket vil sige temperaturer langt lavere end i autosektoren. Samtidig skulle man sikre, at filteret ikke skaber et for stort såkaldt modtryk i hjælpemotoren, der kan beskadige turboladeren.

»Netop her opstod der problemer i processen, fordi det første filter - med en volumen på 50 liter - var for lille forstået på den måde, at modtrykket i motoren overskred motorfabrikantens anbefalinger,« siger Jesper Schramm:

»Det endelige filter er derfor noget større - en volumen på hele 112 liter - og sikrer dermed mod tryktab.«

Det har også været en betingelse for filterets effektivitet, at fuelolien tilsættes et additiv, der indeholder ferrocen, som nedsætter den nødvendige temperatur for afbrændingen af de ophobede partikler.

Klar til test

Projektpartnerne har endnu ikke formelt besluttet, hvornår og hvordan det nye filter skal afprøves på åbent hav. Per Hother Rasmussen fra A.P. Møller - Mærsk ser især frem til at få testet, hvor højt fueloliens svovlindhold kan komme op, uden at filteret mister sin effektivitet.

»For os vil det så afgjort være mest attraktivt, hvis filteret kan kapere olier med varierende svovlindhold, så vi ikke skal have to parallelle udstødningssystemer alt efter fueloliens svovlindhold,« siger Per Hother Rasmussen.



28. aug 2009 kl 07:44

avatar

Peter Andersen

Strøm fra land

Gør som der er begtndt på i Los Angeles,der har de startet et projekt hvor skibe kan få strøm fra land,de har vist et par skibe,der anløber ofte der kan tage strøm fra land.


28. aug 2009 kl 09:44

Arne Nielsen

Strøm fra land

På en eller anden satellitkanal så jeg godt nok en udsendelse, hvor det blev vist, men er lidt skepsis over det - lidt af et "skønmaleri" - indtil videre.

Min begrundelse er:
1. Containerskibet, der blev vist, er garanteret ikke et af de større, der kommer til Los Angeles/Long Beach, som er USA's største havneområde.
2. Hvis alle skibene, hvor nogle kræver op til 6 MW i havn, skal forsynes fra el-nettet i en stat, hvor man i varme perioder er nød til at lave "kontrollerede black-outs" for ikke at overbelaste systemet, vil kræve enorme udvidelser af kraftværker/forsyningsnet.
3. De fleste større skibe sejler på "Heavy Fuel Oil (HFO)", som kræver opvarmning.
I det nævnte område skiftes godt nok over til dieselolie med under 0,2% svovl nogen tid før ankomst, så hele brændoliesystemet for hoved-og hjælpemotorer kører på dette uden opvarmning, men der er stadig transfersystem og tanke til HFO, der kræver at blive opvarmet.
Normale temperaturer er ca. 50 gr. for transfersystemet og "bunkertanke" i brug, minimum ca. 75 gr. i forbrugstanke og 125 - 140 gr. for olien til hoved- og hjælpemotor, når disse kører på HFO. Tankene størrelse taget i betragtning, så opvarmes de ikke på få timer.
Desuden skal kølevandssystemet for det samme maskineri holdes på ikke under 65 gr. for at forhindre termiske spændinger ved opstart.
Der skal i hvert fald køre en hjælpekedel - på dieselolie - om bord. Det blev der ikke nævnt noget om i den udsendelse, jeg så.

Så indtil videre tror jeg, at det kun er lidt "miljøpropaganda" - selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det kræver store investeringer, ikke mindst på land - i en stat som næsten er gået bankerot.


28. aug 2009 kl 10:54

avatar

Jens Christensen

Hvad med resten?

Mægtig fint at gøre noget for at nedsætte forureningen nær byerne. Så mangler vi bare at gøre noget under resten af sejladsen. Forurening langt herfra er også forurening.


28. aug 2009 kl 10:54

Frode Albrechtsen

Strøm fra land

Skibs anlæg er normalt 60 Hz så det alene kræve en del udstyr for at forsyne skibe med 3-5 MW her i Europa.
Frode Albrechtsen


28. aug 2009 kl 11:20

Nils Ladefoged

Muligt internationalt lovkrav

Dette er naturligvis kun starten, for der er mange områder (Engelske kanal, Gibraltar etc.) hvor der er meget trafik tæt på land. Det vil jo bare give en enorm kabelknude hvis de skulle få strøm fra land :-). Jeg tror dette bliver et krav under MARPOL konventionen inden for en årrække. Ikke kun for hjælpemotorerne, men også for hovedmotorer. Det er dejligt at se 2 danske virksomheder der prøver at få et forspring på miljøvenligere teknologier.


28. aug 2009 kl 13:46

Rolf Petersen

Additiver og partikel størrelse

aha, så vi kommer til at få jern partikler istedet for svovl.
Hvor meget ferrocen skal tilsættes ? og hvor meget slipper igennem filteret ?
Hvilken størrelse har de partikler der slipper igennem ?

Det lyder lidt som den samme gang gylle der blev og stadig bliver lukket ud mht. diesel partikelfilter og Barium additivet.

Lugt engang, de har også tilsat lugt stoffer, parfumeret til at hypnotisere din hjerne.

Men alt dette, det ved I jo godt alle sammen. Så undskyld jeg husker Jer på det.


01. sep 2009 kl 12:41

Troels Dyhr Pedersen

Re: Additiver og partikel størrelse

Lidt generel og almenkendt information som modvægt til Rolfs forstyrrede indlæg:

Ferrocen er handelsnavnet for en opløsning indeholdende et særligt compound molekyle hvor et jernatom er låst mellem to cykliske kulbrinter. Når kulbrinterne oxideres frigives jern atomet. Da ferrocen opblandes med dieselen før forbrænding vil der således også være jernmolekyler til stede i kulstofpartiklerne. Disse jernmolekyler fungerer som katalysatorer der sænker temperaturen som er nødvendig for oxidering af kulstoffet i partiklerne. Da der er tale om jern på molekylært niveau og i meget små koncentrationer dannes der følgelig ikke jernpartikler.

Ferrocen tilsættes i små mængder, mindre end 100 ppm. Det bruges allerede på skibene for at undgå sodaflejringer i røggaskedlerne.

Da forbrændingen i de store diesel motorer er meget effektiv bør stort set al ferrocen være forbrændt i motoren, og udslip af ferrocen molekyler vil i praksis være nul.

De kulstofpartikler som slipper igennem partikelfilteret ligger i en størrelsesklasse mellem de mellemstore og de ultrafine. Mængden afhænger af filtrets fyldningsgrad eftersom porøsiteten af filteret mindskes ved fyldning, hvorved filteret bliver mere effektivt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.