Bare et år efter, at startskuddet lød til den hidtil største internationale klima-satsning i IDAs historie, ligger der nu ti klimaplaner på bordet i Ingeniørhuset.

Planerne er udformet af ingeniørforeninger i ti lande, og formand for IDAs styregruppe for miljø, energi og klima, Søren Skibstrup Eriksen, er yderst tilfreds: Syv ud af de ti planer kan levere den ønskede reduktion af CO2-udslippet på mellem 50 og 85 procent i 2050.

»Når man tænker på, at vi kun har givet ingeniørerne ét år at arbejde i, så er jeg meget tilfreds med resultatet,« siger Søren Skibstrup.

Han tilføjer, at der trods store forskelligheder i planerne også er mange lighedspunkter:

»Det er markant, at ingeniører hader spild af energi. Derfor slår energieffektiviseringer igennem som et centralt element i alle planerne,« siger han.

Planerne viser, at ingeniørerne er meget optaget af at effektivisere i industriprocesserne, af at opstille standarder, som tvinger apparater til at bruge så lidt energi som muligt, og af at sørge for, at fremtidens bygninger ikke bruger noget energi - eller oven i købet bidrager til energiforsyningen.

En anden fælles ting ved planerne er, at elbiler ser ud til at være den foretrukne teknologi, når CO2-udslippet fra privatbilismen skal reduceres, mens biobrændstoffer ikke får nogen fremtrædende plads i energibilledet i 2050.

Og så viser planerne, at kulkraftværker og kul som energiråvare virkelig er på vej ud de fleste steder. Kun i England og USA beholder man en vis andel - dog med CO2-rensning.

I det hele taget spiller CCS (Carbon Capture and Storage) ikke nogen stor rolle i planerne. Nordmændene vil bruge teknologien til at reducere CO2-udslippet fra udvinding af olie og gas fra undergrunden og samtidig bruge CO2 til at øge udvindingen med. Et land som Sverige nævner CCS i forbindelse med biomasse, hvor man opnår at kunne trække CO2 ud af klimaregnskabet.

»I Danmark har IDA vurderet, at CCS vil være for dyr en løsning, og det samme mener tyskerne,« siger Skibstrup Eriksen.

En teknologi som atomkraft vurderes meget forskelligt i planerne. Finnerne vil udbygge rigtig meget med atomkraft og reducere deres CO2-udslip ad denne vej, og i den tyske plan, som består af tre scenarier, lægger man også stor vægt på atomkraft.

De tyske ingeniører i VDI påpeger, at en 75 procents reduktion af CO2-udslippet i Tyskland kun kan lade sig gøre ved anvendelse af atomkraft, og at man derfor ikke bør nedlægge de eksisterende værker, selv om det er politisk besluttet.

Fra USA, hvis plan mere har karakter af en policy-anbefaling end af en decideret klimaplan, er man meget optaget af fjerdegenerations atomkraftværker, som man mener skal spille en vigtig rolle i fremtidens energiforsyning. Fjerdegenerations-værker udnytter brændslet bedre og minimerer dermed affaldsmængderne.

Spørger man Søren Skibstrup Eriksen, om planerne har budt på overraskelser undervejs - for eksempel i form af valg af teknologier eller om der har været helt nye teknologier på banen - så er svaret nej:

»Vi må sige, at der er tale om kendte teknologier - både på kort og på lang sigt, men at det jo også er en del af pointen og én af vores klare konklusioner, at der ikke skal udvikles nye teknologier for at klare den her klimaopgave; vi kan bare gå i gang med det, der findes,« siger han.

Konkret anvender planerne på den korte bane de kendte teknologier til udnyttelse af vindenergi, masser af biomasse, atomkraft og geotermi, mens det handler om teknologier som solceller, bølgekraft, fusionsenergi og CCS-teknologier på den lange bane. Teknologier som alle skal modnes og billiggøres, før de for alvor kan bidrage til energifesten.

Et helt særlig kapitel er planen fra Indien, der er det eneste uland i puljen. De indiske ingeniører har valgt at tage den indiske regerings klimapolitik til sig og så prøve at virkeliggøre den.

Men en reduktion af CO2-udslippet mener de ikke, de kan levere, fordi der skal være plads til at forbedre levestandarden for de cirka én milliard indere. En inder udleder årligt 1,2 ton CO2 mod 4,48 ton i gennemsnit pr. person på verdensplan.

Men det betyder ikke, at den indiske plan blot lader stå til; energi-besparelser og øget energieffektivitet spiller så absolut hovedrollen i den indiske plan.

Hvad økonomien i planerne angår, så er det kun IDAs meget gennemarbejdede klimaplan, som indeholder deciderede samfundsøkonomiske beregninger af, hvad planen vil koste at realisere. For de andre planer gælder, man typisk har valgt de mest omkostningseffektive teknologier til formålet.

FAKTA: Future Climate
* På torsdag og fredag i næste uge offentliggøres det samlede resultat fra Future Climate – Enginering Solutions projektet. Heriblandt de konkrete CO2-reduktioner for hvert land.

* De deltagende ingeniørforeninger kommer fra Tyskland, Sverige,
Norge, England, Irland, Finland, USA, Indien, Japan og Danmark.